Rampe til garage i kælder

Jeg  har en dårligt udnyttet kælder grundet dårlige adgangforhold, som jeg drømmer lidt om at lave om til garage. Er der nogen der har erfaring med dette? Jeg er klar over der skal søges byggetilladelse osv, og skal klart have en rådgivende ingeniør indover senere, men var i første gang nysgerrig på om nogen havde en idé om hvad man kan tillade sig af vinkler mht stejlhed osv.
Jeg har ikke målt op endnu, men grundidéen er, at der skulle graves ud til en rampe der fulgte huset ca 8-10m og faldt de ca. 2,5m (som er loftshøjde i kælderen) og svingede vinkelret ind i kælderen der er 40-45kvm. 
Er det helt godnat rent økonomisk. Der er ikke fuld kælder under bygningen, kun under ca. halvdelen, så forreste del skal siden på rampen nok støbes så den understøtter fundamentet. 

Indtil videre er det søndagsdrømmeri, så bær over med at det måske ikke er tænkt rigtigt igennem endnu. Tak for hjælp!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg går ud fra, at der ikke er plads til, at du kan komme til at føre rampen vinkelret ned i kælderen.
Det med at skulle dreje vinkelret ind i kælderen, vil kræve ganske meget plads. Prøv selv at anstille et forsøg, for at se hvor meget plads det kræver, med en normal bil.
Jeg har været med til at lave noget lignende hos en kammerat. Det er et temmelig stort arbejde.
Husk også, at der skal et ganske effektivt afløb til aht. skybrud. Min kammerat fik 1 meter vand eller mere til at stemme op foran porten og måtte, for at undgå at den brasede ind, åbne og lukke ca 1 meter vand ind til sine biler og værktøj m.m..

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja, jeg har selv tænkt tanken med skybrud, men tænkte at man med noget ventil og noget faskine indbygget i bunden af skakten, måske kunne slippe for det værste.
Jeg vil teste venderadius og skal selvfølgelig have målt ordentligt op. Det giver vel mest mening med en lidt stejlere rampe, som giver mest muligt plads 'i bunden' - og så den bredest mulige port, så man kan svinge ind gennem porten, og altså ikke gå vinkelret på.
Tak for input indtil videre!
Forestil dig, at der kommer 100 mm i løbet af kort tid.
Det kommer vel til at handle om et areal på 100 m2 og så vil det betyde 10 m3 vand, du skal have plads til, under forudsætning af at der ikke kommer yderligere vand fra det omgivende terræn.
Der rækker en faskine ikke alverden. Der skal være god afledning for at klare en sådan mængde, hurtigt.
Det er klart, at jo bredere port, jo lettere bliver adgangen.

Med venlig hilsen
ktm

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis