En anstændig pris er ca. det dobbelte af de maksimale takster som beskikkede bygningssagkyndige må tage jf. www.boligejer.dk, da disse honorarer følger forbrugerprisindekset, mens statens afgift til de løbenumre, som påføres tilstandsrapporterne alene sidste år blev hævet 2 gange med flere hundrede procent, og de lovpligtige ansvarsforsikringer som beskikkede bygningssagkyndige skal have ca. er staget med 1000 % siden 1996, bla. fordi der er nogen "kolleger" som vender det blinde øje til, og derfor bliver valgt af ejendomsmæglerne, mens dem som skriver det de ser - og dermed udfylder kravene til det de er beskikket til - bliver fravalgt som "for grundige", "for kritiske", "for usamarbejdsvillige" og "ikke servicemindede" eller hvad nu der er begrundelsen.
Der er flere sager hvor ejendomsmæglerne har truet de beskikkede eller sørget for at ansatte beskikkede er blevet fyret.
Fakta er at tilstandsrapporterne er så ringe at der siden 2004, hvor kvalitetssikringen blev skærpet, er tildelt de ca. 600 beskikkede bygningssagkyndige 200 sanktioner i form af Påtaler (som ikke offentlliggøres, men gælder i 3 år), Advarsler (som offentliggøres på www.boligejer.dk/advarsler, Bøder og Inddragelse af beskikkelsen. At 200 beskikkede så også er dømt i ankenævn for "overseelser" eller "undervurderinger" i tilstandsrapporterne er blot en krølle på det hele.
Som køber kør man ganske enkelt have den ejendom man påtænker at købe efterset af egen bygningssagkyndig, da disse penge kan være den bedste investering i hele ejerperioden - og det er ikke skrevet kun fordi jeg udfører dette (da jeg alligevel ikke kan overkomme dem alle).