Gulvvarme - opbygning, forskalling m.m.

Har for nyligt overtaget hus med fuld kælder. Der skal lægges gulvvarme i stueplan.

Er nået til det sted i renoveringen, at jeg skal rive det gamle gulv op og gøre klar til lægning af gulvvarme. Men efter at have søgt her på siden (og mange andre steder), er jeg fortsat i tvivl om, hvad der er mest korrekt at gøre i forhold til opbygningen?

Min plan er som følger:

- Nuværende gulv skal fjernes.

- Isolering lægges mellem strøer.

- Forskalling lægges med 25mm mellemrum på tværs af strøer (skal der bruges høvlet eller ru?)

- Varmefordelingsplader lægges og hæftes i den ene side.

- Der trækkes 20mm pex rør i sporene.

- Herover lægges gulvpap eller lyddæmpende skumlag.

- Afslutningsvis lægges 14mm plankegulv (ikke massivt).

Mit spørgsmål er så, om ovenstående er korrekt fremgangsmåde?

Vil forskallingen være tilstrækkelig til at holde gulv, møbler, personer, uden at bøje og knirke?

I flere indlæg nævnes et lag spåndplade under gulvet til at sikre bedre stabilitet. Men er det virkelig nødvendigt? Tænker at det ikke er verdens bedste varmeleder, så vores gulvvarme vil blive mindre effektiv ved et lægge spånplade over?

Vi har VVS'er til at hjælpe med at trække rør, men alt forarbejdet står vi selv for.

Tak,

/Brian

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

- Nuværende gulv skal fjernes. Ja - du kan støde på lerindskud (Virker som brandhæmmende, lyddæmpene og i beskedent omfang varmeisolerende). Isolerer du, kan du fjerne dette også, hvis du orker det.

- Isolering lægges mellem strøer. Ja

- Forskalling lægges med 25mm mellemrum på tværs af strøer (skal der bruges høvlet eller ru?) Her kan du genbruge de gamle gulvbrædder for en stivere konstruktion. Afhængigt af strøafstanden, kan det være nødvendigt med en yderligere forstærkning. Hvis du belaster gulvet mellem to strøer med 75 kg, bør nedbøjningen være mindre end 2 mm. Problemet kan løses med hjælpestrøer, hvilket ikke øger gulvhøjden yderligere.

- Varmefordelingsplader lægges og hæftes i den ene side. Ja

- Der trækkes 20mm pex rør i sporene. Ja - hvis du går efter en varmepumpeløsning på et senere tidspunkt bør afstanden mellem rørene være 15 cm - så kan du klare dig med en lavere fremføringstemperatur.

- Herover lægges gulvpap eller lyddæmpende skumlag. Hvis din kælder er kold, skal du have en dampspærre, som hindre fugtig varm luft i at kondensere i etageadskillelsen. Ellers ja.

- Afslutningsvis lægges 14mm plankegulv (ikke massivt). Det kan medregnes ved vurderingen af styrken og nedbøjningen i forbindelse med strøafstanden.

Vil forskallingen være tilstrækkelig til at holde gulv, møbler, personer, uden at bøje og knirke? Næppe alene, idet din strøafstand formodentlig er for stor.

I flere indlæg nævnes et lag spåndplade under gulvet til at sikre bedre stabilitet. Men er det virkelig nødvendigt? Tænker at det ikke er verdens bedste varmeleder, så vores gulvvarme vil blive mindre effektiv ved et lægge spånplade over? Rigtigt - spånpladen bør være under varmefordelingspladerne, så får du en gulvvarme som er nemmere at reguulere. I øvrigt bør spånplade efter min mening undgås for at sikre et bedre indeklima.


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu

"- Forskalling lægges med 25mm mellemrum på tværs af strøer (skal der bruges høvlet eller ru?) Her kan du genbruge de gamle gulvbrædder for en stivere konstruktion. Afhængigt af strøafstanden, kan det være nødvendigt med en yderligere forstærkning. Hvis du belaster gulvet mellem to strøer med 75 kg, bør nedbøjningen være mindre end 2 mm. Problemet kan løses med hjælpestrøer, hvilket ikke øger gulvhøjden yderligere."

Ovenstående er vel ikke noget problem, da forskalling lægges med 25mm mellemrum, og der kommer 14mm plank herover? Tænker ikke at nedbøjning over 2mm vil kunne opnås ved ovenstående konstruktion? Det er vel nærmere hvis jeg havde tænkt mig at lægge gulvet direkte på strøer, og dermed lavede en selvbærende konstruktion?

"- Der trækkes 20mm pex rør i sporene. Ja - hvis du går efter en varmepumpeløsning på et senere tidspunkt bør afstanden mellem rørene være 15 cm - så kan du klare dig med en lavere fremføringstemperatur."

Det er jeg ikke sikker på, jeg forstår? 


"- Herover lægges gulvpap eller lyddæmpende skumlag. Hvis din kælder er kold, skal du have en dampspærre, som hindre fugtig varm luft i at kondensere i etageadskillelsen. Ellers ja."

Hvad definerer en "kold kælder"? Kælderen vil være opvarmet til 18-20grader året rundt.

"- Afslutningsvis lægges 14mm plankegulv (ikke massivt). Det kan medregnes ved vurderingen af styrken og nedbøjningen i forbindelse med strøafstanden."

Er det svaret på ovenstående spørgsmål, jeg får her?

"Vil forskallingen være tilstrækkelig til at holde gulv, møbler, personer, uden at bøje og knirke? Næppe alene, idet din strøafstand formodentlig er for stor."

Såfremt der lægges plankegulv ovenpå forskalling, vil styrken i så fald blive god nok? (gentaget spørgsmål, i know).
 

 

MANGE TAK for hjælpen - det er super!

Dobbelt post

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis