Montere træ/komposit/alu vindue

Hej

Jeg står og skal til at montere træ/alu vinduer fra Unikfunkis og havde tænkt mig at montere dem med karmskruer (uden hoved) gennem vinduesfalsen. Jeg har fået en generel monteringsvejledning med fra Vinduesindustrien og den foreskriver denne metode.
Men men men - Vinduesfalsen består af et komposit materiale og jeg er bange for at det vil være forkert at bruge karmskruer uden hoved. - Nogen med erfaringer??

Se snitbillede af vindue:

 
På forhånd tak.

Mvh. Martin
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke noget problem. Jeg har monterede mange vinduer af den slags, med karmskruer uden hovede, der skrues i gennem kompositten :-)

Skruen forsænker sig som var det træ. så det kan du roligt gøre.

Det forøvrigt et rigtig lækkert vindue du har valgt. Dem bliver du glade for.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Ja tak.
Men hvordan er kompositdelen fasdtgjort til trækarmen?

Umiddelbart ser det ikke særligt overbevisende ud kun at fastgøre i kompositprofilet.

Og hvilket materiale er kompositdelen iøvrigt udført i? (Plastik af en slags vel?)

Gad vist om det ikke er endnu et af de produkter der bliver sendt på markedet uden reel afprøvning. Og det overlades helt til kunderne at betale for producenternes vildskud! :o)
Perfekt...
Jeg fandt et mobilnr. inde på deres hjemmeside og prøvede at ringe til dem - Fredag aften kl. 21.10 - Der blev svaret og han sagde, som du siger, at man bare skal skrue gennem kompositten. Sikke en service!
Han sagde dog at der oftest blev anvendt skruer med hoved.

Jeg må prøve at skrue et par skruer, uden hoved, i i morgen og se hvordan det går.

Tak for svar! Så kan jeg sove godt i nat (hvis bare der ikke kommer for meget regn, når nu jeg har pillet vinduet ud :o)

Mvh. Martin.
De har nu været på markede længe, Der er efterhånden en del firmaer der laver dem, så de er nok snart testet :-)

Kompositen (plastikket) er sat fast på træet med både klips og søm, ihverfald på de elementer jeg
kender. 

Jeg syntes man får det kønneste resultat uden hovede.
  
  
 

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Hej

Trædelen er i princippet kun til pynt, så det er nok kompositdelen der er mest belastet og fastgørelserne gør mest gavn her.

Jeg har lidt problemer med at forstå dem der anbefaler at man brugere karm/betonskruer med hoved, da de for det første ikke er kønne at se på, og for det andet holder hovedet ikke på noget (forudsat at der er boret for med 6/6,5 mm bor).
Forsænk hovedet lidt på de hovedløse skruer med 7,5/8 mm bor men der skal jo være materiale til at skruen skærer gevinder i kompositten.
Anvend Uniplus bor eller lignende (Wireless) til montagen (6 mm ved cellesten og 6,5 mm ved massive sten og beton).
Annonce

TræKARMEN er måske nok til pynt!

Men det er træRAMMEN tydligvis ikke. Den udgør den bærende del for termoruden ligesom hænglserne må være fastgjort til træet i rammen og kompositdelen i karmen.
Hvad er ideen?

Hvorfor er der en kæmpegrøft i bunden af karmfalsen, kompositdelen?
Hvorfor er der en grøft i alulisten der er klipset på kompositdelen - yderst?
Hvorfor kan glaslisten aftages fra udvendig side af enhver tyveknægt med en middelstor skruetrækker?

Jeg spø'r bare.

Vinduet er een stor fejlkonstruktion udtænkt af teknikere der aldrig har opholdt sig udendørs i hverken frost, blæst eller regn!



Det faktisk rigtig! De kløfter burde ikke være der. Det ligner lidt et udsnit af en side karm.

Nu har næsten alle vinduer med glaslister på udvendig side, så det der ikke noget unormalt i.
Det sværere at skifte en rude i et træ/alu vindue end det er i alm, trævinduer med træ glaslister.
Runden er forhåbenligt også fuget fast.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
OK. Hvis det er et snit i sidekarmen kan grøfterne måske forklares.

Men det er det ikke.
Et hurtigt kik på Unifunkis snittegninger viser at bundkarmen har samme udformning!

http://www.unikfunkis.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSnittegninger%2ftae4100%2fTAE-4100.pdf

Sikke en debat den lille forespørgsel kunne sætte i gang. :o)

Jeg har monteret 3 vinduer i dag - og det er gået ret smertefrit. Det virker som om at skruerne (med hoved, har jeg brugt) har rimelig godt fat i kompositten. Jeg har dog valgt at give vinduet en klat PU-skum i hjørnerne af trærammen, bare for at føle mig lidt mere sikker. (Og det er ikke for at starte en debat vedr. brugen af PU-skum - Det er der vist mange delte meninger om.)

Jeg kan bekræfte som Sitting Bull skriver at vinduerne har denne grøft hele vejen rundt, dvs en rigtig god skidtsamler. Overordnet set er jeg rigtig glad for vinduerne. De virker til at være "godt kram".
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis