Vi gav vores Albin et godt lag af Biltemas kobberbundmaling i foråret 2012, ovenpå Hempels Mille Extra, da de er nogenlunde samme slags. Vi sejlede ikke meget i 2012, og vi lod båden overvintre i vandet.
I år har vi sejlet lidt mere, stadig kun med det, vi gav den i 2012, og vi kan ikke se - i hvert fald ikke uden at skulle blive våde - noget sted, hvor der er antydningen af rur. Så til ikke-planende motorbåde som vores, vil vi ikke tøve et sekund med at anbefale Biltemas KOBBER-bundmaling, pas på, de har også en zink-baseret, beregnet til svenske ferskvandssøer, den er ikke meget bevendt til dansk kystsejlads.
Afhængigt af afstanden til nærmeste Biltema kan det måske ikke betale sig at køre turen, hvis man kun skal købe bundmaling, men mangler man også lige et par fendere, nogle beslag og især syrefaste skruer i alle mulige dimensioner, giver det pludselig mening at køre de 70 km vi har til Næstved. Det er snildt tjent ind