Hej..
Jeg købte en SupersilenceSMU51M12SK fra Elgiganten sent i 2016 (ca. 6 mdr. siden)... og det eneste pæne jeg har at sige om den er, at den lever op til sit navn (Lydløs)!
Før BOSCH'en, stod der en billig AEG, som ALDRIG nogensinde har brokket sig over hverken afløb, eller noget som helst andet. Den nye BOSCH laver E24 alt for ofte, og tilsyneladende helt uden grund. Jeg har gjort som beskrevet på nettet,men har ikke set noget som helst ulovligt i pumpehuset, som skulle blokere (kun almindeligt bundfald, og lidt æggeskaller på 2-3mm i dimaeter, men alligevel laver den fejlen.
Den stopper under vaskeprogrammet.. og efterlader sumpen fuld af vand. Når jeg "resetter" den (for at fremprovokere udpumpning), kan jeg (knap nok) høre pumpemotoren, men når jeg har fået hele familien til at holde kæft, og sikret mig at naboen HAR slået græs, og fældet alle sine træer, er der endelig stille nok til at jeg lige kan høre, at pumpen starter og stopper, mellem 4 og 6 gange.. De første gange, var det ligesom fødselsdagssangen, med de tre korte "hurraa", kortere end et sekund.. og så et laaaaaaangt.. hvor den pumpede alt vandet ud, men nu skal jeg resette den flere gange, for at få den tømt.. og pumpen kører mellem 0,5 og 3-4 sekunder før den stopper... og i dag, har jeg "resettet" den 5-6 gange, og den er STADIG fuld af vand.
Jeg har pillet afløbsslangen af oppe ved vasken, og ser til min store irritation, at når pumpen starter og stopper, kommer vandet straks frem i fint og konstant flow, og at pumpen stadig stopper, uanset om slangen er koblet på mit afløb, eller om det løber ud i en spand der står på gulvet. Jeg konkluderer derfor at det er sensoren til bundpumpen der laver ballade. og at denne må være defekt.
MEN.. jeg ville gerne ha prøvet at PUSTE retur i afløbet, og se om der evt kom noget tilbage i pumpehuset.. som allerede var blevet ekspederet ud i dette, og evt irriterer sensoren. Det kan jeg imidlertid ikke.. sikkert pga en elektrisk anti-retur-ventil, men syns bare at jeg har læst at nogen har gjort dette? Når JEG puster, kan jeg måske fornemme en ganske lille mængde luft komme igennem, men tror ærligt talt, at det er oppe ved omløberen det fiser ud.. og min kone siger at der ikke kommer bobler op fra sumpen. Nogen bud, før jeg ringer til Boschm som kommer og siger at det er min skyld, og at jeg skal med en eller anden latterlig pris for et servicebesøg?