Revnet glas på gps-ur

Hej LDS'ere! Jeg kom idag til at sparke til mit gps-ur der lå på jorden, og selvom hverken sparket eller underlaget var videre hårdt, er glasset revnet diagonalt ca. halvvejs over. Det er et Garmin Forerunner 310xt og jeg har efterfølgende læst mig til, at glasset er en kendt svaghed ved den model. Jeg har ellers altid som en selvfølge regnet med at glasset på sådan et "multisports-ur" ville være solidt, men sådan tænker Garmin åbenbart ikke.

Garmin tilbyder IKKE udskiftning af defekte glas, men jeg kan for godt $200 få ombyttet mit ur til et repareret ur ("refurbished"). Det tilbud synes jeg er begrænset fantastisk, fordi jeg jo altså vil få et ur der for det første ikke er nyt (det kan dermed være svært at vide hvornår noget mekanik eller elektronik pludselig står af), det vil stadig have det samme skrøbelige glas, og endelig synes jeg at prisen er relativt høj (til sammenligning købte jeg uret brugt for 1400 kr. i næsten ubrugt stand og inkl. et blødt pulsbælte).

Min økonomi er meget stram, så et nyt ur er desværre udelukket. Spørgsmålet er derfor om jeg kan reparere uret til en brugbar stand selv. Jeg er faktisk ikke stensikker på, at glasset er revnet, det kunne også være en dyb ridse, men da jeg bruger uret ifm. kajakroning, tør jeg ikke tage nogen chancer. En reparation skal derfor også give god sikkerhed for vandtæthed. Jeg er til gengæld villig til at acceptere en reparation, der ikke nødvendigvis er køn, så længe urets display endnu kan aflæses.

Med fare for at afsløre min grænseløse uvidenhed i denne sammenhæng overvejer jeg to muligheder, som jeg meget gerne vil høre kompetente input til:
1) At sætte noget klæbefilm over glasset af den type der sælges til at beskytte displays mod ridser.
2) Kan man fylde revnen ud/dække den med noget tokomponent-lim eller lignende? Dette bliver næppe så kønt, men hvis det kan gøres så der højst bliver en ugennemsigtig linje på et par millimeter henover glasset, vil jeg kunne leve med det.

Hovedspørgsmålet er som nævnt, om det kan laves, så uret er vandtæt, samt om det er nogenlunde til at se igennem glasset.

Jeg bliver glad hvis nogen af jer kan byde ind med nyttig viden!

Nils
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til Nils.

Ridset eller brækket ? 

Det er lidt svært når diagnosen ikke er stillet på sygdommen.   

Kan vi ikke se et par nærbilleder af skaden ??



Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Undskyld det sene svar, jeg fik lavet en kikkertundersøgelse igår og havde det mod forventning ret skidt resten af dagen. :o)

Jeg har desværre intet kamera pt udover min mobil som dels er virkeligt elendig, dels bruger MS hukommelseskort som min pc ikke kan læse. :-(

Men jeg har nærstuderet skaden med en god 12x lup og til min store lettelse ser det ud til at være en grim ridse frem for en revne der går helt igennem glasset. Jeg var faktisk ellers blevet mere og mere overbevist om at det var en decideret revne, men i bedre lys og forstørrelse ser jeg, at ridsen er bred, men ikke dyb. Det er således en overfladeskramme, som selvfølgelig er brandærgerlig kosmetisk og brugsmæssigt, men dog ikke fatal.

:-) Nils
Ja ok Nils. 

Tror jeg kender en der aldrig mere lader sin Garmin indretning ligge og flyde på jorden

Pøj pøj. 

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Mmm, sådan kan du godt udtrykke det! Det her var da bestemt et wake-up call så jeg fra nu af ikke regner med at mit ur er designet til krævende brug i det fri, men skal behandles som et råddent æg (we are NOT impressed, Garmin!).

Det kedelige er så lige, at det kan være ret besværligt at undgå at lægge uret fra sig på jorden, når man går med kajak, pagaj plus det løse og ofte ikke har nogen lommer.

Nå, måske det næste gør det selv-projekt bliver en eller anden snor til at hænge uret om halsen, når jeg bærer grej. Med en lille karabinhage kan jeg så samtidig sikre uret til en af rorlinerne for det tilfældes skyld at urholderens sugekopper skulle slippe kajakkens skrog i høj sø eller en anden situation hvor man lige har andet at tænke på. Sæsonen for speedbåde og jetski står jo for døren, og de plejer nok at kunne sørge for en del "sjov", når de enten med vilje eller bare ren, uforfalsket inkompetence gør sig ihærdige anstrengelser for at sejle en ned...

Nils


Tja Nils. En god begyndelse vil være at få uret fæstnet til ens person. Nu har jeg tilfældigvis sejlet i en hel del år med en slæbebåd. Har set flere personer "aflevere" deres telefoner ud af lommen og ned i sumpen af skibet, når der skulle efterses/repareres. Ligeledes rigtig mange der har ladet den gå udenbors/over kajkanten. Har aldrig selv lavet det nummer, da min telefon altid har været i et dertil indrettet læderitui, der igen er sikret med en kraftig elastiksnor om halsen. Og den mobil jeg købte i 2001, taler jeg stadig dagligt i. 

Så du er ved at være på sporet af hvordan "den skal skæres".  

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Vise ord, Leif! Jeg har selv haft min mobiltelefon til at drive rundt i Københavns Havn. Hvilket gik godt så længe det vandtætte etui levede op til sin påståede vandtæthed... Jeg var dog lige ved at miste telefonen engang inden da, simpelthen fordi jeg ikke kunne finde den igen, som jeg lå og plaskede rundt med kajak under den ene arm og pagaj under den anden. Jeg HAVDE faktisk sikret mobiletuiet med en line dengang, men mobilen kilede sig fast på en eller anden måde så snoren blev sprængt da jeg tippede i... Læren er vel, at absolut sikkerhed ikke er noget der findes, men at det selvfølgelig er værd at prøve at forudse, hvad der KAN ske...

Du har helt ret i, at det vil være godt at have uret "på mig" når jeg tager båd og grej frem eller lægger det på plads igen. Jeg ror tit i tøj helt uden lommer, så en rem til at tage om halsen vil være praktisk fx når en kajak skal løftes ned fra en af de øverste holdere oppe under loftet i bådehuset.

Under roning har jeg som mange andre kajakroere uret på en urholder der sidder med to sugekopper på fordækket, fordi jeg bevæger overkroppen meget og også gerne løbende vil kunne aflæse det undervejs (tid og hastighed er vigtige pejlemærker om dagsform, strøm, vind osv.). Dette har hidtil fungeret ok, men det sker da at en sugekop slipper og derfor vil det som du også er inde på helt klart være smart at sikre urholderen med en line. Da jeg ror tur- og kapkajak er der (modsat mange havkajakker) ingen gode fastspændingsmuligheder udenpå skroget, så jeg tænker at trække en flad rem ind under kanten af spraydecket ("skørtet") og fæstne den med en lille karabinhage til en af rorwirerne nede i cockpittet.

Nå, nok om det. Du skal have tak for godt feedback, Leif!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis