AEG Arctic fryser varierer i temperatur

Hej,

Håber der er nogen, som kan komme med lidt idéer/hjælp til mit problem. Håber ikke forklaringerne kommer i alt for stor forvirring. 

Vi har købt et hus med et AEG Arctic/Santos fryse-køleskabsæt, der er ca. 5 år gammelt, hvor vi har lidt problematikker med fryseren, som fryser og tør op igen. 

Kompressoren kører meget, men tager af og til en pause, hvor den bliver helt stille, og man kan tænke en tanke igen.

Øverst er skabet egentlig OK til at fryse. Kød og store varer der er blevet frosne, holder sig frossent, men småvarer som brød og pomfritter tør op. Vi har ikke ret meget i skabet, og har heller ikke haft det, da den ikke fryser optimalt og vi ikke har købt ind til det. Vi har taget nogle af frysekasserne ud, for at skabe mere cirkulation, men det har ikke haft effekt. 

Displayet udenpå viser -18 grader. Vi har indsat en temperaturmåler, som vi har haft placeret forskellige steder. I midten/nederst varierer temperaturen mest - ofte om aftenen kommer den ned på -3 grader, og vi mistænkte derfor først skabets egen afrimning, men ved ikke om det har noget at sige i denne sammenhæng? I dette øjeblik jeg skriver, har jeg lige tjekket temperaturen på måleren, som viser -18 grader, og alle varer er frosne igen. 

Vi har prøvet at tage skabet ud af reolsystemet (de står ved siden af hinanden i et åbent skabssystem, med luft foroven og bagved), og det så umiddelbart fint ud bagpå, var ikke støvet, men vi kunne ikke få skabet andet end lige et par cm ud over kanten, da vi ellers ville rykke ledninger i stykker. 

En dag smækkede strømmen til huset, og da vi tændte relæet igen, bippede alarmen løs på fryseren, der sagde, at den kun var -7 grader. Efter denne situation virkede fryseren helt optimalt i 2-3 dage uden optøning, men er nu tilbage til status før strømafbrydelsen. Men det er lidt kedeligt at lave strømafbrydelse indimellem for at få fryseren til at virke!

Flere idéer til hvad vi kan prøve?

Tak. - Mette

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis