Hjemmelavet vin på vinsæt.

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin ( den har jeg misbrugt nok ) - så opretter en selv

Nok om det - det var den tråd, der fik mig til at genoptage vinfremstilling - dog ikke på havens frugter ( endnu ) - det kommer til efteråret - vil lave en portvin på blommer fra haven og hyben, som jeg har masser af på klitroserne ved sommerhuset.

Men tilbage til overskriften.

Jeg startede med et vinsæt - 5 dage ! - smagen var fin - men lidt tynd.
Gik så over til en anden kvalitet, der tager længere tid og er dyrere - men alle pengene værd.
Mange vil nok sige at det er " snyd " at købe vinsæt - men min oplevelse er rigtig god - det var mest for at få en succesoplevelse og følge opskriften slavisk - så kunne det ikke gå galt - det gjorde det heller ikke

Har nu 21 l Nebbiolo stående til modning og den første er der ca. 10 l tilbage af - den er tappet på flasker og får lov at ligge et halvt års tid.
Det er en helt anden oplevelse - god og kraftig, vinder helt sikkert ved lagring.

I næste uge står den på at sætte Chardonnay, Merlot/cabernet og en øl - English brown ale over - så må vi se. Det med øllen vil de fleste helt sikkert sige er snyd - for det er også et ølsæt, hvor alt det trælse forarbejde er gjort.

Det er nemt - meget nemt, det største arbejde er faktisk rengøringen af flasker og udstyr - det er et must for et godt resultat.

Nå - men en lille beskrivelse af hvor let det er :
Køb et vinsæt - og lad være med at købe de billige sæt - at betale lidt mere betaler sig som nævnt fuldt ud.

Alle instruktioner ligger i pakken, der indeholder alt der er nødvendigt ( - udstyr naturligvis - mit første vinsæt kostede ca. kr. 800,- incl 2 gærspande, hævert,termometer,gærrør,propapparat m.m )

Startsæt

Gør alt pinligt rent - og sæt det over ( der er udførlig instruktion i sættene ) - ca. 1 time.Rumtemperatur alm. stuetemp. 20-25 gr.

Lad det gære i 2-3 uger - og omstik til en ren gærspand for at komme af med gæraffaldet. Derefter klaring i et par uger - køligt ( jeg bruger ikke klaringsmiddel fordi det tager lidt af smagen/fylden )

Derefter omstikning til ren gærspand og lad det modne - gerne mere end et par måneder hvis man kan . man kan også stikke om til 5 eller 10l BIB og lade det modne i et mørkt skab.

Voila - klar til flaskning ( jeg bruger både flasker og BIB-poser - det er meget nemmere)

Jeg fortsætter med " snydemetoden " - det er rigtig druesaft fra kendte druer - og jeg er altså noget mere til rødvin end hedvin

Og til slut kan vinen måle sig med gode kommercielle vine - er blot billigere og sjovere

Det kedelige :

Den første Nebbiolo jeg lavede kostede 17-18 kr./flaske incl. BIB-poser,etiketter og propper - det kan naturligvis gøres billigere men er efter min bedste overbevisning ikke det værd at spare.

Ikke for at reklamere men jeg har købt mine ting her :

Vinsæt

Et godt udvalg og en fantastisk service og viden omkring øl- og vinfremstilling.

Har i lyst at gå i gang bidrager jeg gerne med erfaringer fra min genoptagelse af vinbrygning.





Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Synes ikke jeg vil fortsætte i tråden om blommevin... Vis hele indlægget
85 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Lige et billede af mine produktioner siden jeg startede på min nye hobby i Okt./nov. sidste år





Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Vender tilbage til øllet

Andet bryg tappet på flasker i dag - en nut brown ale - ekstraktbryg.



Brygget på flydende maltekstrakt - tilsat lidt chokolade,brun farin og stjerneanis. Knap så meget humle som i den første for at begrænse bitterheden .

Som en sidebemærkning var jeg ude at hente flasker - og mødte nogle inkarnerede all-grain bryggere - svarede da pænt på mine spørgsmål men ellers kun en overbærende mine tilovers for sådan en som mig - ekstraktbrygger
Nå, det var mit andet bryg, det første på et rent beerkit - det andet piftet op og med lidt mere arbejde når det ikke er et færdigt sæt.
Smager rigtigt godt og ikke nær så bitter som den første ( som dog har mistet noget bitterhed på en uges karbonering - er blevet blødere ) - er dog lidt svært at vurdere når der endnu ikke er dannet kulsyre.
Næste gang kan det være det bliver all-grain - meget mere arbejde og mere investering ! - men stadigt sjovt vil jeg formode

Jeg bliver lidt rastløs nu - jeg vil lige se de 2 bryg an før jeg fortsætter med øl - har 3 forskellige slags vin stående til lagring - så tager lige en slapper

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Lige en opfølgning :

Min Cabernet/Sauvignon som jeg tilsatte et ekstra kilo sukker og 50 g rosiner ( kogt ) til 23l for lige at få den op på 14 - 15 % har lagret i kun en måned - og får utroligt meget ros af dem, der har smagt den - ikke kun familien - faktisk mere ros end Nebbioloen - men den skal også lagre længere tid. Supermarkedsvin er passe' her i huset nu - den jeg selv laver er bedre end mange.
En god kraftig vin, der passer til en god bøf ( og en masse andet naturligvis )

Min skepsis blev gjort til skamme af kvaliteten på de råvarer jeg benytter.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Rosiner burde vel kunne tilføre noget amarone-agtigt?

Med venlig hilsen
ktm

 

Skrevet af ktm på 17 mar 2014 20:42
Rosiner burde vel kunne tilføre noget amarone-agtigt?
Præcis


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Annonce
Så er begge ølbryg langt om længe færdigkarboneret - fint med kulsyre i dem begge nu - så nu går de i skuret og lagres til påskefrokosten - så må vi se om nogen tør drikke det .
Det med at det tog lang tid med karboneringen fandt jeg ud af var fordi jeg havde sat dem på køl nogle dage inden flaskning for klaringens skyld - det sætter den resterende gær lidt tilbage og der er knap så meget af det - det skal lige vækkes til live igen - det blev det så

Den første var for bitter - nr. 2 ikke bitter nok - men nu har jeg købt til 2 sæt mere - mon ikke jeg lærer det så
Det bliver ikke all-grain endnu - det har jeg ikke helt mod på - men ekstraktbryg.

De smager nu godt begge to - og bliver kun bedre af et par uger på køl.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Bare de 4 dage på køl har forbedret begge væsentligt - er rigtigt gode nu.
Den første stadigt lidt for bitter - den anden for " juleølsagtig " -. lidt ligesom en mellemting mellem hvid og blå X-mas.
Men helt klare begge to - mørke - men klare
Fa'me sjovt med min nye hobby - tænk på alt det,der skal testes

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Skrevet af EISOE på 22 mar 2014 16:31
Bare de 4 dage på køl har forbedret begge væsentligt - er rigtigt gode nu.
Den første stadigt lidt for bitter - den anden for " juleølsagtig " -. lidt ligesom en mellemting mellem hvid og blå X-mas.
Men helt klare begge to - mørke - men klare
Fa'me sjovt med min nye hobby - tænk på alt det,der skal testes
Ja pas nu på procenterne, eller er det promillerne. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
En gåde - hvor bliver det dog af ( har nok foræret for mange flasker væk )

Har sat en ny portion Cabernet/merlot over, tager trods alt et par måneder med gæring,klaring og lidt lagring. - klart den bedste ( Nebbioloen ( nr. 2 ) står til lagring endnu - så må vi se )



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Vil lige tilføje at jeg har tilsat 1 kg sukker, en teskefuld tannin  og 50 g rosiner til min Cabernet/merlot - det har jeg ikke gjort til Nebbioloen - den næste får også tannin og ekstra sukker

Sukkeret er for at forhøje alkoholprocenten til normalt for den slags vin - dem jeg køber råvarerne til er " kun " 12 % - normalt for Nebbiolo og Cabernet/Merlot er ca. 14 %.

Mine bliver/er så 14 - 15 %.

Tannin giver lidt mere fylde.

Rosiner tilføjer en anelse Amarone-agtigt til Cabernet/merlot - det tør jeg ikke gøre med en Nebbiolo

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Der er yderligere 55 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis