Skrivebordet

Hjælp!
Jeg har gennem en årække diskuteret et problem med min, nu afdøde storebror, som jeg nu vil delagtigøre jer i, i håb om, at jeg kan få afsluttet dette spørgsmål på en ordentlig og sober måde.

En aften hvor jeg besøgte min bror, bad han mig hente sin mappe henne foran sit skrivebord. Det gjorde jeg naturligvis, den stod blot ikke foran , men bag skrivebordet.

Dette blev starten på en dialog, der gik over 35 år, udelukkende fordi han var så forbandet påståelig.
Han mente nemlig, at foran og bag et skrivebord, udelukkende afhang af hvordan skrivebordet var placeret i rummet.
Hvorimod jeg, gennem alle årene, havde, og stadig har, den opfattelse, at bag skrivebordet kun kan være et sted, nemlig der hvor skufferne er placeret, selvom man skulle få den åndsvage ide, at sætte skufferne ind mod vægen.

Har jeg ikke osse ret?

Leon.
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Leon!

Det er dog det mest tricky jeg længe har hørt - og derfor spekuleret en del over det.

Hvis jeg stiller noget foran mit skrivebord, stiller jeg det på den side hvor jeg trækker skufferne ud. (Det skal måske lige bemærkes, at jeg ikke har anbragt skrivebordet med skufferne ind mod væggen).

Omvendt, når jeg sætter mig for at arbejde, sætter jeg mig ikke foran skrivebordet. Det vil være totalt vanvid for så skal jeg dreje lampen, rejse mig og gå om på den anden side hvis jeg skal hente noget i skufferne, dreje telefonen hvis den skal bruges etc.

Altså: Jeg sætter mig bag skrivebordet for at arbejde.

Hvis nu jeg anbragte skrivebordet vinkelret på væggen og anbragte en stol på modsatte side af hvor jeg selv sidder, så kan jeg give audiens til eventuelle gæster. Hvor sidder så sådan en gæst i forhold til skrivebordet? Ja, gæsten sidder vel foran skrivebordet - når jeg nu selv sidder bagved!

Men hvordan kan det hænge sammen med første udsagn, altså der hvor jeg stiller noget foran skrivebordet hvilket er på samme side hvor jeg selv sidder og arbejder - og jeg sidder bagved skrivebordet.........

Det er helt skørt og giver ingen mening.

Nej Leon, jeg er ikke den der kan hjælpe dig.

Det bliver spændende at høre om hvor andre sidder!

Det hele er vel lidt i familie med denne: Nogle tager ind til Nakskov hvorimod jeg tager ned til Nakskov.

PS Jeg er ked af, at du ikke har din bror længere.

Med forvirret hilsen
Hej Leon

Jeg kender godt den type skrivebord du formodentligt tænker på !! Den lidt ældre type med skuffer på bagsiden. Men mit moderne skrivebord har endog ikke skuffer med et flytbart skuffemøbel tilknyttet.

Altså må vi lede efter en ny måde at betragte forside og nbagside af et skrivebord. Jeg er her klar i min opfattelse af at forsiden er der hvor skrivebordets bruger sidder. Gæster sidder så typisk på bagsiden eller ved siden. OK det hedder stadig at sidde bag et skrivebord, også selv om man faktisk sidder ved bordet ubestridte forside smile smile

Venligst Njord

MVH Njord
Kære Fru Hoffmann og Njord!

Det var som min bror ville have skrevet.
Det var slet ikke det jeg bad om, jeg bad jo bare om at få ret.
Den afgørende grund til at jeg startede dette indlæg, var, at jeg forleden oplevede at jeg kom lidt i tvivl, efter alle disse år.
Jeg var med en af mine døtre inde i en møbelforretning, hun skulle se på nogle møbler (naturligvis). Her fik jeg øje på et meget smukt skrivebord, men med skuffer og skabe på begge sider, altså både på forsiden og på bagsiden.
Det var som om, at en eller anden møbeldesigner havde tegnet dette møbel, blot for at genere mig. (Min bror har måske ligefrem beåndet ham/hende)
Nu var dette skrivebord ikke bredere end andre skriveborde, så jeg satte min lid til, at der aligevel var en forside, nemlig at det ene sæt skuffer og skabe, var falske.
DET VAR DE IKKE.
Så hele dette gamle spørgsmål blev nu endnu mere kompliceret.
Jeg tror, jeg har fået en skrivebordsfobi, jeg er nemlig begyndt at spekulere på, om jeg skulle købe dette skrivebord,om hvor og hvordan det skulle placeres, for selvom det stadig står hos møbelhandleren, har det allerede nu en historie hos mig.

Vi må have nogle flere bud på dette betydningsfulde spørgsmål, der må være nogle der har samme mening som mig, at når man har sat sig bag sit skrivebord, så sidder man bag sit skrivebord. Basta!

Leon.
Ja Leon

Man sidder bag sit skrive bord. Men den side man sídder bag er absolut forsiden af skrive bordet. Eller !!!!!!!

Venligst Njord smile


MVH Njord
Man sidder bag ved skrivebordet.
Står der nogen på den anden siden, står de FORAN skrivebordet.

Står der en computer på skrivebordet, sidder man foran den, men bag skrivebordet.

Hmm..ved nærmere eftertanke kommer det vel an på hvorfra man betragter det..

Står man på den ene side, er det vel foran og står man på den anden side er det vel bag..

Mvh
ThomasB
Annonce
Man sidder bag et skrivebord (og foran computeren, men sjovt nok bag computerskærmen). Sådan er det bare!

Jvf. ovenstående er forsiden af computerskærmen altså dér hvor man sætter stikkene i, og bagsiden er den side man ser på!

Jeg tror desværre, Leon, at det var din bror der havde ret! Jeg mener i hvert fald at stikkene skal sættes i BAG på skærmen, og jvf. dette må forsiden af skrivebordet være der hvor man sidder (hvis det altså er ens eget skrivebord. Gæsterne sidder på bagsiden af bordet).

Mvh

TS
Ja ja ja ja...

1. "Han sidder bag skrivebordet og taster"

2. "Han sidder foran skrivebordet og taster"

Jeg har talt med min kollega, som er journalist og hun mener at hvis hun skulle vælge, så bliver det bag.

Men som hun så rigtigt sagde: "Hvorfor skriver du ikke bare VED"...

3. "Han sidder og skriver ved skrivebordet"

Og så mente hun også at der var en anden variation - nemlig julefrokostvarianten:
4. "Han ligger under skrivebordet"

Og hold så bøtte smile

Mvh
ThomasB
"Hvem sidder der bag skærmen, med klude om sin hånd.."

Mvh
ThomasB
Hej igen allesammen!

Det er efterhånden mange, der har siddet BAG deres skriveborde og skrevet indlæg til dette emne.
Nu var det således med min bror, at han ejede sit skrivebord, og jeg mener at ejerforholdet har noget med sagen at gøre. Der er en talemåde som jeg tror lyder således: "Han sidder bag eget bord" = (Han er selvstændig.)
Jeg vil strække mig så langt, at man for min skyld godt må sidde foran sit skrivebord, når man er på arbejdet. Men når man kommer hjem, så sætter man sig BAG sit eget skrivebord.
ThomasB bragte computeren op på skrivebordet, så jeg vil lige fortælle om en episode jeg havde på vores bibliotek.

Vores bibliotek har fået computere til at styre deres systemer, aligevel har de brug for små skilte til kunderne. Et af skiltene havde, og har stadig, følgende tekst:
"Vær venlig at lægge bøgerne til højre for skærmen"
Nu er der det, på vores bibliotek, at computeren står på skranken, med ryggen til, altså med skærmen ind mod den biblioteksansatte, og skiltet vender naturligvis teksten ud mod lånerene.

Hvor tror I, de gerne ville have os til at lægge bøgerne?
Ja- til højre for computeren, og altså til venstre for skærmen.
Jeg har venligt påtalt denne "skilte-støj" men det står der stadig.
Der kan jo ligge en bevidst manipulation bag, for bøgerne bliver lagt rigtigt hele tiden, eller forkert, altså der hvor de biblioteksansatte gerne vil have dem.
Det kan jo også være fordi, at man kan se, at alle de andre lægger bøgerne der, og hvis der ikke er andre, anbringer den biblioteksansatte sig jo der hvor hun gerne vil have bøgerne.
I øvrigt står denne biblioteksansatte jo BAG
skranken, selvom det slet ikke er hendes ejendom, besynderligt.

De bedste hilsner
Leon
Hej Leon! (Det er tilladt for andre at kikke med)

Lige en lille rettelse til selvstændigheden. Det hedder nu "at have foden under eget bord", men pyt med det.

Har du købt det spændende dobbelt-sidet skrivebord? Hvis ikke, så gør det! Du vil antagelig spekulere over det til tid og evighed wink

Lige nu sidder jeg FORAN skærmen. Hvis jeg sætter mig bagved den, kan jeg ikke se hvad jeg skriver - med mindre der bliver opstillet et spejl og så er det bedste arbejds-site nok elgooG. Og hvis jeg så samtidig åbner mit lille upside-down-program og står på hovedet så...... det er næsten som skilte-støj rolleyes

Mvh
Fruen
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis