Det hjælper at ryste plæneklipperen

Hej alle

Jeg har haft problemer med min næsten nye plæneklipper (Partner 56P-550sdms).

Nu har jeg skiftet olie, renset luftfilter, hældt frisk benzin på og skiftet tændrør, og nu starter den rigtigt fint.

Den kører også godt for det meste.

Men en gang imellem hoster og hakker den pludseligt og går ned i omdrejninger. Nogen gange får det den til at gå ud.

Jeg har dog fundet ud af at hvis jeg vipper maskinen lidt op på baghjulene og ryster den så kommer den sig igen og jeg kan fortsætte arbejdet.

Hvad kan der være galt, som kan afhjælpes ved at ryste maskinen?
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Mit gæt er, at det er svømmerventil/nåleventilen, der stundom kan hænge, pga skidt eller dårlig tilpasning/justering.
I stedet for at kaste rundt med maskinen, kan du prøve at slå på karburiden med et passende slaginstrument. Hvis det giver samme glimrende resultat, er du nu på rette vej.

Med venlig hilsen
ktm

 

Det vil jeg prøve. Et forsøg hvor der skal benyttes "et passende slaginstrument". Det er lige mig.

Såfremt det viser sig, at være svømmerventilen, er det så noget man kan give sig i kast med, på trods af ringe mekaniker færdigheder?
Pil det skilt ad og rens. Det er en almindelig foreteelse.
Passende slaginstrument er ikke flækøksen!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej.
Et passende slaginstrument kan være et skaft af ca 20 cm længde, påmonteret et hoved ca 4 x4 x 10 cm. hovedet udført i træ. Dette instrument vil kunne forårsage ødelægelse ved uhæmmet brug, men udrette mirakler ved bevidst brug

mvh

 varmetossen

Der ku' jo også bruges enden "plast" af en skruetrækker til at slå lidt med.

Den med flækøksen ku' jeg nu godt lide ktm


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Annonce
Man skal jo være forsigtig ved rådgivning!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Skrevet af ktm på 01 maj 2014 18:56
Pil det skilt ad og rens. Det er en almindelig foreteelse.
Passende slaginstrument er ikke flækøksen!!

Hvor mangler jeg dog en syntes godt om knap... Fantastisk kommentar 

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Rigtigt med at være forsigtig og ja humor er da ok hvorfor skal alting være så surt.

Synes godt om må du andetsteds for at finde MLU


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Først Hvad motor sidder der på maskinen?
Er det en af de briggs og stratton maskiner hvor tanken er en del af karburatoren? Så er der stor sandsynlighed for at der ligger skidt enten i tank delen eller i karburator delen. Jeg tror du måske har en dråbe vand i tanken. Det kan give de symptomer du nævner. Vand viser sig let i en halvtom tank fordi det skiller fra benzin. Så ligger der nærmest sådan en bobbel af vand i systemet.
Løsningen hvis det kun er en lille smule vand er at blande en sjat karburatorsprit i benzinen. Så vil den binde vanddråberne til brændstoffet og maskinen brænder det selv af. Det er den hurtige og "husmandsløsningen" den rigtige løsning er at suge vandet op af tanken med en engangssprøjte og en stump klar slange. Eller afmontere tank og karburator og rense det godt ud.

Håber du får liv i plænetæskeren lad os da endelig høre hvad du fandt ud af?

Hvad skal vi med guld og sølv når vi har 4x4 og ØL?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis