Hej!
Dette er mit første opslag
Jeg skal bruge lidt råd og vejledning til hvordan jeg kan lave min vindueskarm. Vi har lige fået lavet nyt køkken, og så skal vi have lavet den sidste vidueskarm, og den skal gerne være lidt speciel.
Vi har samlet en masse strandsten, den flade slags, slebet/runde kanter, en typisk "smut-sten", og dem kunne jeg godt tænke mig at ligge, med almindeligt mørkt fugemasse.
Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg kaster mig ud i det, lige nu er vi nede ved murstene i væggen, så der skal selvfølgelig et godt lag beton på først. Men jeg ved ikke om jeg skal lave det den ene eller den anden vej, for jeg har snakket med et par stykker der råder mig til at lave en støbe kasse og lave det hele omvendt, altså ligge stenene som jeg vil have dem, komme fugemasse på, og så beton igen, og så ligge den "klods" på murstenene. Men jeg tror ikke på det bliver godt. Jeg vil tro at fugemassen dækker for meget ned om stenene selv om de er ret flade.
Jeg overvejer også at lave en kasse igen i de mål den skal have, og ligge et tyndt lag klart epoxy, og når de er halv tørt, så duppe stenene ned i, og så fugemasse osv osv. Men det tror jeg heller ikke helt det bliver godt. Jeg ved i det hele taget ikke om epoxy er nødvendigt. Det er lige ved siden af køkkenbordet, men vi skal ikke bruge pladsen til at arbejde på.
Den løsning jeg selv hælder til er at finde en alu liste i nogenlunde højde, som jeg skruer i murstenene, fylder op med beton næsten helt op til. Venter til det er tørt, ligger et fint lag fliseklæb og dupper stenene på så de kan varieres i højde (de er jo ikke lige høje). Venter til det er tørt igen, og så ellers alm fugemasse, som når man normalt ligger fliser.
Er der nogen der har lavet noget ligende, eller kan komme med lidt råd og vejledning til hvordan jeg griber det an?