Hvilken transformer til LED pærer - 12V magnetskinne?

Hej derude

Står og har svært ved at gennemskue hvilken transformer jeg skal have. Har en 12V magnetskinne fra Herstal - fatning GU5,3. Den nuværende transformer kører 12VAC. Der er tre fatninger på skinnen. Det er til de 20W halogenspots der sidder i nu.

Jeg har LED pærer klar, som bruger 3,8W, 12V og 0,45A. Dem vil jeg gerne have monteret istedet.

Er både blevet anbefalet en 12V jernkerne transformer AC og en 12V LED driver som kører DC. Men hvilken er rigtig? For i mit hoved er det to vidt forskellige ting. Eller vil begge transformere kunne fungere?

Håber i kan hjælpe, så jeg kan få noget lys i køkkenet igen (den gamle transformer er brændt af)

MVH
Thomas
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil anbefale dig sådan en her :

http://detled.dk/led-transformer-og-driver/133-daempbar-elektronisk-led-transformer-230v-12v-0-50w.html

Har selv skiftet en elektronisk trafo ( der krævede et minimumsforbrug på 20 W ) ud med sådan en fætter - til 8 stk 3W LED med lysdæmper foran - virker perfekt.

Kan naturligvis også anvendes uden dæmper - det væsentlige er at den ikke kræver noget minimumsforbrug.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Du kan bruge både en 12V jernkerne transformer AC og en 12V LED driver som kører DC, fx den som EISOE anbefaler.
Du kan bare ikke bruge en standard halogen transformer, da den kræver et vist minimumsforbrug for at køre.
Hvis du vil kunne dæmpe lyset, skal du gå efter LED driveren.

Udvikling af embedded elektronik til industrielle løsninger: www.FAVetronics.dk

Skrevet af speddy på 21 aug 2013 07:16
en 12V LED driver som kører DC, fx den som EISOE anbefaler.

Det er ikke en LED-driver, der giver DC - men en dæmpbar elektronisk trafo uden minimumskrav til belastningen - det er AC. Derfor kan den dæmpes med en standard lysdæmper - en LED-driver kræver en speciel lysdæmper.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Korrekt, udfra at en "LED driver" styrer strømmen i dioden og ikke bare ligger en spænding ud.
Jeg tvivler nu stærkt på at der kommer AC ud af den elektroniske trafo du har EISOE - nærmere en nogenlunde stabil DC.
Jeg kan godt se at der står AC under specifikationer, men hvis man klikker på billedet, står der DC. Hvis det alligevel er AC, kunne det være meget interessant at se et scope-billede af kurven...

Udvikling af embedded elektronik til industrielle løsninger: www.FAVetronics.dk

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis