Hvordan tilsluttes NUL på Danfoss CI 25 kontaktor

Har anskaffet en stor gammel bordrundsav med 400 volts motor. Med saven fulgte et motorværn der tidligere har været monteret på 'noget andet'. Dette motorværn er pænt monteret og består af en klemskinne, en Danfoss CI 25 kontaktor og en CB-NO sluttekontakt. På nedenstående foto er markeret de fire ledninger der fører til-fra motorværnet:
  1. ledning til ekstern start-stop
  2. ledning til motor (endnu ikke monteret på motor)
  3. ledning til indgående strøm (hedder det det?!)
  4. ledning til seperat nødstop

Denne vil jeg selvfølgelig gerne koble på saven men har et (par) spørgsmål:


  • Hvor skal NUL - 3B/ blå ledning fra indgående strøm monteres på kontaktoren -  




  • Hvor skal beskyttelseslederen 3A fra indgående strøm monteres? På klemmen yderst til venstre?
Som det nok fremgår er jeg ikke elektriker, og jeg har meget respekt for disse sager. Men da jeg jo ikke roder 'direkte' med stærkstrøm, men noget der senere tilsluttes når det er samlet føler jeg det er fhv ok. Potentielt vil jeg selvfølgelig kunne brænde motoren af hvis og i fald ...

Ledning til motor (2) er som sagt endnu ikke monteret. Saven vejere knap 300 kg og motoren/dækslet til terminalerne er så godt indkapslet gemt at jeg vil montere motorens eksisterende ledning på motorværnet i stedet. 



Saven har jo virket med denne montering, men som det kan ses på billedet så har 'elektrikeren' vist været farveblind. Det piner mig at skulle overføre dette til motorværnet, men har som sagt ikke umiddelbart mulighed for at komme til motoren

Ingen NUL men kun 3 Faser og en beskyttelsesleder er det i øvrigt normalt ?

/bjørn

Har anskaffet en stor gammel bordrundsav med 400... Vis hele indlægget
35 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Med 'testet ok' mente jeg desværre blot at saven virker når jeg ikke bruger motorstyringen men blot kobler den direkte på kraft med et CEE stik ...

Kobler jeg motoren på 3A og 3B-3C er den helt død 

/bjørn

Skrevet af farfar på 26 mar 2012 15:40
Med 'testet ok' mente jeg desværre blot at saven virker når jeg ikke bruger motorstyringen men blot kobler den direkte på kraft med et CEE stik ...

Kobler jeg motoren på 3A og 3B-3C er den helt død 


Du skal koble forsyningen til på jord, de tre første klemmer og nul på den lyseblå blok. De samme ledniger skal du  også monte i CEE stikket. Nullen skal bruges i styringen. Du kan prøve om det virker uden at have saven koblet til, så du er sikker på at start-, stop- og nødstopknap virker. Når styringen virker kobler, du de tre faser til kontaktorens afgang 2-4-5, og du er nu klar til at save. Saven skal indrettes så den bliver koblet ud og forbliver koblet ud ved spændingsudfald.

fase
STATUS II:

Har bøvlet videre uden at kunne få kontaktoren til at slå til-fra. Har åbnet hhv nødstop og on-off boksene:





Og har så også lavet et diagram over boksen. Motoren er IKKE tilsluttet pt.!



Da jeg havde set lidt på on-off boksen opdagede jeg at der var benyttet et styringskabel med nummererede ledere og dermed kunne jeg sætte disse numre på diagrammet. Ledning 5 og 6 er 'blændet' i on-off boksen med en muffe og benyttes dermed ikke. Men de er forbundet i klemrækken og går bla til hjælpekontakten. 

Kan du guide mig til de sidste rettelse i forbindelserne S. fabrin ?!?

/bjørn

Har du et måleapperat.(der virker)

Ja: Mål mellem klemme 10 og 26. Her skal være 230V.
Hold derefter start nedtrykket og mål samtidig mellem 10 og A1 her skal nu være 230V. Og kontakteren skal trække

Nej: Sluk forsyningen og lav en lus mellem 18 og 20 samt mellem 22 og 24, så SKAL kontakteren trække når du trykker på start.

Hvis kontakteren ikke trækker virker spolensandsynligvis ikke.

Ledning 5 og 6 har sandsynligvis gået til en kontrollampe der har siddet ved trykkene

Mvh. daniel

 Jeg kan ikke give dig et bedre svar end Daniel. Hvis du har et gennemgangsmåler/ohmmeter, kan du prøve at måle om der er gennemgang i spolen, ellers prøv at erstatte spolen med en lampe og se om den lyser, når du trykker på startknappen. De to tiloversblevne ledninger er, som Daniel skriver, til en kontrollampe.

fase
Annonce
Skrevet af farfar på 03 apr 2012 19:57
Tak for de hurtige svar! Mit multimeter er desværre kaput, så prøver først at bruge en lus som beskrevet.

HVIS det er spolen der er gået er det vel enten 

- en helt ny kontaktor (6-800 kr hulk) eller
- et nyt og færdigbygget magnetbetjent motorværn som dette (også 700 kr)
- eller hvad vil jeres bud på en billig men OK løsning være?!?

Ikke for at være en fedterøv og helst gå på kompromis - men tidernes ugunst

> Ledning 5 og 6 har sandsynligvis gået til en kontrollampe

Givetvis - men det har ingen betydning at den 'tomme leder' går til hjælpekontakten CB-NO?

/bjørn

Hvis spolen er defekt, kan du nøjes med at skifte den. Det er en reservedel, du kan skifte ud. Inden du køber en ny spole, så prøv at tage de to ledninger på klemmerne A1 og A2 og slut dem til en fatning med en pære  i. Hvis pæren lyser, er spolen med stor sikkerhed brændtr af. Lyser pæren ikke må du på jagt efter fejlen. Det er lidt besværligt uden måleinstrunemt og viden om at bruge dette. Du kan også bruge den metode, som Daniel har beskrevet. Du må ikke tilslutte spolen til 230 V udenfor kontaktoren, fordi den så kan brænde af.
Spolen kan du købe samme sted, som du henviser til med motorværnet. Du skal bare søge på spoler, så kommer forskellige udgaver frem. Find så en magen til din egen. Prisen er under 200,00 kr.

fase
Endnu en gang mange tak S. fabrin! Jeg prøver med lus og en pære først, men skal alligevel til Harald Nyborg i dag og vil derfor også købe mig et billigt multimeter. Selv om jeg er gammel, har jeg allerede lært en masse ved at grave mig ned i det her!. Så måske kan jeg også lære at dreje et multimeter over på volt og sætte polerne på de instruerede punkter.

Bagefter kan jeg jo bruge det til dørstopper eller lære at bruge det ved at ty til søgefunktionen på lav-det-selv.dk

/bjørn

Nu var det ikke for at nedgøre nogen, at jeg skrev, som jeg gjorde, angående brug af instrumentet. Man kan komme langt med en prøvelampe, sommetider kan det kræve tre hænder  . Hvis du skulle gå hen for købe et instrument, så kunne du starte med at måle gennemgang i spolen uden spænding på kontaktoren.
Jeg går ud fra, at du blev klar over at spolen er en reservedel.
Det kunne jo også være, at jeg var i samme aldersgruppe som dig.

fase
Hej Severin. Bare rolig - Jeg opfatter mig absolut ikke som 'nedgjort'. Jeg har et elektriker spørgsmål og får rigtig mange gode og hjælpsomme svar af en elektriker. Hvordan skal man kunne beklage sig over det

Kan godt se at jeg måske lige så godt kunne have købt et nyt magnetisk motorværn som fx dette her til 500 kroner. Men jeg har mere tid end penge og vil hellere reparere end smide ud. Og så syntes jeg det er både spændende og lærerigt! 

Og jo tak - fandt ud af at spolen vist har danfoss nummeret 2322023624 og at den kan fås for omkring 100 kroner 

/bjørn

Der er yderligere 15 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis