Nyt gulv i hus på syldsten

jonkjensen
jonkjensen
Indlæg: 319
Postnr: 5491
jonkjensen jonkjensen
I vores hus har vi netop fjernet husets sidste trægulv, der viste sig at ligge på bjælker direkte på jorden. Alt træværket var angrebet af svamp og jorden under gulvet fugtigt. 

Nu vil vi gerne grave ud og støbe et nyt isoleret gulv. Hvorledes griber vi det an, når huset står på syldsten? Min nabo foreslog at grave til underkanten af syldstenene, lægge Leca-nødder ud og støbe 10 cm gulv ovenpå. Han mente at det var den tyndeste "gode" konstruktion.

Er der nogle med forstand og erfaring der kan hjælpe at beskrive opbygningen af et sådant gulv? Her hjælper det ikke at henvise til dette og hint reglement der foreskriver en udgravning i kineserdybde  - det er der ganske enkelt ikke mulighed for. Vi har brug for en "tynd" konstruktion. Jeg gætter på, at der kan laves et hul på 35-40 cm i dybden.

Der skal gulvtæppe på efter betonen er tørret...


ktm
ktm
Indlæg: 8650
Postnr: 4540
ktm ktm
Jeg ville vælge flamingoplader, skåret til så godt som muligt langs stenene. Så kan man evt. fylde endeligt ud med Lecanødder, hvor det ikke er muligt at få flamingoen til at ligge ordentligt.

Med venlig hilsen
ktm

 

jonkjensen
jonkjensen
Indlæg: 319
Postnr: 5491
jonkjensen jonkjensen
Når flamingoen skæres til langs syldstenene, skal den så slutte helt tæt (kan man evt hælde knuste muslingeskaller eller Leca i hulrum for at isolere)?

Underlaget i rummet er (stampet?) blåler og meget ujævnt. Skal det forstås sådan, at vi:

- graver ned så langt vi kan
- lægger singels for at sikre mod vand
- afretter med 5 cm grus
- lægger grå isolering
- lægger dampspærre, evt. lidt op af væggen?
- lægger gulvspånplade
- lægger gulvtæppe
Koluda
Koluda
Indlæg: 9307
Postnr: 4490
Koluda Koluda
I kanten hvor der evt. er huller, kan leca, flamingogranulet eller skum anvendes.

Jeg ville grave så langt ned som muligt, udlægget et tynd lag grus til afretning, lægge så meget isolering som muligt, også støbe 100mm beton, og herefter din gulvbelægning ( tæpper, klinker trægulv og lign. )
jonkjensen
jonkjensen
Indlæg: 319
Postnr: 5491
jonkjensen jonkjensen
Med risiko for at lyde meget dum:

Hvor langt ned er "så langt som muligt"? Er det til underkant af syldsten, eller lidt over det?
Klaus Lundstedt
Klaus Lundstedt
Indlæg: 2615
Postnr: 4780
Hej.
Det er bestemt ikke dumt.
Vægten af dit hus hviler på syldstenene, og fjerner du jord under stenenes niveau, risikerer du der sker et skred grundet trykket, og sker det først, synker huset = begyndende katastrofe.
Er der fodrem, er trykket fordelt. Er der ikke fodrem, har du trykket ved stolperne. Tavlene bærer ikke/bør ikke bære.
Den store løsning er at understøbe en passende sektion ad gangen.
Kan desværre ikke oplyse konkrete mål for sikker udgravning, hvis der overhovedet er nogen.

mvh

 varmetossen

jonkjensen
jonkjensen
Indlæg: 319
Postnr: 5491
jonkjensen jonkjensen
Her er et par billeder fra værelset. Det øverste er af svampen, der gror ud fra gulvbjælken mod væggen.

Det midterste er taget, da gulvet er brækket op, bjælkeresterne og det øverste jordlag fjernet

Det nederste er af gulvbjælken efter den er taget op af gulvet. 


ktm
ktm
Indlæg: 8650
Postnr: 4540
ktm ktm
Uden at skulle råde, vil jeg sige, at jeg uden bekymring ville grave 5-10 cm under niveau for stenenes underside, undtagen hvis det er det rene strandsand eller mosejord, huset ligger på.
Så ville jeg lægge 5-10 cm Lecanødder og rette af i det, og så lægge mest muligt flamingo, i flere lag, med den rette trykstyrke og fylde ud med Lecanødder tilsat en smule cement og vand i ujævnhederne langs væggene/stenene. Så bliver det stabilt og vil støtte væggene/stenene.

Så bliver det politisk ukorrekt!!!
Jeg ville ikke støbe men lægge fliser og klinker på et underlag af fibergips eller tilsvarende. Vil du have gulvvarme i rummet, kan du få specielle flamingoplader med nogle store knopper, der er beregnet til at man lægger varmeslanger ned i det, som du lægger før fibergipsen. De resterende hulrum kan udfyldes med tørbeton.

Den konstruktion har jeg i min vinterhave, og det virker helt perfekt.

Med venlig hilsen
ktm

 

je__ns
je__ns
Indlæg: 8500
Postnr: 0
je__ns je__ns
Har du ikke en forsikring, der dækker råd og svamp?

Jeg fik et godt tilskud, fra forsikringen, da jeg skiftede gulvet i to værelser pga. råd.
jonkjensen
jonkjensen
Indlæg: 319
Postnr: 5491
jonkjensen jonkjensen
Desværre ikke. Huset er fra år1800 og forsikringen dækker ikke råd og svamp på huse fra før 1912. Er der iøvrigt nogen der ved hvad svamp det er.

Den ligner ikke almindelig hussvamp, eller hvid/gul tømmersvamp. Den mangler det knudrede frugtlegeme. Det er en 1 m^2 stor hvid vattot, der udgår fra bjælken ved væggen. Den dufter fint af champignon ;D

At dømme ud fra billedet af den optørrede bjælke, kunne det alligevel godt være hvid/gul tømmersvamp...
Simon1986
Simon1986
Indlæg: 1
Postnr: 2200
Simon1986 Simon1986

Appropo syldsten, hvilket bindemiddel kan anbefales til opbygning af nyt syldstens punktfundament? Er det ren cement man skal bruge, til at binde naturstenene med, eller?

Ja, jeg er ny herinde, så faldt lige over dette indlæg, frem for at oprette et nyt spg.

Mvh

Simon, Tingsryd

Vil du være med? Log ind for at svare.