Periodisk 'dunk' fra varmerør

Jeg oplever en gang imellem et 'dunk' et sted i mine varmerør. Hvis man åbner meget for en vandhane og så lukker den hurtigt, kan vandrøret give et 'dunk' - det er sådan en lyd, jeg taler om.

Nogle gange kan der gå et par minutter mellem dunkene, andre gange halve eller hele timer. Jeg er næsten sikker på, det kun er om eftermiddagen/aftenen. Jeg har i hvert fald aldrig hørt det i løbet af dagen frem til midt/sidst på eftermiddagen og heller aldrig om natten (men dermed ikke sagt med sikkerhed lyden ikke også er der på det tidspunkt). Det er måske sådan 5-8-10 gange (+-) i løbet af en eftermiddag/aften.

Lyden kan komme, selvom alle vandhaner er lukkede, og hverken opvaskemaskine eller vaskemaskine er i brug. Samtidig er næsten alle vandrør i huset skiftet til pex, så derfor er min tanke, det må komme fra varmerørene. I kælderen har vi samlet alle vand- og varmeinstallationer (fjernvarme), og jeg har et par gange oplevet at være i kælderen, når lyden er kommet. Jeg vurderer, den kommer enten inde fra selve installationen eller også "bag" den - altså i de rør, der fører ind til mit hus, men det er jeg ikke sikker på.

Mit spørgsmål er egentlig mest, om der skal gøres noget ved det. Lyden er ikke generende, men jeg tænker bare, at opstår der en mislyd i ens bil, vil man typisk opsøge en mekaniker (jeg vil i hvert fald), så derfor er spørgsmålet, om der skal gøres noget her? Alle vandhaner og radiatorer virker fint, så der er altså ikke nogen defekt at spore.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min vandvarmer siger dunk når man lukker for vandet . Der er en bypass ventil der står og åbner og lukker for fjernvarme og den siger dunk når den lukker. Måske det er det

 

Altså forstået sådan at ventilen åbner/lukker, når der skal sendes varmt vand rundt i huset samt lukkes igen?

Det er da bestemt en mulighed, for vi har f.eks. gulvvarme på badeværelserne året rundt, så på den måde er der aldrig lukket 100% for varmen. Men så synes jeg bare, det er underligt, det kun er om eftermiddagen/aftenen.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
det er min gennemstrøms vandvarmer der har det som hedder en bypass ventil som står og trækker fjernvarmevand op til enheden . og den siger dunk når den lukker

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis