Skimmelvæksten er tydeligt synlig på den væg, som er ydermur ud til gården. Især under vasken på bagsiden af skabene, hvor der er mindst luftcirkulation. Der er ingen tvivl om, at det er skimmelsvamp, og der er heller ingen tvivl om, at problemet skyldes muren, som for nylig er blevet målt til 100% i en fugtmåling. Ejerforeningen påbegynder derfor snart en dræning af fugten, som dog tager noget tid.
Her er mit spørgsmål så:
Da kilden til mit problem (en gennemvåd mur i en del af bygningen) jo er ejerforeningens ansvar, er det vel også ejerforeningens ansvar at betale for at få en ekspert ud og undersøge skadevirkningen i de ramte lejligheder, ikke? For skimmelvæksten har beviseligt intet at gøre med eventuel mangle udluftning osv. fra vores side.
Og hvordan så med eventuel nødvendig renovering, hvis det viser sig, at vi er så massivt ramt, at der skal rives ned bygges op indvendigt i en eller flere lejligheder?
Jeg vil jo mene, at foreningen har ansvaret, når problemet jo faktisk stammer fra manglende vedligeholdelse af bygningen. Har I nogen erfaring?
TAK!