Anlæg af granitskærver og højbed på lerjord

Hej LDS'ere,

Nu hvor sommeren er kommet skal haven have en omgang. Jeg har et areal på 4,5x4,5 meter som har været urtehave, men som nu mest ligger brak. På dette areal vil jeg gerne have etablere nogle højbede. Det skal sige, at jorden er meget leret (så leret at mange huse i området er bygget uden fundament).

Jeg vil gøre følgende:

Grave 20-25cm ud og lægge ukrudtsdug (ikke strengt nødvendigt dog).
Fylde 15 cm stabilgrus i
Bore huller til 1 meter lange pæle hvoraf 60 cm skal under niveau, og de øverste 40 udgør hjørnerne i højbedene.
Sætte pæle op og lægge en række herregårdssten jeg har til overs mellem pælene så plankerne ikke hviler direkte på gruset.
Sætte 4 planker af 100x25mm lærketræ på siderne og træbeskytte disse på ydersiden.
Sørge for diverse kantafgrænsninger af arealet mod græsplæne osv.
Fylde arealet uden om højbedene op med granitskærver, ca. 10 cm.
Fylde jord/muld blanding i højbedene

Med forbehold for diverse småmangler, lyder det så som en gængs plan eller har jeg gjort et eller andet helt forkert? Højbedene skulle gerne kunne holde i en 10-15 år, hvilket jeg har læst at lærketræ kan, og jeg ved godt at Robinie kan holde længere, men det er budgettet ikke lige til.

Meld gerne tilbage med alt hvad I har af kloge ord
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor du vil have stabilgrus i?
Hvis det er for at have et underlag til skærverne, er det jo kun nødvendigt på stierne mellem bedene.

Du skal have noget afstivning for hver 1-2 meter, ellers vil jorden i bedene presse siderne ud.


Hvis du skal have noget spiseligt i bedene, skal du huske at bruge ugiftig træbeskyttelse, fx linolie.

Og så skal du være opmærksom på at det ikke kan undgås at der falder jord ud af bedene når du roder i dem. Det kan godt være træls med skærver....

Udvikling af embedded elektronik til industrielle løsninger: www.FAVetronics.dk

Stabilgrusen var mest for at sikre et ordentligt underlag for skærverne, og hvis jeg alligevel skal grave noget af arealet op for at fylde grus i, så kan jeg lige så godt grave det hele op.

Der er indberegnet stolper for hver 1-1,2 meter alt afhængig af hvordan bedet lige ser ud.

Ah ja, lin-olie er så vejen frem.

Jeg regner med at placere brædderne så tæt som muligt, og eventuelt med en eller anden form for bio-korrekt tætning i mellem? Hvis sådan noget kan fåes.
Hej Picarro
Lærk kan ikke holde til det, du er igang med. Hvis træet skal have en chance, skal du fore højbedet med plast på indersiden, så træet ikke har jordkontakt og suger fugt fra jorden. Dine stolper skal være trykimprægnerede i klasse A. Nu skriver du ikke, hvor store bedene skal være, men på langsiderne vil det være en god idé at forbinde to midterstolper tværs over bedet. Gerne med fx et stykke 8 mm armeringsjern. Ellers vil siderne være tilbøjelige til at bule udad. Jernet ruster efterhånden, men det varer meget længe før det er tæret igennem. Og du kan naturligvis rustbeskytte det, så det holder.

Godt håndværk kræver dygtige håndværkere og de er ved at blive sjældne. Montører er der til gengæld mange af.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også