Fældning af beplantning i skel

Jeg har et problem, som jeg simpelthen ikke kan overskue, og håndtere rationelt.
Vi bor på landet og har en grund på ca 7000 kvm, og har boet her i 25 år.

I forgårs, da min mand og jeg kom hjem, så vi til vores rædsel, at naboen havde fældet/raseret 15-20 meter af beplantningen mellem vores ejendomme. Det bestod af store dronningebuske i fuldt flor, samt liguster og acasie.
Planterne stod delvis i skellet, delvis hos os, og inde hos naboen.
De er savet af hhv i knæhøjde og helt nede ved jorden, og nogle grantræer, som også stod der, har fået savet alle grenene af 2 meter op, så der nu bare står nogle bare stammer.

Beplantningen har stået der, i al den tid vi har boet her, og var så smuk.
Den lukkede helt af ind til naboen, men nu er der bare bar jord, og man kan ikke se, hvor skellet går mere, og der er helt åbent ind til naboens grund.

I det vi kom kørende ind på vores gårdsplads, så vi naboen stå på vores grund, med en sav i hånden, og save stammerne over.
Jeg løb ind og hentede mit kamera, og tog et billede af det (mens naboen stadig stod på vores grund).
Min mand spurgte, hvad pokker der var gang i, og fik det svar, at vi ikke kunne forbyde nogen at fælde beplantningen, da den ikke kun stod på vores side af skellet, og vi fik intet svar på, hvorfor det skulle væk.

Det er rigtig, at vi ikke ved helt nøjagtig, hvor skellet går (plus minus en halv meter), men på vores matrikelkort, kan man da se det sådan nogenlunde.
For en del år siden, stod der telefonpæle i skellet. De er nu fjernet, men beplantningen har altid stået der, hvor telefonpælene også var. Vi fik at vide, at skellet var under telefonpælene, da vi købte ejendommen.

Naboen ville ikke oplyse, om hun også havde tænkt sig, at fælde resten af beplantningen i skellet. Der er planter på 150 meter, langs vores grunde.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og synes det er så ubehageligt, at der nu er fuld udsigt til vores have, gårdsplads, vasketøj, solbadningsplads etc.
Naboen kan ikke se videre, end til vores grund, da der på den modsatte side af vores grund, er fem meter høje syrener ud mod en pløjemark, så det er ikke pga udsigtens skyld, at planterne er fældet.

Jeg er simpelthen grædefærdig, over at alle de flotte buske og træer, nu ligger på et bål på naboens grund.
Hvad skal jeg gøre og hvor skal jeg henvende mig, så jeg kan få stoppet naboen i, at fælde resten af beplantningen ? Skal vi sætte et plankeværk op. Ja, jeg er helt på bar bund, og vil gerne gøre det på den rigtige måde.
Naboskabet bliver nok aldrig godt mere. Det har dog aldrig været andet, end på hilsestadiet.
Naboen har været sure på os, siden vi tillod os, at brokke os over, at deres søn kørte så hurtigt på deres grund, at han mistede herredømmet over bilen, så den brasede ind på vores grund, og smadrede ind i vores værksted.
De betalte aldrig for reparationen, men vi tillod os at sige til dem, at vi synes det var for dårligt.
De påstod, at når man boede på landet, måtte man gøre som man havde lyst til.
Hmmmm, vi havde sådan set lyst til at banke dem, men nøjedes med at reparere vores værksted, og gjorde ikke mere ved det
Kommunen vil ikke tage stilling til hegnssyn før til august, men til den tid, er det hele måske fældet.
Det ville jeg godt nok være ked af. Beplantningen beskytter os jo en del mod den hensynsløse kørsel.

Undskyld, at det blev et langt spørgsmål.

Dina1949
Jeg har et problem, som jeg simpelthen ikke kan... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af akselj på 07 jul 2013 14:19
  
Start dagen i morgen med at få en advokat til at skrive til naboen med krav om at standse ødelæggelserne, og anmeld til politiet med det samme.
Der er ingen grund til at bede en advokat om at skrive et brev. Det er bare en unødig udgift til ingen nytte.

Brevet kan såmænd bare lyde som følger:

Til: Modtager.
Fra: Afsender.

Dato: 08. juni 2013

Vedt.: Fælles hæk og skel.

Hermed protesterer jeg imod, at De den XX. juni dette år har forvoldt ødelæggelse (fældning) på den fælles hæk i skellet mellem vores grunde. Ødelæggelsen (fældningen) er sket uden, at vi har truffet aftale om det, hvilket naturligvis er aldeles urimeligt.

Jeg skal samtidig meddele, at enhver yderligere beskæring af den fælles hæk vil blive betragtet som yderligere ødelæggelse.

Idet jeg forbeholder mig min stilling i enhver henseende.

Med venlig hilsen.



Brevet sendes anbefalet og afsender beholder en kopi.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Uha, det er en svær situation... Det lyder desværre som om, at naboen har set sig gal på dig, og prøver at gøre livet surt for dig. Det er klart, at den oplagte løsning er at kontakte politi og evt. en advokat, og lade sagen gå sin gang - men spørgsmålet er, om det ikke blot vil forværre problemet i denne situation. Hvis naboen har psykiske problemer - ud fra din beskrivelse af hendes opførsel, lyder det til at være sandsynligt - så vil hun formodentlig opfatte en politianmeldelse som en eskalering af konflikten fra din side, og måske reagere ved at begynde at genere dig på andre og flere måder. Det kan i værste fald ende med, at du ikke længere kan føle dig tryg i dit eget hjem, hvis hun begynder at virke aggressiv og truende.

Måske har I en fælles bekendt - f.eks. en anden beboer i lokalområdet - som I begge har tillid til, og som kunne overtales til at fungere som en slags mægler mellem dig og din nabo? Det kunne være et forsøg værd, inden politi og advokat involveres - for når først dét er sket, så vil jeg næsten garantere for, at I aldrig kommer på talefod igen - og du risikerer at chikanerierne fortsætter sålænge du har hende som nabo.
Nu er fældningen sket uden aftale, og i lodret modstrid med trådstarters ønske. Derfor er der kun et acceptabelt udfald af en mægling, nemlig at skadevolder genoprette det ødelagte i videst muligt omfang og for egen regning.

Uanset andres særheder, så skal man ikke finde sig i alt, og så må der sættes hårdt mod hårdt. Det er mildest talt skadevolder, der har noget at klinke. Første skridt kunne være en uforbeholden undskyldning.

Når jeg anbefaler politianmeldelse for hærværk er det for ikke at miste muligheden for at holde skadevolder økonomisk ansvarlig for ødelæggelserne, hvis skadevolder ikke selv kan komme til fornuft indenfor meget kort tid. Det er naboen der har eskaleret situationen, ingen andre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Skrevet af je__ns på 06 jul 2013 21:00
Ja få en landmåler ud så du ved hvor skellet er, og så en politianmeldelse.
Det er jo vigtigt du handler hurtigt, inde det hele er raseret.

Hvad koster det at få en landmåler ud? Det koster nok ikke helt gratis???

Der er også mulighed for at kontakte Kort & Matrikelstyrelsen og få en kopi af matrikelkortet med mål og skelpæle indtegnet. Det gjorde vi med vores matrikel på landet; det kostede 400,- kr. for et kort fra 1968.  .  .  .Det var måske et forsøg værd; det koster nok mindre end landmåleren.
Jeg er fuldstændig enig med Chr. - selvfølgelig skal man ikke finde sig i hvad som helst. Jeg er på ingen måde fortaler for, at trådstarter bare skal vende den anden kind til, og acceptere de ulovligheder, der formodentlig er blevet begået. Problemet i denne her sag er blot, at naboen tilsyneladende er udenfor enhver form for pædagogisk rækkevidde og i ordets bogstaveligste forstand allerede har udvist en grænseoverskridende adfærd. Sådanne mennesker har ofte meget lidt respekt for politi og retsvæsen. Derfor må trådstarter være forberedt på, at chikanerierne med stor sandsynlighed vil fortsætte, uanset om der evt. falder dom i sagen. Det kan jo på sigt blive så opslidende for trådstarter, at det går ud over både livskvalitet og helbred, og ikke mindst lysten til at blive boende på ejendommen.

Min pointe er derfor, at selvom naboen har opført sig hamrende forkert, så kan det måske på længere sigt være mere gavnligt at forsøge at opnå en form for forsoning nu, medens det muligvis stadig kan lade sig gøre - med mindre trådstarter er helt sikker på, at hun har mentalt overskud til at tage en hård og langvarig kamp med naboen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis