Trække kabler mm. ved efterisolering med blæst papiruld e.lign.

Jeg sidder pt. og planlægger et efterisoleringsprojekt på loftet, hvor jeg regner med at gå fra enormt dårligt udlagt 100mm til 400mm (jeg overvejede faktisk 500mm, bare for at være "in front of the game" ;-P.. men 400mm er nok bedst).

Men efter jeg har estimeret hvad det koster for materialer til mine 174 kvm, når jeg ikke kan bruge de eksisterende 100mm, så er jeg begyndt at tænke om det virkelig er den bedste løsning. Så vidt jeg kan se ender jeg med at skulle lægge ca. 32000 kr. bare for materialerne (ca. 174 kvm, 44,95 kr. pr kvm pr. 100 mm jvf. XL-bygs tilbud på Paroc). 
Så i stedet kigger jeg lidt på mulighederne for bare at droppe tanken om at gøre netop det som et GDS projekt, og i stedet betale en tømrer for at puste papiruld e.lign. ind i samme tykkelse, og så bare fjerne det eksisterende isoleringsmateriale, reparerer dampspærre mm. selv. Først og fremmest, er der nogen der ved hvor sådanne opgaver ligger henne prismæssigt? Der er jo en del margin op til 32000 kr, så jeg ville blive overrasket hvis det ikke var billigere.

Men så det vigtigste egentlig: Jeg vil meget gerne kunne modificere loftrummet ved at lave ordentlige inspektionsgange, nye ventilationskanaler, centralstøvsuger på loftet, nye ledninger ned igennem ledningskraver i dampspærren osv. osv. 
Kan man stadig uden videre gøre det? Hvis jeg f.eks. skulle føre noget igennem dampspærren når det er bats, så ville jeg jo bare rykke dem til side og bore ned igennem. Men når det er sådan noget papiruldsstads, så er jeg umiddelbart nervøs for det er svært at fjerne og arbejde med.. Nogen der har nogle erfaringer på det her område?




Mvh.
Michael Lind Mortensen
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Batts vil da ikke koste 32000 kr ??

hurtig hoved regning f.eks isover formstykker / rockwool handy pro batts. 18 kr pr 95 mm ( andre tykkelses fåes ) kl.37

18 x 174 x 4 = 12528 + moms
i alt 15660 kr for isolering.

ca halvdelen af hvad det koster of få blæst ind så er det bare hvor meget man vil lave selv ( spare )

prisen på 18 kr kan man godt forhandle sig frem til

 Fagudlært i Trælastbranchen 
 
Hvis du har mod på det er det da oplagt at gøre selv. Der er jo ikke noget desideret vanskelligt ved det, kun et forholdsvis stort tidsforbrug.
1: Smid den gamle isolering ud. især hvis det er blevet fladt og iturevet.
2: Få lavet alt du kan komme i tanke om med støvsugerrør, kabler m.m.
3: Få lavet en ny gangbro, så den er min, 50mm over endelig isolering
4: Udlæg 4x95mm. Vær omhyggelig med tilskæring.

Mens du udfører alt det første holder du udkik efter tilbud på isolering. Købte selv i Bauhaus Rockwool Handy 95mm til 80,-
pr pakke. Og Handybats er lige så gode som Flexi. Eneste forskel er hvilke mål man kan få dem i. Flexi kan fåes i alle mulige mål, mens Handy (eller hvad de nu kaldes) kun er i standardmål, der udnytter deres maskiner optimalt.

mvh

BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Jeg ville også få lavet alt hvad der skulle laves af installationer inden efterisoleringen, men skulle man ned til en installation senere, tager man bare en kost og skubber granualten til side og udfører det man skal, og så skubber man bare granulaten tilbage på plads.

I dagens danmark ville jeg ikke så meget som tænke på at efterisolere med batts på vandrette og skrånende lofter, da man får en bedre isolering med indblæst granulat som f.eks. Thermocell Træfiberisolering.
Produktet smyger sig tæt omkring alle bygningsdele med minimale kuldebrobroblemer.
Mange tak for alle svarene :-) Jeg svarer lige tilbage i 1 indlæg:

@Goggelogge: Hehe, når du tager udgangspunkt i et billigere produkt, så bliver det selvfølgelig billigere. Det var vist bare mig der ikke fik tjekket udvalget så godt. Jeg tog udgangspunkt i Paroc isoleringen, da det var den XL-byg lavede et link til. 

@je__ns: Jo, det ville det naturligvis. Men jeg har ikke umiddelbart tænkt mig at installere alting med det samme, så det ville være rarest hvis man kunne modificere sådan hen af vejen i stedet. F.eks. vil jeg gerne opsætte et Genvex anlæg før eller siden.

@Kermit_369: Godt forslag til fremgangsmåde. Jeg har mod på at gøre det. Min frygt var om det gav mening økonomisk set i forhold til at få professionelle til det. Din plan betyder dog ens loft er uisoleret i en del tid.. Så jeg antager det er bedst at gøre det her når det bliver lidt varmere udenfor ;-)?

@Orla Nautrup: Okay. Ved du hvad det koster at få sådan noget granulat blæst ind, hvis man gerne vil have det i et lag på 400 mm?

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Annonce
Jeg kiggede lige på denne video: http://www.bolius.dk/xtra/tv-bolius/artikel/saadan-isolerer-du-dit-loft/

De anbefaler at afslutte med en rulle fremfor bats, for at minimere kuldebroer. Er der nogen der har erfaringer med det?

Mvh.
Michael Lind Mortensen
Det Bolius anbefaler er jo netop at minimere sprækker og revner i isolringen og det undgår man helt ved at indblæse granulat og f.eks. træfiberisolering isolerer lige så godt som Flexibatts, hvorimod papirulds- og mineraluldsgranulat isolerer dårligere

Prøv at ringe til Dansk Træfiberisolering v/ Bjørn Henriksen 21448021/87982210

www.traefiberisolering.dk
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis