Findes der overfræser som kan fræse efter skinne el. lign?

Hej med jer

Jeg skal have lavet noget gulvvarme, og påtænker selv at fræse riller i spånpladerne når de er lagt på gulvet.

Findes der en type overfræser som kan fræse lige spor (ligesom at man kan få skinner til sin dyksav)?

/Morten

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Morten

Festool har noget rigtig lækkert (og dyrt - check evt Den Blå Avis) værktøj til lige den opgave...

mvh Janus

Det kan alle overfræsere. Du bruger bare en reholdt (et lige stykke træ) som du kan fræse med den flade side af fræserens sål efter. Det er nemt, når du kender afstanden fra  brættets kant til dit fræsejern centrum. Lav et forsøg på en stump plade, så du ved hvor du skal sætte din retholdt.

Det næste er at du skal lave U vendinger i enderne, og det kræver at din fræser har en pind du kan "svinge omkring"  

Jeg ville dog ikke lægge pladerne fast på gulvet og først fræse dem når de er lagt... det er bøvlet at ligge og rode rundt nede på gulvet. Lav dem inden de bliver lagt, det gør det også nemmere at sætte retholdten fast med et par skruetvinger. 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Jeg ville nu kraftigt anbefale at købe plader med spor i, eller bruge forskalling i stedet for spånplader.

http://www.senil.dk/fundervej/slides/Hus_119.html

Det bliver en tidskrævende opgave at fræse spor i spånplade....
Har du overvejet, at købe nogle med forlavet spor? Jeg købte selv plader med spor til gulvvarme og dertil tilhørende vendeplader. I dag vil jeg ikke have købt vendepladerne, men kun lige spor plader og så selv fræse vendingerne. Jeg kom alligevel til at gøre det et par steder og det er på ingen måde svært. Jeg bruge en Grøn Bosch fra HN og den var fuldt ud fin til nok 15m jeg kom til at fræse (den er ofte på tilbud til meget små penge).

Som alternativ kan du fræse sporerne i pladerne før end de bliver lagt. Så kan du ligge en retteskinne som guide; holdt fast med at par hurtig-tvinger. Det kræver bare, at du giver dig tid til at måle korrekt op først (evt. lave en skabelon, du kan ligge retteskinnen efter). Hvis der alligevel skulle være lidt forskel ved samlingen mellem pladerne, kan du rette det bag efter - enten med lidt forsigtig frihåndsfræsning, eller en med en lille retteskinne som guide. Jeg har ikke noget godt forslag til, hvordan den evt. skal holdes fast. Meeen, så meget skal du heller ikke fræse ved samlingerne (medmindre du har haft lidt for travlt eller katten er løbet med målet ..

Det er vist den billigste måde du kan komme i mål på. Du får billige gulvplader og du skal ikke bruge den største model fræser. Husk lige at undersøge, hvor du får et fræsehoved, der er stort nok. Der er mange som gerne vil sælge, men få er rimelig i pris!
Jeg har også overvejet at købe færdige plader - jeg synes simpelthen bare at jeg bliver for nærrig når det koster ca. 100,- ekstra for pladen - fordi den har 4 lige fræsespor i. Så kunne jeg som nogen forslår fræse inden pladerne bliver lagt, men problemet er at jeg gerne vil ligge pex-røret på en måde så varmen bliver ligeligt fordelt, og det opnår jeg ikke hvis jeg bare køre i slangemønster fra den ene væg til den anden.
Så jeg tænker alligevel at det i sidste ende bliver nemmest at ligge pladerne på gulvet - tegne op hvor der skal fræses i netop det mønster jeg ønsker - og så er det bare at fræse efter stregerne.

Kan man ikke godt fræse et 30 kvm gulv på en dags tid, når der er tegnet op, og det "bare" er at køre på?
Det jeg tænker er: med 30 kvm, vil jeg forvente, at der skal bruges 2 kredse af varmeslanger. Slangerne skal ligges i varmefordelingsplader og slangen skal være en Ø16 - ikke en Ø20 som bruges til beton eller varmefordelingsplader lagt i forskalning (og et par andre muligheder). De 2 kredse kommer af, at der er mere modstand i et Ø16 slange end i en Ø20, hvorfor de ikke må være så lange. Producenten af gulvvarme-anlæget angiver nogle max. længder alt efter om det er Ø16 eller Ø20. Varmefordelingspladerne kan ikke ligges i bøjninger eller rundingerne. Hvis du laver et sindrigt mønster på gulvet, vil det være en masse kolde pletter hver gang du drejer røret. Jeg vil nok selv fortrække af have de kolde pletter ude ved 2 af de 4 vægge, i stedet for rundt om på gulvet.

Med 2 kredse vil du opleve, at den ene væg samt midten på gulvet er varmest - Det betyder dog ikke, at de koldeste steder ikke stadig føles varme. Det er muligt at finde overgangen mellem de 2 kredse i gulvet, men det er ikke noget du ligger mærke til i hverdagen. Det er på ingen måde lige så markant som at stå med en fod på en varmeplade og den anden fod ved kanten af vægen, altså det hvor bøjningerne er.

Husk at skrive ned, hvor mange meter slange der bliver brugt på hver kreds. Der er normalt en meter-markering på selve slangen, så skriv blot start og slut-tallet. Når anlæget skal indstilles, skal du bruge de tal.

Håber det kan hjælpe dig videre i dine overvejelser.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis