Placering af led driver til køkkenspots - bestemmelser

Jeg har et projekt med at udskifte gamle 10W halogen "køkkenspots" ud med nyere led spots. Jeg har valgt Loevschall's ID-LED spots og driver. Mit spørgsmål går på hvilke bestemmelser der gælder vedrørerende placering af led driver. Jeg har ledt uden at kunne finde sådanne.

Mere specifikt er jeg i tvivl om hvorvidt den tidligere placering af (elektroniske) halogen transformatorer har været helt korrekt i følgende to situationer, og om disse derfor kan overtages af led drivere:

1. En baldakin med indbyggede spots over badeværelsesspejl. Baldakinen er monteret som svævehylde, og kan derfor forholdsvist nemt tages af ved at hive ud i baldakinen. Her har transformatoren været placeret indeni selve baldakinen i en udfræsning bagpå, tilsyneladende af producenten (dansani) - se billede. Som sådan er det let at tilgå transformatoren når man ved den er der, men der er noget begrænset med luft omkring den. Måske er dette ligefrem en normal fremgangsmåde med svævehylder?

2. Ved spots under køkkenoverskab har transformatoren været placeret i et hulrum ved siden af overskabet mod væg, der er dækket af plader. Her er der masser af luft omkring transformatoren, men for at tilgå den kræves det at der afmonteres en dækplade der er skruet fast.

Jeg håber på svar til disse to situationer, men allerhelst ville jeg ønske en henvisning til en generel vejledning.

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du læst stærkstrømsregulativet afsnit 6? Hvis kravene til berøringssikkerhed er opfyldt, hvilket spændingsforsyningerne normalt vil være, når de medfølgende kapslinger er monterede og ledningernes kapper er ført ind under diverse aflastningsbøjler. Det andet punkt er, at spændingsforsyningerne ikke må kunne antage en så høj temperatur, at der kan opstå brandfare. Placeringen i din badeværelseshylde har fabrikanten formentlig fundet OK. Hylden med indhold er dermed formentlig CE mærket.
Hvis du vil erstatte dine hidtidige spændingsforsyninger til halogenlamper med spændingsforsyninger til LED lys, kan du bare gøre det uden nogen ændringer i placeringen af forsyning til lyset.

fase
Tak for svar. Jeg havde nok bare forestillet mig der fandtes noget specifikt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis