MD5 omdrejningskontrol

Hej

Jeg har en Volvo Penta MD5 i min båd. I foråret havde jeg startproblemer, som endte med at jeg fik renoveret indsprøjtningspumpen hos et diesel værksted. Jeg fik af forskellige årsager ikke gjort båden klar til at komme i vandet. Nu har jeg fået tid igen, og har samlet motoren.

Den starter nemmere end den har gjort i de næsten10 år jeg har haft den,men når den kommer i gang tager den omdrejninger og reagerer ikke på regulering af gassen, eller aktivering af stop armen(som skal regulere indsprøjtningsmængden helt i bund).

Ved at dreje reguleringsarmen på sin aksel kan jeg få den til at gå med omdrejninger svarende til ca. halv gas, eller fuld gas, sådan cirka, jeg har ikke omdrejningstæller, men jeg kan på ingen måde få den længere ned i omdrejninger.

Jeg er ret sikker på at det ikke er fordi den suger motorolie, røgen er ihvertfald ikke blå.

Jeg har selv 2 teorier, enten at der er en form for justering af reguleringsmekanismen som jeg ikke har forstået, eller at tandstangen til regulering af pumpens indsprøjtningsmængde er forsat med en eller flere tænder da pumpen blev renoveret.

Er der nogen der har erfaring med justering af gasreguleringen på sådan en, eller har ideer til hvordan jeg kommer videre?

Hilsen Torben
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Torben

Jeg tror at pumpen er forsat nogle tænder. Det er ikke tandhjulet på pumpen der sidder forkert, det er sikret med not.
Du skal prøve at tage pumpen op igen, se om ikke der sidder et mærke på tandhjulet, hvis der gør, så kig ned i hullet hvor pumpen sidder og så se efter om der er et mærke på tandstangen. De 2 mærker skal sidde ud for hinanden. Hvis ikke der er nogle mærker, så vend tilbage.

Mvh Finn
Tak for jeres svar.

Jeg har værkstedshåndbogen, men den er ikke til meget hjælp med dette problem, og i det hele taget ikke særligt detaljeret.

Tandstangen sidder fast på pumpen og følger med når man tager pumpen op. der sidder et kugleled på reguleringsmekanismen der skal "klikkes" af en kugle på tandstangen for at få pumpen op. Jeg har selv overvejet muligheden af at tandstangen er forsat en tand, men det skal i så fald være sket på værkstedet der renoverede pumpen, og ville vel være opdaget da de testede pumpen? (jeg går ud fra at den har været i en form for prøvebænk).

Hilsen Torben
Hej Torben

Selvfølgelig sidder tandstangen i selve pumpen, det er mig der lige har vrøvlet. Men ellers ville jeg alligevel gå ind på det link som 1691 har sendt. Der er en meget fin beskrivelse af, hvordan du måler grundindstillingerne på regulatorarmen ud. Når du har taget dækslet over regulatoren af, så prøv om du kan bevæge pumpens tandstang i hele dens længde, ved at bevæge regulatorarmen. Kan du det, så er det bare om at følge værkstedshåndbogen´s instruktioner. Du har alt at vinde, da den jo ikke fungerer nu.

God jul og godt nytår, samt god fornøjelse med projektet.

Mvh Finn

Hej TLB,

Da du satte pumpen tilbage i motoren var gashåndtaget så sat til ca halvgas, så tappen på tandstangen faldt lige ned i åbningen i regulator-armen ?
Hvis ikke er det årsagen til dit problem da tappen på tandstangen sidder på den forkerte side af regulator-armen.
Annonce
Hej Lilledo, Tak for svaret.

Forbindelsen mellem regulatoren og tandstangen er en stang med kugleled i begge ender, så der er ikke nogen fejlmuligheder her.

Jeg har snakket med en dieselmekaniker som siger at tandstangen må være monteret forkert, fordi den ikke kan komme i en stilling hvor pumpen ikke pumper. Jeg tager fat i værkstedet der har repareret pumpen.

Hilsen Torben
Værkstedet har haft pumpen skilt ad igen, og konstateret at "noget" var vendt forkert. Jeg har monteret den igen, og  motoren kører nu som den skal.

Hilsen Torben
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis