HJÆLP MED HUS PROJEKT

Hej alle
Min kæreste og jeg går i bygge tanker. Jeg er selv udlært murer og har prøvet lidt af det hele inden for nybyggeri, med hensyn til tømre, murer, male, vvs osv. Har alt i værktøj, stillads mv.


Vi har tænkt os:
Et Funkis hus
at bygge et hus på 180m2..
Forholdsvis basis materialer
Træ-Alu vinduer (store vindues partier)
Jordvarme og solceller 
 

Mit spørgsmål går på, om der er nogen her inde med nogen lunde samme kompetencer som mig, der har bygget deres hus selv? Og en cirka m2 pris kun i materialer?

har som sagt en stor erfaring i at bygge for andre men ikke for mig selv

Håber at høre fra jer

Hilsen Thomas Gerken






 


Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele!
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv at gå ind i Gallerier, der er der i højre side en liste over hvad der ligger på siden. Klik på hus ..... der er bla. en der har bygget et hus på 285 m2. helt fra grunden.

Jeg ved ikke noget om kvadratmeterpriser, men jeg ved noget om:

-Jordvarme. Vælg noget i god kvalitet, ikke en "kinesermodel", men annerkendte fabrikater. Det kan være DVI, IVT, Vølund/Nibe, blot for at nævne nogle stykker. Til et hus som dit skal du sandsynligvis bruge en 8 kW pumpe (naturligvis afhængig af isoleringsgraden) med 400 - 450 meter jordslange. Længden afhænger af pumpens størrelse og af jordbunden. Det er alt afgørende, at pumpen dimensioners korrekt og at den indreguleres mm af en der ved, hvad han laver. Der er mange lykkeriddere i den branche. Jeg sender gerne en PM med navnet på ham der har lavet min, og som jeg er super tilfreds med. Regn med ca. 130.000 kr. til et godt anlæg med rigelige slanger, jordvarmetilladelse, montering, indregulering og ikke mindst 5 års garanti.

-Ventilation. Nye huse er meget tætte, så du skal have mekanisk ventilation, og jeg vil anbefale at du får et anlæg med varmegenindvinding. Med genindvinding slipper du for den kolde luft der ellers suges ind og giver fodkulde. Igen, få noget der duer. Jeg har Genvex Energy og er meget tilfreds. Der er adskillige tråde her på LDS, hvor jeg fortæller om det. F.eks http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/173860  Jeg har valgt en lidt De Luxe udførelse, mindre kan gøre det, men du skal passe på at det er dimensioneret korrekt, ellers får du et alt for stort elforbrug. Ca. 60.000 kr, så har du noget rigtig godt med varmegenindvinding. Det er mange penge, men du får til gengæld et indeklima du vil glæde dig over dagligt og dine venner vil misunde dig. Og du spare en del varme. Husk af forlange, at der laves en indreguleringsrapport og at SEL er overholdt.

- Solceller. Læg dem på hylden i første omgang. De nye regler, hvor der afregnes time for time har ødelagt fidusen. Tidligere kunne du gemme strømmen i fra sommer til vinter, dengang man afregnede for et år ad gangen. Nu kan du ikke engang gemme fra dag til aften. Brutalt sagt, så bruger du ikke strøm til andet end køleskab, fryser og PC, når solen skinner. Alt taler for, at solceller bliver meget billigere i løbet af føje år, og så kan det måske blive rentabelt. Det er det ikke nu. Og solceller kan eftermonteres. Og så er det en af de udgifter du kan udskyde, til du har styr på økonomien. Der kan meget hurtigt komme ekstraregninger, og så er det godt at have lidt reserver.

Helt overordnet, så vil jeg anbefale at prioritere pengene til det der ikke kan laves om senere, eller som er dyrt at ændre på. Klinkegulvet, varmepumpen, ventilationsanlægget, isoleringen i væggene f.eks. er ikke noget man skifter ud senere uden betydelige udgifter. Hellere spare på vandhaner, amerikanerkøleskabet mm. Det er ting som har en begrænset holdbarhed. Skulle du skrotte en vandhane til 500 kr om nogle år fordi du gerne vil have en anden, så er det til at leve med, men bruger din varmepumpe for meget strøm fordi du har været for nærig, så er den hundedyr i drift og at skifte ud. Det var i hver fald filosofien, da vi byggede vores hus for nylig.

Brug noget tid på kontrakterne, specifikationerne og byggestyringen. Uklare og upræcise kontrakter og specifikationer er noget der kan koste meget dyrt i ekstraregninger. Vi havde et par ting, hvor en leverandør ville bruge en billigere løsning, og ellers var det ekstrabetaling. I den situation er det guld at have en klar specifikation at henvise til. Den specifikation han har givet sit tilbud i henhold til! Så er der ikke mere at diskutere. Vi fik bygget vores hus uden at der kom så meget som én krone på i ekstraregninger, og det er blevet som vi ville have det.
 
Og når vi nu er ved det med penge. Kreditforeningerne og bankerne er meget svære at danse med for tiden. Inden du bruger meget tid og mange penge på projektet, så find ud af, hvor mange penge du kan få lov at låne og på hvilke vilkår. Det kan hurtigt være et større stopklods for drømmene end noget andet.

Held og lykke med det.

Chr.


Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Tusind tak for dit indlæg Chr. Det har givet stof til eftertanke
Har bare hørt mange der siger at jordvarme er for dyrt, hvis man ikke selv producere sit strøm? Er det fordi de har købt for billige anlæg?

Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele!
Tusind tak for dit indlæg Chr. Det har givet stof til eftertanke
Har bare hørt mange der siger at jordvarme er for dyrt, hvis man ikke selv producere sit strøm? Er det fordi de har købt for billige anlæg?

Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele!
Annonce
Billig varme findes ved meget arbejde dyr varme findes ved lidt arbejde. Jordvarme er rentabelt i forhold til et oliefyr. Det er der ingen tvivl om det er.

Du skal nok regne med ca 11.000 per kvm. Dette er dog uden alt det udenom, terræn gras fliser osv. Et godt råd må være start med at finde en arkitekt du stoler på og få ham eller hende til at hjælpe dig med at tegne og indrette dit hus. De penge er vildt godt givet ud for de ved nogen ting vi andre ikke ved.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Tror bare 11.000kr.. er lige i overkanten, hvis du for eksempel kigger på diverse typehus-firmaer ligger de et sted mellem 10-12.000kr.. pr. m2. Selvfølgelig er de ikke med jordvarme osv. Men alligevel.

Skal helt sikkert ha' fat i en dygtig arkitekt. Har godt nok lært at tegne osv. Men tror det er dumme penge at spare mht. til spildplads osv.

Håbede lige på der var en på linjen, der havde stået i samme situation som mig. Men tror ikke der er andet for end at få tegnet tegningerne og få sendt dem af sted til diverse bygge markeder for at indhente tilbud.

Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele!
Går ikke udfra du vil have et typehus. Du kan sikkert godt lave det til 8000 vil jeg tro, men så var det nok bedre og få nogen til det da det vil være skrabet i niveau. Når man bygger selv skulle det jo gerne være noget ekstra og materialer koster jo det de gør.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Jordvarme er ikke dyrt, heller ikke, hvis man skal købe strømmen fra el-selskabet.
Hvis du har (el-drevet) jordvarme sidestilles det med at huset er elopvarmet, og så får du en afgiftsnedsættelse på ca. 50 øre pr kWh for det forbrug der overstiger 4000 kWh pr år. 4000 kWh svarer til et normalt hus' forbrug pr år. Så det du bruger til pumpen er billigere.

Min varmepumpe har en COP (virkningsgrad) på 4,7 ved 35º fremløb. Det betyder, at jeg får 4,7 kWh varme ud af hver kWh el jeg putter i den. I praksis er det endnu bedre, for min fremløb kommer aldrig så højt op. Eller sagt på en anden måde, så får jeg, hver gang jeg putter en kWh el i pumpen hentet 3,7 kWh varme ind fra jorden under græsplænen!
Med en kWh pris på 160 svarer det til, at jeg betaler ca. 34 øre pr kWh varme jeg får ind i huset. Sammen med en masse isolering og genvex mm forventer jeg at kunne varme huset op for kun ca. 7000 kr. om året.

Lidt til sammenligning: En kubikmeter naturgas koster ca 9,20 kr og giver knap 11 kWh. Det giver ca. 83 øre
En liter fyringsolie koster ca. 11,40 kr og giver 8,5 kWh. Det giver ca 1,34 kr pr kWh.

Der er nogle (måske mange) der betaler dyrt for jordvarmen. Det har at gøre med, at de har et anlæg der er forkert dimensioneret, er for ringe kvalitet og ikke er indreguleret rigtigt. Et jordvarmeanlæg skal man ikke købe hos sin lokale smed/VVSmand. Han er rigtig god til at lægge gulvvarme, lave lokommer og vandhaner mm, men han ved ikke nødvendigvis noget om at dimensionerer og indregulere en varmepumpe. Ham der lavede min (og mit ventilationsanlæg) er en lidt af en nørd på de felter. Han har mere end 10 års erfaring på området.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Flaght: nej det er et funkishus man kan få for mellem 10-12.000 pr. m2. Mener faktisk også det var i to plan. Selvfølgelig vil man kunne bygge det billiger end de gør, da der ikke rigtig er noget der hedder arbejdsløn på mit projekt. Vil helst ikke over 2,2 millioner, hvis det kunne lade sig gøre, vi har så selv 200.000Kr..

Chr: Min svoger laver genvex anlæg. Men du må gerne sende nummeret til ham der lavede dit anlæg, kunne da være interessant at snakke lidt med ham  

Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også