Mel-bananer

Hej

Vi lod os en dag inspirere i Kvickly (10 kr for 4 store !) - men nu er
problemet der :
Hvad gør man ved mel-bananer (som formodentligt er det samme som
koge-bananer) ?

Alle typer af opskrift er velkomne !

Hilsen

Michael Stjernholm

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Opskrift og opskrift, du kan koge dem [skrællede og ituskårne] i mindst
muligt vand til du får en grød/mos ud af det og bruge det som kartoffel-
mos. Det smager ret godt sammen med stærke retter med små kødstykker
der svømmer rundt i en sovs af en art.

Du kan også dampe dem. Traditionelt gør man det ved at lægge stykker af
bananstilk ned i bunden af en gryde og hælder lidt vand ved. Bananerne
lægger man så oven på denne "seng" og lader dem dampe der. I de fleste
genbrugsforretninger herhjemme kan du finde en lille "metalblomst der
kan åbnes" til en 5-10 kr, den er genial til formålet. En anden mulig-
hed er en bambushimstregims til dampning - en sådan kan du finde i mange
kinabutikker. Bananer der er dampet helt møre (men ikke splattede, der
skal stadig være bid i) på denne måde kan bruges som meget fine asparges-
kartofler.

På luganda, som er et af stammesprogene i Uganda, kalder man bananerne
for `matoke' og de udgør størstedelen af måltidet - kød, grøntsager og
sovs er tilbehør.

De er ikke så almindelige herhjemme, så jeg må vist lige ned og se om
jeg kan få dem der hvor jeg plejer at handle...

file://Klaus

Nu er jeg blevet nysgerrig, hvad er mel-bananer?, dem har jeg aldrig set
eller hørt om.

hilsen Dorte

De ligner såmænd "rigtige" bananer, selv om de tit kan være grønne eller
røde i skallen (også når de er modne), men de skal koges eller steges
for at man kan spise dem - i rå tilstand smager de enten ikke godt, eller
de er for hårde at bide i.

Der er adskillige typer kogebananer. I Uganda har man fx en type der
smager henad abrikos-gulerodsmarmelade når den er tilberedt, men dem man
normalt kan få herhjemme er mindre dessertagtige i smagen.

Måske kender Google noget til kogebananer:
http://www.google.com/search?q=matoke

måske ikke (har ikke selv prøvet endnu).

file://Klaus
Tak for svarene

Tricket er tilsyneladende at vide at mel-bananaer er det samme som "Matoke".

Jeg fandt bananer i Kvickly i Silkeborg, så de må være tilgængelige rundt
omkring, specielt hvis man efterspørger dem !

Mvh Michael

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis