Miele W3245 vaskemaskine / HFI relæ slå fra

Min vaskemaskine kørte fint første vask i går og da jeg satte anden vask over, slog HFI relæet fra forholdsvist hurtigt. Jeg slukkede vaskemaskinen, koblede relæet ind igen og alt var fint - indtil jeg startede vaskemaskinen igen. Så slog relæet fra igen.

Godt så - fejlen er vaskemaskinen. Jeg har søgt herinde og mange peger på varmelegemet som fejlkilden.

Jeg vil derfor i dag koble varmelegemet fra og så starte maskinen for at se, om HFI relæet slå fra eller ej. Fejlsøgning

Maskinen vejer et ondt år og står mellem nogle bordpladen op mod væggen. Jeg har set, at nogle vaskemaskiner har varmelegemet siddende, så bagbeklædning skal af; mens andre sidder så jeg skal ind forfra.

Inden jeg bokser hele maskinen ud i vaskerummet, vil jeg spørge om der er nogen her, der ved om jeg skal ind forfra eller bagfra på maskinen for at komme til varmelegemet??

Og gerne om der er andre tips og tricks mht fejlsøgning?

På forhånd tusinde tak

Jan

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan med de oplysninger om vaskemaskinen, du har givet, godt belave dig på, at vaskemaskinen skal trækkes ud fra væggen, så du kan komme til at tage bagbeklædningen af. Derefter tager du de to ledninger til varmelegemet fra (og isolerer dem så de ikke rører noget), og starter vaskemaskinen uden tøj. Hvis fejlstrømsrelæet nu ikke falder ud, har du fundet fejlen.

fase
Det var så forfra at jeg skulle til varmelegemet....

Nå, nu har jeg fået moslet maskinen ud og har fået frontpladen af. Jeg kan se varmelegemets stik og kan tage ledningerne af. Men... På alle videoer på youtube og alle vejledninger jeg har fundet, sidder der en bolt i midten af varmelegemet, der spænder gummipakningen på varmelegemet fast. Sådan en bolt er der ikke på en Miele W3245??!! Så hvordan i alverden får jeg varmelegemet ud og et nyt i?
Jeg kan sikkert prøve bare at trække i den plade, der sidder omkring varmelegeme og stik, men jeg er nervøs for at trække noget i stykker. Og særligt undrer jeg mig over hvordan jeg skal få det nye varmelegeme til at sidde ordentlig fast, så det er vandtæt??
Hjælp og råd modtages gerne, tak.
Jan

Jeg har lige søgt på et varmelegeme til den maskine. Det ser ud som om det er sådan nogle stjerneformede "spændeskiver" eller låseskiver der pressen ind over hver ben i varmelegemet for at holde det på plads. Der medfølget 2 af disse skiver  og gummipakning, så det gør ikke noget at det går i stykker. Men du kan jo vente til du har modtaget de nye, så kan du bedre se fidussen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Nu tænker jeg bare på,hvad alderen er på maskinen?
Er den under 2 år, så skal du bare oprette en RMA på den, og så er det forhandlerens problem af få fikset dit varmelegeme.
Nogle af miele maskinerne (ved ikke om din har det) er med 5 års garanti, så du skal da lige kigge lidt på din maskines alder og garantien på den, før du går igang med at skille den ad selv.

 

Hej begge - tak for svar. Maskinen er mere end fem år gammel - desværre...
Ja, Erik - der sidder de der stjerneformede skiver som holder varmelegemet på plads. Men det jeg tænker på er, at der jo er vand lige på den anden side af gummipakningen - og de varmelegemer, der har en bolt i midten spænder jo gummipakningen hårdt fast mod kanten af hullet til varmelegemet. Og så er det vandtæt. Jeg kan i sagens natur hverken løsne eller spænde gummipakningen ud mod kanten af hullet, da jeg ikke har en bolt i varmelegemet. I bedste fald kan jeg presse varmelegemet ind i hullet, så gummipakningen sidder godt fast - og så trykke stjerneskiverne ned over de to stik, så det låser fast. Men mon det er nok til at det bliver vandtæt??
Jeg har et foto af varmelegemet men ved ikke hvordan jeg skal lægge det ind i tråden hér?
Jan
Annonce
Nå, nu mener jeg, at jeg afgjort har sporet fejlen ind til varmelegemet!
Jeg har koblet alle ledninger af varmelegemet, isoleret alle stik m elektrikertape, samlet hele maskinen igen - og kørt et par vaskeprogrammer UDEN at HFI relæet slår fra. :-)
Så nu bestiller jeg nyt varmelegeme, og så kan det være, at jeg med det i hånden, som Erik skriver, nemmere kan se, hvordan jeg skal tage det gamle ud og sætte det nye ind.
Tak til alle for bidrag og hjælp - det er altså et fedt forum, når der ikke går mere end et par timer før der er flere kvalificerede svar. Det er det, der gør et brugerforum ekstra godt!
Jan

Det er da værd at kigge i en anden tråd der ligner. Og/ellel igen bestil nyt varmelegeme og se hvordan det hænger sammen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik
den tråd har jeg også fundet - og jeg har skrevet m Jørgen, som løste sit problem "m rigelige mængder af kalkopløser og knofedt" :-)
Jeg har bestilt nyt varmelegeme. Så det kan være jeg kommer igen m spørgsmål, når jeg står og skal skille det hele ad og samle det igen...
Indtil da - tak
Jan

Da jeg kørte rundt og reparede lidt hvidevarer havde jeg ikke tid til kalkopløser. Jeg tror at gummi bare skal Puffes ind hele vej rundt med en stor skruetrækker, så er kalk og rust knækket. Derefter "tages med tang" altså tages fat i og flåes af. Der medfølger jo et nyt stykke.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis