Hej igen
Nu skriver du ikke hvad det er du skal fræse om det er smalle spor eller
gravering (skrift)
Lige for at sætte tingene på plads , er der ikke noget som hedder et fræsebor
i den sammenhæng som du skal bruge .
Enten taler man om et bor eller fræser .
Der er væsentlig forskel på fræsere , om de skal bruges til træ eller metal .
Desuden skelner man mellem det materiale som fræseren er lavet af.
Den mest holdbare og dyreste er lavet af hårdmetal forkortet HM . Den tåler
høje omdrejningstal (skærehastighed)
Den billigere type som er lavet af high speed stål HSS , fin til træ .
Den helt billige type som ofte betegnes værktøjsstål .Den kan ikke anbefales
til det du arbejder med , med den høje spindelhastighed som oftest er på små cnc maskiner.
Hvis størrelserne ellers passer dig , kan du købe billige HM fræsere med 6 mm
skaft hos Harald Nyborg . De bruges til håndoverfræsere .Disse er typisk til træ og
kunststoffer og ikke til metaller.
Mht. til antal skær , har det betydning for hvor meget plads der er til spånerne i fræseren. Man bruger f.eks. en toskærsfræser til at fræse dybe spor , i dette tilfælde
er der behov for at spånerne ikke pakker sig sammen imellem fræseren og emnet som bearbejdes . Skal du derimod fræse på siden af et emne hvor spånerne bare
flyver væk , kan der være mange skær . Det er tommelfingerreglen.
Håber du blev lidt klogere .
Hilsen Johnny