Nye skillevægge i hus - gips eller mursten??

Hej
Er lidt i dilemma. Vi har et parcelhus fra 1976 i én etage.
Vi skal have opført i første omgang 14 meter skillevægge i 4 bidder. Vi ønsker et vandskuret murstens-look på væggene.

Jeg kan ikke finde ud af, om de skal være i gips eller mursten

Plusser og minusser ved de to løsninger
Mursten:
+ Vægge føles mere solide.
+ Vi ønsker et vandskuret murstenslook på vores vægge som jo nemt kan laves på teglstenene.
+ Vi skal have køkkenskabe og overskabe og TV med mere skruet op på væggene. Her er mursten vel bedst.
- En dyrere løsning end gips

Gips:
+ Noget billigere end mursten.
- Virker ikke solid og giver den trælse hule lyd, når man slår på dem.
- Svære at hænge tunge ting op på.
- Skal man have et vandskuret look med murstensmønster under tager det lang tid at lave på så meget mur.

Hvad vil I gøre og hvad HAR I gjort og er I tilfredse med det?
Nogen idé om HVOR billig gipsvægge er i forhold til mursten? Udført af fagfolk. (murstenslook på gipsvæg vil jeg dog selv lave og skal ikke medregnes)
Hvilke vægge er nemmest/billigst at få sat elkabler mv i?
Mange tak for jeres bud

Kasper
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af kasperkauf på 14 okt 2012 05:54
Gips:
+ Noget billigere end mursten.
- Virker ikke solid og giver den trælse hule lyd, når man slår på dem.
- Svære at hænge tunge ting op på.
- Skal man have et vandskuret look med murstensmønster under tager det lang tid at lave på så meget mur.

Hvad vil I gøre og hvad HAR I gjort og er I tilfredse med det?

Hvilke vægge er nemmest/billigst at få sat elkabler mv i?

Hej Kasper.

Vi har lavet 1. sal hvor jeg har sat gips væg op. Har sat lægter op med C-C 30 cm og brugt 2 lag A1 gips bygge pladder (alle fuld limet) og der er altså ikke "hul" lyd når man slår på dem.

Den ene væg har desuden 3 lag og der kan du ikke høre forskel på om det er mursten eller gips

Vi har så ikke sat tapet eller andet op, blot malet pladerne og det ser altså rigtig godt ud. Helt plan flade uden nogen samlinger.

Men med 2 lag gips kan du sagtens hænge tunge ting op. En speciel plugs kan holde til ca. 70 kilo i 2 lag så kan man jo altid sætte 4 op og så er man da sikker.

Ang. strøm så har jeg ingen praktisk erfaring med mursten, vil bare sige, at jeg ville gå efter ledninger i rør frem for kabel (har jeg selv gjort).

Held og lykke med projektet.

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Laves der gipsvægge med 2 lag gips, er der hverken problemer med bæreevnen, eller hul lyd for den sags skyld, en anden fordel kunne være lyds isolerings, her har gipsvæggen en fordel frem for en ½ sten væg.

Det er selvfølgelig hurtigere og billigere at trække strøm i en gipsvæg frem for muret væg, hvor der skal fræses ud og pudses til igen eller kabler og dåser, så her er lidt fordel il gipsvæggen også.

Materiale mæssig er forskellen mellem en ½ sten væg, og en gipsvæg i stålregler og 2 x 2 lag gips nok ikke så voldsom stor, det tager måske lidt længere tid at murer væggen op i forhold til gipsvæggen, også koster det lidt mere at etablere installationer i murstensvæggen,  men skal væggen alligevel vandskures til sidst, ville jeg da klart gå med murstenvæggen, som nok ville være en ca. 3-5.000,- dyrere end gipsvæggene i sidste ende.
Helt enig med Koluda ;-)

Du giver jo næsten selv svaret ved at fortælle det skal være en vandskuret væg.

" murstenslook " er og bliver aldrig den ægte vare. Og så koster det altså også både tid og penge.

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Nemlig!

I bor i et murstenshus og vil kikke på vandskurede murstensvægge!

Så er det jo soleklart at væggene skal bygges af mursten.

Men hvad med gulve og lofter og evt. fundamenter osv. Det kan nu godt blive noget dyrere med mursten end gipsvæg!

Og det værste er nok at I skal se og hører på murere der larmer og sviner i ugevis! :o)

I må ud at hente nogle tilbud!
Tusind tak for mange brugbare indput.
Det lader til gipsvægge ikke er helt håbløse alligevel. Vi kommer fra en lejlighed med 4,5 m høje gipsvægge med kun et enkelt lag gips på hver side. Det er nok derfra jeg har min fobi mod buldrende gipsvægge :-/

Ydervæggene er ikke af mursten så her skal jeg lave det kunstige murstenslook alligevel. Hvis jeg laver gipsvægge bliver det hele helt ens. Men det skal vel være vådrumsgips hvis der skal mørtel på, ikke?

Fundament: Huset er fra '76. Der er beton i bunden (så hvidt vides) og ca 3 cm slidlag. Kan man ikke bare sætte en murstensvæg på det eller skal der fundament til??
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også