Skjult installation

Hej Forum

Jeg har købt mig et hus fra 2009. I forbindelse med den seneste vinter oplevede vi at vandet frøs i 2 varmt vandsudtag. Det har vist sig at den tidligere ejer har valgt at trække alle brugsvands installationer op over loftet.

Jeg er derfor nu gået i gang med at efterisolere vandrørerne med rørskåle. I den forbindelse har jeg konstateret at der oppe på loftet gemt under rockwoolen er en samling på det ene vandrør(pexrør).

Er denne samling en såkaldt "skjult installation" nu hvor den er gemt oppe på loftet under isoleringen?

vh Michal
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Mit umiddelbare svar er nej, hvis det er en samling du kan se , og komme til uden at ødelægge noget, ja så er den jo ikke skjult , men det er vel et definitionsspørgsmål

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Det hjælper næppe ret meget at isolere rørene yderligere (jeg forstår det som de allerede ligger i isoleringen). Hvis der ikke er nogen varmetilførsel, vil rørene fryse lige meget hvor meget isolering der er omkring.

Du kan få varmekabler, som du kan ligge ved siden af røret:
http://www.billigvvs.dk/Tagrender-og-tag-Frostsikring.html
Tak for jeres svar.

@Rolias, det var lidt det jeg tænkte om de måske alligevel kunne være, nu hvor de var oppe på loftet? I forhold til de eksempler jeg kan finde på nettet, så handler det lidt om at man vist ikke umiddelbart kan komme til samlingen og ikke lige med det samme opdager hvis der er et problem.

Skulle samlingen blive utæt, ville jeg heller ikke opdage problemet med det samme, men på et tidspunkt ville der formentlig komme skjolder på mit loft.


@Jenshøj.
Jo det skulle gerne hjælpe. der var ingen rør med rørskåle. Nogle rør havde dog en lamelmåtte monteret omkring dem. Andre rør, havde 100mm isoleringsbat liggende på sig.

Planen er nu at alle rør får rørskåle og til sidst kommer der alulamelmåtter omkring.

/Michal
Nu ved jeg ikke, hvad det er for samlinger der er på rørene, men jeg hører en mulig alarmklokke ringe.

Hvis ikke gevinderne på alle samlinger er MEGET grundigt fedtet ind, så er der risiko for, at der kommer vand i gevindet, og kommer der så frost i det, så har du en lille lækage. Fænomenet er velkendt på samlingerne til jordslangerne på varmepumper.

Jeg ville i dit sted tage et par billeder og lave en grundig beskrivelse, som du sender til dit forsikringsselskab og spørger og de dette vil give anledning til forbehold i din rørskadeforsikring. De har ret meget erfaring med, hvor skader på den slags opstår.
Personligt ville jeg ikke være helt tryg ved det.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

det er ikke en skjult samling desværre, men skriv endelig til forskikringen og brug tid på det, det gir dig bare ikke noget.
skjulte samlinger er kun samlinger der ikke er tilgængelige.
Annonce
Skjulte samlinger/rør defineres iflg. vandnormen som indmurede og tilstøbte samlinger/rør. Det er ikke ulovligt at have samlinger på loftet - uhensigtsmæssigt, ja, men ikke ulovligt. Jeg er enig med sluppermand at dit forsikringsselskab er ligeglade, hvis der ikke er en skade. Måske dækker den udvidede rørskadeforsikring hvis du får en skade, de dækker nogle gange rør i skunke og lign. men det er op til selskabet. Ellers synes jeg de plejer at dække følgeskaderne i de fleste tilfælde.

Sørg for at isolere rør og så vidt muligt lægge dem under loftisoleringen så de får varmen fra huset. Isolering i sig selv har ingen virkning uden varmetilførsel, men det mest nærliggende er at bruge husets varme til det. El-tracing er forholdsvist dyrt, og kræver stadig at røret isoleres godt.

Nygaard Vvs, Åbyhøj/Aarhus
Telefon: 86299133
[email protected]
www.nygaard-vvs.dk
Mange tak for jeres svar.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis