Stolper: Hvor langt ned og hvilket materiale?



Jeg skal ha' konstrueret et bed (eller det vil sige den ene side af et bed) der er 10 meter langt og 70-80 cm højt.

Siden opbygger jeg som et normalt plankeværk af lærketræ og stolper i samme materiale. Jeg har tænkt mig at sætte ca. 10 stolper - en for hver meter.

Men er det for mange? Og hvor langt skal man grave ned? Jeg havde forestillet mig at sætte dem i ca ½ meters dybde og så stampe jorden godt - dvs ikke bruge tørcement. Men jeg er i tvivl om det vil holde i længden. Det er en del jord der skal holdes tilbage, idet bedet skråner en smule.

Og hvad med materialevalget? Er det ok nutildags at bruge trykket træ til bede hvor vi har madvarer som kartofler, gulerødder og jordbær? Lærk er jo lidt dyrere men tilgængæld frit for kemikalier.... 
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En halv meter er alt for lidt, de skal mindst en meter ned i jorden til den konstruktion. Og så skal du have bræderne om på den anden side af stolperne så det ikke kun er skruerne der holder plankerne. Dernæst skal træet være mindst 25 mm. tykt  og du skal lægge noget vindpap imellem jorden og plankerne, ellers vil de hurtigt rådne.
Stolperne skal være mindst 10 x 10 cm
Hvis ikke du vil støbe rundt om stolperne, så skal du sætte nogle brædder på under jord overfladen i ca 20 og 60 under. Sådan at de danner et T. Det vil være med til at styrke stolpens stabilitet, så den ikke presses ud af, og volden vælter ned
Du må ikke opbevare madvarer i trykimprægneret træ - så jeg vil fraråde at bruge det til bedkant, hvor der dyrkes grøntsager - lærk er lidt dyrere men som du selv skriver : fri for kemikalier

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Tak for jeres svar - I bekræfter mig i, at der skal graves dybt hvis jeg vil undgå at støbe... men hvis man kaster sig ud i at støbe træstolper i jorden, hvad skal man så være opmærksom på? Man kan vel i alle tilfælde så undgå at skulle grave 1 meter ned... 
Med det tryk der kommer fra jordvolden ville jeg grave de 90 ned. Det tager ikke ret mange minutter pr hul, hvis du ikke rammer større sten, med et 150mm pælebor til 99 kr i jem og fix. Fyld så bunden af hullet op med små sten, før du sætter stolpen i. Dette vil sikre at stolpen aldrig kommer til at stå og soppe i vand, og vil forlænge levetiden. Fyld 20cm jord i, og derefter en ca 15 cm beton, så ca 30 cm jord og derefter 15cm beton, også jord på for resten. Fyld kun 10cm jord på af gangen, og stamp det med en stolpe eller bræt. jeg brugte selv et bræt og en muggert, til at stampe jorden, da jeg satte stolper ned tidligere på ugen. Sådan jeg ville gøre det i dit tilfælde. Du kan jo købe tørbeton som kun skal i blandes vand. Ellers køb et par sække cemet og noget grus, og bland det i en murebajle.
Annonce
Tak for dine tips, Illisher. Det giver rigtig meget mening med sten i bunden Jeg går ud fra at du mener jeg skal have fat i et elektrisk pælebor som jeg køber et 150 mm bor til - eller er det muligt at grave så dybt i "i hånden"?
Pæleboret der foreslås køre hverken på benzin eller strøm, men på Knofedt !
Det er et manuelt jordbor og de er ret nemme at arbejde med hvis man tager en 10-15 cm. ad gangen.
har lige boret endnu et hul, da jeg bygger lidt ud på carporten. Det tog ca 5 min at bore ned i 90cm, og det var så inklusiv at fjerne nogle sten midt i en belægning
Men rammer du større sten, rødder eller andet der kan drille, kan du også godt få brugt en 30 min på et hul. Det har jeg været ude for. Men allier dig med en drænspade, til at banke sten væk i kanten af hullet. Og evt også en pælespade, den er en god hjælp hvis der er sten og rødder.
Knofedt, tjek det er noteret Det har jeg masser af, det er blot erfaringen der mangler!

Det lyder jo til at være en overskuelig opgave - jeg køber stolperne i morgen og låner et pælebor af min nabo og så er det i gang. Jeg uploader et billede når jeg (engang) er færdig (er på barselsorlov, så det er lillechefen der styrer dagsrytmen)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis