Hej
Beklager den lange beskrivelse...
Problem 1: Jeg fik for ca. en måned siden problemer med det varme vand, dvs. der var meget lidt varmt vand og det blev ikke ligeså varmt som tidligere. Jeg mener problemet opstod efter en uges ferie, hvor huset stod tomt. Jeg endte med at få en vvs'er ud, som nørklede lidt med en 3-vejs ventil, og så var der varmt vand igen. Desværre varede det kun et par uge inden der atter var meget lidt (og ikke særlig varmt) varmt vand. Jeg har efterfølgende et par gang selv nørklet med ventilen og således fået gang i det varme vand igen, men det er jo ikke rigtig en løsning, hvis man skal blive ved med dét med jævne mellemrum.
Problem 2: Jeg ville så i sidste weekend have gang i radiatorerne, men det er ikke lykkedes at få dem varme overhovedet.
Situation: olie-fyr + varmtvandbeholder + radiatorer. Der ér vand på anlægget. Fyret varmer kedelvandet til ca 65 grader, som termostaten er indstillet til. Cirkulationspumpen (en Grundfor Alpha2 ser ud til at køre fint - jeg kan i hvert fald høre forskel hvis jeg ændrer indstilling på den. Kedelvandet løber efter pumpen direkte til varmvandsbeholderen og derfra enten retur eller videre til radiatorerne, alt efter indstillingen af 3-vejs ventilen.
Eftersom det hjalp at nørkle med 3-vejs ventilen, antog jeg at denne måtte være defekt, da jeg konstaterede at jeg ikke kunne få varme i radiatorerne. For at efterprøve dette, har jeg nu forsøgt med følgende. Afmonteret ventilen og blændet det tilhørende t-stykke af, således at al cirkulationen nu går fra fyr til pumpe til varmtvandsbeholder til radiatorer og retur. Altså er der ikke længere mulighed for at vandet kan løbe direkte retur efter varmtvandsbeholderen. Min tese var, at hvis ventilen var defekt, men alt andet ok, så ville jeg nu få både varmt vand og varme radiatorer. Efter 4 timer har jeg varmt vand (dog ikke så varmt som tidligere var normalt) men der er ingen varme i radiatorerne. Jeg har målt rørtemperaturer forskellige steder med et IR termometer. Det viser ca. 60 grader på begge sider af pumpen, men kun 24 grader efter varmtvandsbeholderen (og indløb ved nærmeste radiator) og 19 grader ved retur. Jeg har vedhæftet en lille tegning, som forhåbentlig forklarer hvad jeg har gjort.
Min foreløbige konklusion er at det i hvert fald ikke udelukkende er 3-vejs ventilen der er i udu (selvom den stadig kan være det), men at der er noget andet der forhindret kedelvandet i at cirkulere. Som jeg ser det er der 2 muligheder. Enten er det varmtvandsbeholderen, eller også er det returstrengen. Men hvis det var returstrengen, ville jeg ikke tro at problemet havde vist sig før jeg prøvede at slå radiatorerne til.
Er der én der har et godt bud på, hvad problemet kan skyldes?
På forhånd tak!
- Thorsten
mvh
Thorsten