Afretning under flamingo

I mit efterhånden langstrakte projekt med at bryde 60m2 gulv op og grave ud for at lægge nyt gulv med gulvvarme er jeg nået til det punkt hvor jeg skal have langt flamingoen ud igen på et afrettet underlag.

Jeg har haft en pladevibrator på det så det er rimeligt hårdt. Desværre har jeg konstateret at jeg nogle steder skal fjerne 3-5 cm i forhold til det jeg har gravet ud for at få det ned i rigtigt niveau. det betyder også at jeg kommer meget  tæt på det lerlag sandet er lagt på. Jeg kan for så vidt godt afrette leret og gruset og så få lagt flamingopladerne. Jeg er i tvivl om, om ler vil være et for dårligt bærende underlag?Hvad siger i?

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det har ikke nogen betydning der nede. Om der er et tyndt lag sand imellem eller det trykker direkte på ler giver samme styrke. (i min lomme filosofi)
Skal man følge regler til punkt og prikke skal der være et kapilærbrydende lag nederst. ELLER flamingo kan virke som kapilærbrydende. Det sidste indebærer at du ikke må medregne de nederste 75 mm i varmetabs beregningen. Det første indebærer at du slet ikke skulle have sand men 10 cm leca eller vasket grus (sten).
Men ved 60 cm tror jeg du sagtens kan opfylde regler. Og hvem kan overhovedet kontrollere senere om du har 1-3 % større varmeregning bare for at sige et tal.

Jeg har for 30 år siden støbt gulv efter samme principper i stuen. Flere år senere blev der udgravet til dybere kælder i rummet ved siden af. Det indebar at sokkel skulle understøbes. I den forbindelse skred der en hel del sand ned som skulle understøtte stuegulvet. Det var umulig at proppe op igen, så jeg ved at det mangler. Men betongulvet har ikke vist det mindste tegn på at det er på vej nedad.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja jeg var mest bekymret for hvad det gjorde ved holdbarhed. Fint at det kan virke.

Mht. isolering. Jeg har gravet ned til underkant af indvendige fundamenter, så det er pladsen jeg har at arbejde på. I praksis tror jeg ikke det betyder noget at jeg lader de nederste 7.5cm virke som kapilarbrydende lag, da jeg nu har observeret mit hul i jorden i en måneds tid og kun set sandet blive tørre og tørre på trods af at det har regnet en del.

Jeg bruger 225mm styrke 80 grå eps. Det svarer til 300mm. Og så ligger jeg 5cm rockwool imellem strøer lidt højere i konstruktionen. Så i sidste ende giver det mere eller mindre noget der lever op til kravet. Men så igen - jeg kan ikke gøre det bedre på en rentabel måde.
Hvor præcis skal man være i afretningen. Har afrettet og udlagt ca. 30m2 nu og jeg har observeret nogle få steder hvor 120x120mm pladen kan vippe lidt (løfter sig ca. 1-2mm). Er det fint? Min intuition siger mig at når jeg kan stå på dem og presse det på plads så vil betondækket veje så meget at det også holder det hele presset ned. Hvad siger i?
Der er ok, men de kan blive et problem ved meget høje lag, over 350 mm.
Men ellers så "vip" pladen op, og kil et par stumoer imellem den og pladen ved siden af.
Derefter kan du fuge med en smule skum
Jeg antager at problemet med høje lag er at pladen er mindre fleksibel og dermed ikke bøjes på plads.

Ideen med at vippe op er at jeg får pladen presset på plads inden beton påføres?
Annonce
Når der kommer en beton plade ovenpå, så kan det under alle omstændigheder ikke vippe mere. Hvis du kiler stumper ind, så bliver de bare trykket ind i flamingo, ingen skade og ingen gavn.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg læser lige med her på et trods alt gammelt indlæg.

Jeg står i samme situation med krybekælder, der skal isoleres, have gulvvarme og derefter trægulv over det meste undtaget i badeværelset, hvor jeg skal have fliser.

Jeg håber at kunne gøre det uden at skulle lave et betondæk, men spørgsmålet er om en løsning med leca+styrolit er stabilt nok til at lægge et trægulv på? Og om jeg risikerer at gulvet sætter sig over de næste ti år, fordi jeg ikke aner, om selve underlaget er færdigt med at 'falde på plads'?

Du skal sørge for at underlaget er vibreret godt, eller er fast. Og så skal det være afrettet.

Derpå kan du ligger styrolit med høj trykstyrke (læs 150+), så det ligger uden at det kan rykker sig eller vipper. Derpå muligvis fugtspærre, gulvplader og trægulv. Der er ikke så mange indlæg her i forummet om det emne, men du burde kunne finde et par stykker.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Super. Har læst mange af dem og skrevet de mange gode huskeregler ned. Er lidt i tvivl, om det også går der, hvor der skal være badeværelse, men det håber jeg snart at finde ud af.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis