Stor renovering - totalenteprise eller støtte de lokale?

Ganske vist er dette et Lav-det-selv forum. Men dog - der er ting som man ikke så nemt laver selv, og en stor gennemgribende fornyelse af en gammel landejendom vil nok for de flestes vedkommende falde under denne kategori.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres eventuelle erfaringer og mening. Det væsentlige spørgsmål er, om man bør vælge en totalentreprenør eller ikke. De store træk er:

- (gen)etablering af sokkelpuds; udbedring af fuger enkelte steder
- strippe hjemmelavede værelser og lofter i tagetagen, så hele etagen er klar til at blive lavet fra bunden af
- fjerne loft for at åbne op i entre; ny trappe og renovering af entre
- tagetagen: nyt tag og gennemisolering; etablering af 2 kviste eller store skråvinduer; etablering af skillevægge og indvendig beklædning (synlige hanebåndsspær); gulv
- 23 nye vinduer og ny indgangsdør
- etablering af 2 brændeovne, den ene ved eksisterende skorsten, den anden skal have nyt
- vi regner med at der hist og pist findes nogle gamle elinstallationer som skal erstattes

Er der penge at spare ved at lade en entreprenør bøvle med den røde tråd i foretagenet? Eller måske tværtimod? Hvilken størrelsesorden rabat ville i som minimum gå efter? Andre fif hvordan man bedst kan gribe det an? Hvis der er penge at spare har jeg heller intet imod selv at holde styr på trådene og gå efter bedste pris for hver enkelt opgave.

Sidste spørgsmål er lidt delikat. Som udgangspunkt vil man jo helst støtte sin lokale håndværker. Jeg har gode erfaringer med dem og har tit valgt dem selvom de ikke var de allerbilligste. Det er også meget velset i lokalsamfundet at gøre sådan. Men jeg kan jo også se at med den størrelsesorden vi kommer til at have gang i, så er en eventuel besparelse i en klasse som gør mega ondt at fravælge. Vi har en tysk-hollandsk familie i kanten af byen, som har købt en gammel gård. Da de istandsatte det gamle hus var alle glade ved at der blev meget pænere i den del af byen. Men der blev da også snakket en hel del i krogene, for de var endt med at give opgaven til et tysk firma (som forresten gjorde det godt). Jeg har lidt kontakt med parret fordi vi skal igennem en lignende procedure med vores hus, og de har fortalt mig at de simpelthen sparede et beløb svarende til 2 gode nye biler. Og at de var kede af at blive bagtalt, fordi de ikke troede på at der var særlig mange (inkl de lokale håndværkere selv) der frivilligt ville have betalt de godt og vel 350-400.000 ekstra. Hm, mens jeg skriver kan jeg allerede mærke at jeg retfærdiggør noget over for mig selv. Så måske ville jeg bare komme af med det og få det sagt/skrevet, fordi folk i vores by snakker altså hvis man vælger udenlandsk. Føler bare at når først man snakker store projekter er man vel nærmest tvunget til det, for hvem kan sige nej til så store beløb... (Forudsat man har et seriøst firma til at lave det)
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu kan det godt være jeg måske støder nogen, men det kan jeg desværre ikke tage mig af..

Hvis jeg skal have renoveret hus og kan spare 350.000 ved at vælge en udenlandsk arbejder, som har lavet et godt arbejde ved en anden bolig, ville jeg slet ikke betænke mig et sekund!

Jeg ved godt det er surt for den danske håndværker der bare prøver at få sin forretning til at køre rundt, men det er bare ærgeligt.. Det er jo også surt for mig at skulle betale så mange penge ekstra for at få udført den samme opgave..

Det kan selvfølgelig være svært at vide at folk snakker bag ryggen på en, men så må I jo bare holde sammen med den tysk/hollandske familie..

Nu kan jeg se du kommer fra Esbjerg.. Hvor lokalt skal det være før at folk ikke snakker mere? 

Mvh Mærsk

Da vi for nogle år siden fik bygget en stor tilbygning, fik vi et polsk byggefirma til at klare opgaven. Jeg kendte fire andre i byen der også havde benyttet sig af dem og med et rigtig godt og flot resultat!

Vi sparede også rigtig mange penge på dette projekt. En genbo fik året efter lavet en tilsvarende tilbygning og benyttede sig udelukkende af lokale håndværkere. Umiddelbart har de betalt i omegnen af kr. 600.000 mere end os.
Og deres ombygning tog 7 måneder. Vi kunne flytte ind i vores knap tre måneder efter!

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Den der kan komme og fremvise, at han kun køber danskproduceret uden skelen til pris, i stedet for udenlandsk, så kan denne komme med sin holdning til om du bruger udenlandske firmaer. Er der nogen af dine naboer, der ikke selv tager til Tyskland efter billige øl? Går man rundt og øffer efter de der tager over grænsen og handler? Selv Helle Thorning har leaset sin bil med (lav) tysk moms.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det sgu er sjældent jeg har hørt bagtalelser af de, der får lavet endog store ombygninger sort. Tvært imod. De er jo næsten dygtige!

Kort sagt. Du skal da have lavet arbejdet af dem du mener kan lave det til den bedste pris/kvalitet.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Med så stor en renovering og til så mange penge - ville jeg helt sikkert vægte min egen bankkonto højere end de lokale håndværkeres.

Og når du så har forbindelser, der kan anbefale dygtige udenlandske håndværkere til en fornuftig pris er det jo en Win-win.

Jeg ville helt sikkert ikke kunne tage mig af at nogen får ondt i bagdelen af det.

Jeg bruger selv lokale håndværkere både i sommerhuset og herhjemme når jeg har brug for reparationer jeg ikke selv kan/vil klare ( det er nu mest for nemhedens skyld ) - men der taler vi heller ikke om så stor en totalrenvering som du skal have gang i.

Og ja - en totalenteprise eller i det mindste en tilsynsførende vil være at foretrække med hensyn til den røde tråd.



Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Annonce
Hej
Så skal man ikke klage over dårlig service på hospitaler pga. nedskæringer, skolelukninger , udflagning af jobs, som sømænd eller chauffør,industrijobs,og nu er det kontorjobs ,eller huller i vejene. ps. sortarbejde er kun et led der ikke betales skat af pengene kommer i omløb igen, det gør de ikke ved udenlandsk arbejdskraft. og ja jeg tager 3 kartoner øl med hjem fra Tyskland til båden ikke for prisen men nemhedens skyld (embalage)
mvh Bufas
Skrevet af Bufas90 på 02 jul 2013 09:56
Hej
Så skal man ikke klage over dårlig service på hospitaler pga. nedskæringer, skolelukninger , udflagning af jobs, som sømænd eller chauffør,industrijobs,og nu er det kontorjobs ,eller huller i vejene. ps. sortarbejde er kun et led der ikke betales skat af pengene kommer i omløb igen, det gør de ikke ved udenlandsk arbejdskraft. og ja jeg tager 3 kartoner øl med hjem fra Tyskland til båden ikke for prisen men nemhedens skyld (embalage)
mvh Bufas
Hvofor skal man ikke klage?

Øl i dåser for nemhedens skyld.. Jeg tvivler på at der findes butikker i dagens danmark der ikke sælger dåser! Er det ikke lidt hyklerisk?

Men du ville helt seriøst betale 350.000 kr ekstra for den samme ydelse for at være patriotisk? Respekt!

Mvh Mærsk

Skrevet af Mærsk på 02 jul 2013 17:19
Hvofor skal man ikke klage?

Øl i dåser for nemhedens skyld.. Jeg tvivler på at der findes butikker i dagens danmark der ikke sælger dåser! Er det ikke lidt hyklerisk?

Men du ville helt seriøst betale 350.000 kr ekstra for den samme ydelse for at være patriotisk? Respekt!


Hyklerisk  nå ja  mvh hyklern
Altså dem jeg brugte (fra Slovenien) de fandt selv et hus (som var set til fremleje) til ca. 17.000kr pr måned, så mange af de kr. man giver til de udenlandske håndværker ender at blive i DK. De skal jo bo her, spise, tanke benzin osv.
Til mindre opgaver egnes bedst lokale håndværker – hurtigt og praktisk. Til gigantiske projekter, hvor man kan bespare op til 400.000kr tja… det op til en selv at vælge mellem lokale eller udefra, men jeg personligt vil gå efter gevinsten!
Nu ser det ud til der kun regnes i to løsninger..
Nemlig enten tage de lokale eller nogle udefra og acceptere de priser osv der bliver givet.

Jeg er ikke i den branche der hedder håndværk, men kender da til valg mellem helt forskellige priser på forskellige opgaver / produktioner. Og i min verden er det mindst lige så meget om det er nogle man har tillid til kan og vil fuldføre opgaven, nogle man har tillid til vil kunne gøre det på en god måde og hvor kommunikation er i orden. Og naturligvis at regler omkring opbygning, sikkerhed osv bliver fulgt, fx med le og kloak.

Når det er sagt så er der jo en mulighed der ser ud til at være glemt, nemlig at få en pris fra begge sider og så konfrontere de lokale med hvad de er oppe imod og måske finde en læsning der hedder en lavere pris, men at de får opgaven.... Forudsætning skal jo gerne være lige ved tilbudsafgivelsen.

Sjovt nok ser det ud til at jo længere hus ejeren er fra "manden på gulvet" jo længere væk fra kommer håndværkeren... Måske skyldes det at det for direktøren er lige så nemt at kommunikere med en slovensk håndværker som med en dansk.. forskellige områder og referencer.... 3/4 af de udenlandske håndværkere arbejder nemlig i bæltet nord for København med de mange direktører......

MVH Njord :-)

MVH Njord
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis