Sokkelpuds skur

Hej LDS'ere!

 

Jeg har lidt udfordringer med oppudsning af fundamentet til mit skur. 

Fundamentet er støbt og der er påmuret 2 skifter leca ovenpå. Der er en del højdeforskel på grunden, så i skurets ene side er lecablokkene stort set fritlagte mens de på den anden side er næsten dækkede af jord. 

Jeg har nu pudset op på den side hvor fundamentet er dækket (ud fra en tese om at det var bedst at få lukket af her først). Jeg har anvendt en Skalflex puds fra Bauhaus: 

http://www.bauhaus.dk/cement-og-sokkelpuds-25-kg-c100-400-skalflex.html

 

Problemet er nu at efter de sidste par dages regn er det tydeligt at der trænger vand ind - netop ved den væg der er pudset  

Gulvet i skuret er 30x30 fliser, og de første 2 rækker ud fra denne væg er tydeligt fugtige, hvorimod de resterende er knastørre! Fliserne ligger i øvrigt på en sandpude på ca. 20cm og under denne er der lagt en dampspærre ud (for netop at undgå opstigende fugt)...

 

Jeg har så opdaget at der findes en sokkelpuds med tilnavnet "vandtæt":

http://www.skalflex.dk/side7123.html

 

Nu er min tanke så, om den jeg har brugt simpelthen er forkert til formålet, og jeg i stedet for at afsøge om der er fejl i fætning mv., skal bide i det sure æble og lave arbejdet om 

 

Gode dyr er rådne!! Hjælp 

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Cement og sand i forholdet 1:3 det er det man normalt bruger til sokkelpuds.
Uanset hvad du bruger skal der en vis lag tykkelse på, vil mene min. 1 cm og gerne 2cm.
Jeg må indrømme jeg sprang over, hvor gærdet var lidt lavt og satsede på at en færdig løsning kunne klare opgaven.
Jeg har måske mellem 0,5 og 1 cm i lagtykkelse, så jeg må ud og give det en omgang mere når det er blevet tørt.

Mener du at produktet jeg har anvendt er OK?
Kender ikke produkterne, men de er da sikkert udmærkede, den som hedder noget med vandtæt, har nok nogle tilsætninger der gør den bedre til at modstå vandindtrængning.
Er en klassisk sokkelpuds af sand og cement som udgangspunkt vandtæt?
Nej ikke vandtæt, men vandafvisende, hvis der ikke er revner og sprækker, løber vanden ned over uden at trænge ind i selve soklen.
Det er vigtigt at vandet ledes væk, så der ikke står vand rundt om soklen, for så trænger vandet ind.
Annonce
Okay - jeg bliver klogere her

Kan jeg lede vandet væk uden ligefrem at skulle etablere omfangsdræn omkring hele skuret?
Jeg tænker på, om jeg kan grave fri omkring leca-blokkene - evt. længere ned - hælde fx. sten i randen, lægge en fiberdug og afslutte med et lag jord?

Jeg synes umiddelbart at et "rigtig" omfangsdræn nedgravet 50cm virker noget voldsomt til et skur på 12m2...
Jeg ville ikke afslutte med jord, men lade sten/grus være synlige ud for selve skuret. Bunden af renden får jo fald på grund af højde forskel, så vandet kan ledes lidt væk fra skuret. I den lave ende ville jeg grave grøften lidt videre og dybere, fylde op med sten, fiberdug over og så jord over. Så har du lavet en lille faskine.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for input elmand!
Jeg var egentlig nået frem til nogenlunde samme konklusion - ender nok med at jeg bestiller et læs granitskærver.
Jeg fik gravet ud på de to værste sider igår, og kunne allerede her til morgen se at fugten er aftagende
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis