Hempels Anti-slip pearls - skridsikring af dørk

Jeg vil gerne dele mine erfaringer med Hempels Anti-slip Pearls. Jeg har lakeret dørkbrædderne til sønnens folkebåd (kahytten) med 2 komponent Polyurethan lak. Det ser flot ud med de mange gange lak, men efter Fyn rundt 2015 er jeg bekymret med hensyn til skridsikkerheden. Folkebåden bruges fortrinsvis til kapsejlads, og her hænder det jo at man lynhurtigt skal under dæk - med vådt fodtøj. Derfor har jeg i samråd med sønnen besluttet at dørken skal skridsikres. For at være på den sikre side, ringede jeg til Hempels for at få et godt råd vedr. Anti-slip Pearls ovenpå den blanke lak. Svaret var: " Overfladen skal matteres og så kan du ovenpå 2komponent lakken bruge en 1 komponent lak med Anti-Slip-Pearls. Brug 1 dåse Antislip til 3/4 l lak - f. eks. Hempels Dura Gloss.". Såvidt ok, men da jeg sagde til ham at der på dåsen står 80 gram - og der er 160 gram i dåsen, sagde han at man ikke altid kunne gå ud fra, hvad der stod på etiketten. 

Nu er jeg en erfaring rigere. Der skal faktisk ikke dobbelt så meget i en klar lak, men nærmest kun 40 gram i stedet for 160 gram. Det blev smaddergrimt, nærmest mælket. Heldigvis havde jeg kun rørt en lille portion op, Men nøje vejet perler og lak af. Resultatet var at jeg måtte lade dørken tørre, for derefter at slibe det hele af igen. Det er nemt nok at slibe i den tørre lak. Perlerne er bitte små, og bliver ikke skarpe eller på anden måde til gene for en slibning. Men af måtte skidtet. Herefter prøvede jeg mig frem til en passende blanding, som nævnt kun halvdelen af den anbefalede mængde. 

Perlerne synker ikke til bunds i lakken, men svømmer ovenpå og man må røre i lakken konstant, mens man lægger lakken på. Der skal lægges et fyldigt lag på, faktisk så meget at perlerne kan svømme op til laklagets overflade. 

Hempel anbefaler at man lægger et lag ren  lak ovenpå perlerne. Det står der heller ikke noget om på dåsen. 

Jeg har taget et par billeder undervejs. 

Billede 1 af den fejlslagne lakering, Billede 2 af den færdige lakering uden lag 2, Billede 3 nærbillede .

Jeg kunne bedre lide den spejlblanke version af dørken, men sikkerheden er vigtigere end udseendet!

Med venlig hilsen - Ingeborg 

 


Når lysten driver værket
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis