Hejsa.
Jeg vil gerne bejdse 2 sengeborde sorte med Junckers Rustikolie, men er i tvivl om hvordan jeg griber det an.
Jeg har forstået så meget, at den eksisterende overflade (lak?) på sengebordene først skal slibes væk, så de kan tage imod bejdsen. Men eftersom træet er fyldt med knaster, er det så ikke nødvendigt at pensle med knaslak, så de ikke begynder at svede? Imidlertid forhindrer lakken vel bejdsen i at trænge ind i træet, så hvordan gribes det an?
Når bejdsen er påført – hvad så? Kan man bare lade det være? Eller skal man påføre blank lak eller olie?
(Hvilken knastlak er i øvrigt den bedste?)