Hey kære LDS forum!
Jeg har en Puch Maxi K fra omkring 1970'erne, og den nægter at starte.
Den har været kørende engang ca. i slutningen af sommeren til for et par måneder siden.
Nu vil den hverken den ene eller det andet, så min far og jeg har været i gang med at kigge lidt på den - vi fandt ud af at tændingen var gal først, så den indstillede jeg, men derefter fandt vi også ud af, at kompressionen ikke var helt som den skulle være, da der manglede en pindbolt mellem topstykke og cylinder + den havde en mærkelig pivelyd, når man prøvede at starte den, og nu vil den slet ikke starte.
Vi har sat en helt ny pindbolt i, som sidder godt fast i motorblokken + sat nye pakninger i og skiftet stempelringe. Vi har gennemgået følgende:
- Nye pakninger (Top, bund, udstødning, indsugning & karburator)
- Nye stempelringe
- Stemplet skulle gerne vende rigtigt (den lange side øverst, samt stempelringe-"styrepinde" op imod indsugningen)
- Karburatoren gennemrenset og luftskruen justeret
- Udstødningsrøret renset, luft kommer frit igennem og ud
- Skruer/bolte ikke spændt for hårdt + krydsspændt
- Nyt tændrør, -hætte og -kabel, kondensator samt. tændingen er blevet justeret.
Der kommer rigtig god gnist!
Når jeg prøver at kickstarte den, kan den godt finde på at give et højt "puf" fra sig, og i de fleste tilfælde, når chokeren er inde - min far mener, at dette sker pga. trykket i krumtaphuset.
Men der kommer en svag duft af benzin, når man prøver at starte den, det skete ikke, da vi prøvede at vende stemplet, som den lange side af side/flange vendte nedad. Og vi har også prøvet at starte den ved at bruge en bormaskine som en slagnøgle, og så dreje svinghjulet rundt, men ingen held der.
Hvad i alverden kan der være galt? Er der noget vi er gået glip af?
Mange tak på forhånd.