Stormskade drivhus

Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal have et nyt, det var et "Vitavia Uranus 9900"

Jeg har set på flere, men har ikke fundet noget til rimelig pris der ser mere solidt ud, så det bliver nok samme model.

Jeg har taget nogle billeder af ødelæggelserne og vil bede jer se på dem for at få opklaret hvad der er det svage sted i konstruktionen.

For mig ser det ud som om det er gavlene der er brudt sammen mens tag og sider er nogenlunde hele.

Dette billede er taget i vindretningen.


Vindsiden


Hjørne i vindsiden, skruerne er revet op af trærammen, bundskinnen bukket omkring vandrør.


Taget fra læsiden, både det og siden er bare klappet sammen.


Gavlen i læ.


Montagetegning af side, skråstiverne ser fornuftige ud, måske for tynde, jeg regner med at sætte vindkryds i det nye.


Gavl, ser rimelig ud, skal måske have krydsforstærkning fra hjørne til hjørne.


Gavl med døre, nok det svage punkt, og svær at forstærke, jeg tænker på at sætte polykarbonat ruder i de firkantede felter og skrue dem fast, det vil afstive godt.

Er der nogen af jer der har kommentarer til dette.

Hilsen Aksel
26 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du får forstærket rammen tilstrækkeligt, tror du ikke bare glassene braser sammen. Som det er nu, giver rammen sig og skåner dermed glassene.
Det er for mig mere forunderligt, at nogle drivhuse overlever sådanne storme, som vi just har oplevet.
Jeg ville, hvis jeg havde et sådant drivhus, beskytte det med en solidt raftehegn eller lignende placeret 2-3 meter fra huset.

Med venlig hilsen
ktm

 

Drivhuset stod faktisk i en del af haven hvor der normalt er læ, mod nord er der en 2,5 m høj skråning med tæt bevoksning og en garage hvor tagryggen er 7 m over drivhuset, mod vest er der nabohus og en hæk 10 m fra drivhuset, på de andre sider er der også huse og hække.

Jeg ville foretrække at der røg et par ruder frem for denne totalskade som heldigvis dækkes af forsikringen incl. penge til oprydning og opsætning af nyt.
Jeg fik smadret 14 ruder forskellige steder på tag ,gavle og sider men konstruktionen holdt.
Jeg havde gerne ønsket at hele molevitten var braset sammen for jeg kan ikke få en krone fordi det kun er glas der er smadret.

 Med venlig hilsen

 Anker

 

Et par vindkryds vil naturligvis give noget stivhed.
Det vil fastskruede eller limede polycarbonatplader i også. Problemet er dog, at de ikke har noget sted at "parkere" kraften. Bundlisten er jo allerede rykket af fundamentet.
I stedet ville jeg overveje nogle barduner udvendigt. Gerne nogle, der kan fjernes om sommeren, så de ikke er i vejen. De vil give noget yderligere fæste, der kan aflaste alu-rammen.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg er ved at skille vraget ad, og det viser sig at skruerne i bundlisten er rykket op af trærammen så der er den første svaghed som jeg skal have udbedret, regner med at skrue vinkler direkte i fundamentet og til de lodrette stolper.
Annonce
Det gør en skrædder i helvede at sætte bedre skruer i, når konstruktionen (skellettet) ikke kan holde.
Du skal se på, hvordan du kan parkere de ødelæggende kræfter.

Ok, du siger at det er det første du vil tage et kig på....

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Det bedste du kan gøre er at IKKE fastgøre drivhuset på fundamentet , hvis det kan give efter for vindstødene så sker der ikke noget , det bliver måske flyttet lidt , men det kan jo flyttes tilbage................den værste orkan vi har haft den i dec 99 , flyttede mit drivhus 1m tilbage  og drejede det 45 gr. og der var ikke et eneste glas der var gået , det var bare at pille alle glasene ud og flytte drivhuset tilbage ..... så blev de også vasket........... 

   elektriker fra jævnstrømmens tid
Skrevet af Chr. på 11 dec 2013 01:11
Det gør en skrædder i helvede at sætte bedre skruer i, når konstruktionen (skellettet) ikke kan holde.
Du skal se på, hvordan du kan parkere de ødelæggende kræfter.

Chr.

Nu hvor jeg går og ser på ødelæggelserne (der er mange glasskår i et drivhus) er det tydeligt at det er bundrammen der har svigtet, jeg tænker på om jeg måske skal forankre topremmen eller tagspærene direkte til det støbte fundament med barduner.


Til opretteren af denne tråd.

Mit drivhus væltede i oktober-stormen. Det var produceret af Opj/Vitavia, som også har produceret dit drivhus. I forlængelse af stormen havde jeg en snak med dem - og fik nogle kommentarer tilsendt på mail. Jeg kopierer noget af det ind herunder, til din orientering.

I min verden er sagen klar ... Du kan simpelthen IKKE gøre noget for at undgå at drivhuset kollapser ved SÅ voldsomme storme, som dem vi netop har oplevet.

------------------------------------------------------------------------

Side 1 af 5
Generel info vedrørende stormskader
Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI
Stormende kuling
Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s.
Store grene brækkes af, og tagsten falder ned.
Høje bølger, der vælter, og tætte skumstriber.
Storm
Vindhastigheder på mellem 89-102 km/t og 24,5-28,4 m/s.
Træer rives op med rode, og skader sker på bygninger.
Høje bølger med hvidt skum overalt på havet. Sigtbarheden nedsættes.
Stærk storm
Vindhastigheder på mellem 103-118 km/t og 28,5-32,6 m/s. Store ødelæggelser. Vanskeligt at stå
oprejst og holde sig fast. Meget høje bølger dækket af hvidt skum. Sigtbarhed stærkt nedsat.
Orkan
Vindhastigheder på over 118 km/t svarende til over 32,6 m/s.
Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning
Stormskadeforsikring: Forsikring, som dækker skade, der er forvoldt af storm, hvilket efter den
forsikringsmæssige definition foreligger, når vindhastigheden konstant eller i stød er mindst 17,2
m/s. Stormskadeforsikring indgår sædvanligvis i bygnings- og løsøreforsikringer.
Vitavia drivhuse og storm
Vore drivhuse er testet af den internationalt anerkendte tyske kontrolinstans TÜV, der har testet og
godkendt vore drivhuse i vindbelastninger, der overstiger 24,5 m/sek = storm.
Såfremt der sker skader på drivhuset ved vindstyrker over 17,2 m/sek., dækkes disse skader af
forbrugerens eventuelle stormskadeforsikring.
Desværre er der ikke ensartede regler hos de danske forsikringsselskaber vedr. erstatning ved
stormskader, men de fleste selskaber dækker oprydning, montage, alu-profiler og sokler, hvorimod
glasset kun dækkes af enkelte selskaber. De fleste selskaber kræver, at drivhuset er forsvarligt
fastgjort til undergrunden, hvilket i praksis vil sige, at drivhuset skal være støbt fast som minimum i
hjørnerne og midt på langsiden ved større modeller.
Da vi i Danmark i de seneste år har haft en del voldsomme storme, opfordrer vi i vor
monteringsvejledning til, at man som drivhusejer bør sørge for, at man har forsikringsdækning på
sit drivhus, således at skader ved vindstyrker udover stormstyrke er forsikringsdækkede. Ligeledes
opfordrer vi til, at man forstærker drivhuset ved at bolte bundskinnerne sammen med stålsoklen. Vi
kan ikke skrive, at man SKAL gøre dette, da nogle fravælger vores stålsokkel og i stedet selv laver
en anden løsning.
Side 2 af 5
Mange tror fejlagtigt, at en placering i umiddelbar nærhed af en høj bygning er en stormsikker
placering, men der kan faktisk ske det, at når vinden har passeret den høje bygning, så dykker den,
og der opstår turbulens og vakuum, der kan trække glassene ud af drivhuset. For at reducere denne
risiko, kan det være en god ise at montere et jalousivindue, der åbnes lidt ved stormvarsel o.l.
Såfremt drivhuset er placeret helt uden læ, kan det også reducere risikoen at montere et
jalousivindue.
Vi kan derfor kun opfordre kunder med stormbeskadigede drivhuse til at kontakte deres
forsikringsselskab for at drøfte i hvilket omfang, skaderne er dækket af deres forsikring.
Svar på spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at forebygge skader?
Det er svært at rådgive helt eksakt uden at have været på stedet, for det afhænger meget af
forholdene på opstillingsstedet, hvordan huset klarer en storm.
Står huset helt ubeskyttet ud til åben mark? Så er det umuligt at gardere sig 100 %.
Står huset ”i læ” af en høj bygning eller nogen træer? Så kan der dannes turbulens, når vinden går
hen over bygningen og ”dykker”.
Man kan reducere stormskaderisikoen dels ved at lukke døre og ventilationsvinduer og desuden ved
at montere et jalousivindue i læsiden, hvilket oftest vil sige i østsiden af drivhuset. Hvis
vejrudsigten lyder på hård kuling eller storm, så åbner man ventilationsvinduet, hvorved der ikke
kan opstå undertryk i huset. I langt de fleste tilfælde er det nemlig undertryk, der forvolder den
første skade på huset.
Man kan opnå stort set samme effekt ved at fjerne et af glassene i læsiden af huset. Dette er
naturligvis ikke hensigtsmæssigt at skulle gøre, hver gang vejrudsigten lyder på storm etc., så i
længden vil det være bedre at montere at jalousivindue. Hvis man vælger at fjerne et af glassene, så
er det ofte bedst at vælge det øverste glas den sidesektion, der sidder tættest på dørgavlen – hvis
husets langside er læsiden.
Hvis man har et hus med polycarbonatplader, kan man forholdsvis let fjerne pladen i 1. sektion i
den langside, der er i læ. Derved fjernes risikoen for undertryk i et poly-hus.
Polyplader er mere bøjelige end traditionelt glas, og derved kan de i nogle tilfælde bøjes så meget,
at de blæser ud. Man kan vælge at fastgøre dem yderligere ved at montere ekstra clips. Desuden kan
man rense profilerne af med acetone og derefter lime pladerne fast med silikone. Endvidere kan
man fastgøre pladerne i top og bund med en selvskærende skrue, der spændes gennem både pladen
(husk en skive) og alu-profilen, som vist på de to billeder nedenfor.
Side 3 af 5
Glas blæser ikke så let ud som polycarbonatplader. Glas giver også væsentligt mere lys i drivhuset
til planternes fotosyntese, men glas har den ulempe, at hvis skaden sker, så er der mange glasskår at
samle op.
Man skal dog også have in mente, at vinden altid går efter det mest sårbare sted. Dvs. at hvis polypladerne
sidder urokkeligt fast, så kan man risikere, at hele drivhuskonstruktionen ryger i en kraftig
storm.
Vintersikring
De fleste storme forekommer i den periode af året, hvor man ikke almindeligvis bruger drivhuset
som et væksthus. Bor man i et område, hvor man ved, at det kan forekomme kraftig blæst eller
storm, så er det en rigtig god ide at vintersikre sit drivhus. Dette kan gøres på mange måder. Her er
der to forslag, der kan vælges alt efter, om man ønsker at have uhindret adgang til huset eller ej.
Betragt venligst disse forslag som inspiration til videreudvikling af egne ideer.
Hvis man ikke anvender huset som vinteropbevaring, foreslår vi følgende: Mindst et – og gerne totre
steder inde i drivhuset anbringes en gulvbræt eller lignende på tværs af drivhuset, så brættet
støder an mod soklen i begge sider, så brættet ikke kan rykke sig sideværts. Der laves så et
diagonalt kryds af patentbånd, der fastgøres i brættets ene ende og ved hjælp af bolt og møtrik i
modstående sides tagrendeprofiler (indvendigt). Hvis der kun laves ét kryds, anbringes dette ud for
den første lodrette profil i dørgavlen (dvs. ca. 60 cm fra gavlen). Hvis der anbringes flere kryds,
anbringes det næste midt i huset, og det sidste anbringes lige før sidste glassektion før endegavlen).
Denne løsning er let at anbringe og let at afmontere, når vækstsæsonen starter.
Side 4 af 5
Bemærk venligst, at illustrationen viser alle tre forslag samtidigt!
Såfremt man ønsker at kunne gå uhindret ind i huset, laves i stedet en afstivning udenfor drivhuset.
I passende afstand fra huset anbringes et pæl eller lignende, der skal give støtte for en lægte, der
støder an mod tagrenden udvendigt på huset. Disse afstivninger anbringes de samme steder som den
indvendige sikring – blot udenfor drivhuset naturligvis. Denne løsning kræver, at der er
tilstrækkelig plads udenfor drivhuset.
Endelig – hvis forholdene tillader det - kan man lave et læhegn i form af bevoksning eller et Rionet,
der kan anvendes til klatrende vækster som f.eks. efeu.
Tip fra kunder:
Fra to forskellige personer har vi fået det fantastiske råd, at man kunne tage en rulle industrifilm
(som en stor rulle Vita-wrap) og omvikle huset 3-5 gange med film fra soklen og op til og med
tagrenderne hvert år ca. 1. november, hvor stormsæsonen typisk starter. Når man så skal bruge
huset i midten af marts, så tager man en hobbykniv og skærer folien væk. Det tager højst et kvarter
og koster næsten ingenting.
Afsluttende bemærkning
HUSK:
Side 5 af 5
Hvis stormen/orkanen er kraftig nok, så vil den altid finde det svageste punkt. Hvis man forstærker
det svageste punkt, vil det punkt, der hidtil var det næstsvageste nu blive det svageste osv.
Derfor skal man selvfølgelig sørge for, at drivhuset er dækket af stormskadeforsikringen.
Se evt. også
http://www.dmi.dk/dmi/vejrarkiv?region=8&year=2011&month=11
Her kan man finde eksakte oplysninger om vindhastigheder i forskellige regioner i landet på
enkeltdatoer. Vær opmærksom på, at der både oplyses om gennemsnitlige vindhastigheder og
enkeltvindstød (de røde prikker). Eksemplet her er fra 6. januar 2012.
Med venlig hilsen
OPJ A/S

mvh  Jan

Vi bor 800m fra vesterhavet og bliver ramt af mange storme og orkanstød hver vinter.
Alle ruder i vores over 20 år gamle ''Elite'' drivhus er limmet fast med klar silicone.
Det sker at vi ndimellem mister en rude da vinden tager fat og ''trækker'' ruden ud af siliconen. 
Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis