Nybyggeri - Udtørring ??

Madsen1982
Madsen1982
Indlæg: 14
Postnr: 7500
Madsen1982 Madsen1982
Har her henover "sommeren" fået bygget et fuldmuret hus, hvor det meste af murerarbejdet foregik i august måned, hvor det som bekendt plask regnede det meste af tiden, så det kan næsten ikke undgåes at huset/murværket har fået en del vand.

Projektet udføres som medbyg, hvor jeg selv laver alt indvendigt tømmerarbejde samt malerentreprisen.

Der kom varme på så snart huset var lukket, og der blev luftet ud dagligt i en måned, hvilket tørrede grundigt på hovedparten af væggene, der manglede dog en smule der ikke rigtig ville tørre op. Lejede derfor 3 store CDT35 affugtere som kørte i 10 dage med godt med varme på, det hjalp en smule, men desværre ikke nok, der er stadig små områder, både på indermuren af ydermuren, samt indervæggene der ikke er tørre nok til at blive malet.

Har målt fugtighed med Prof GANN fugtmåler til murværk.

Jeg har så forsøgt mig med en 3 kW varmeblæser, som blæste direkte på det fugtige område i op til 24 timer i en afstand af 20 cm for at prøve at skabe en fordampning, men det har desværre ikke hjulpet.

Det mest mystiske er, at nogle enkelte sten decideret er plask våde, samtlige tilstødende sten kan sagtens være knastørre, men blot disse enkelte sten er stadig med fugtige og uden fremgang i affugtningen.

Har snakket med forskellige malermestre, nogen siger vi må endelig ikke male, andre siger at det bliver alligevel ikke tør før om et år, så vi kan sagtens male og lade det tørre ud efterfølgende. Så ved virkelig ikke hvem jeg skal tro på ???

Nogen der kan give en forklaring på hvorfor disse enkelte sten ikke vil tørre ud ?? Og så især i indervæggene, som ellers alle andre er knastørre ??

Hvad kan vi gøre, der er en generel luftfugtighed på lige under 50 % @ 23 gr. C, så vil ikke mene det hjælper at køre mere med affugtere, de kunne alligevel ikke bringe luftfugtigheden længere ned, og det er da også forholdsvis tørt.

Forslag modtages meget gerne ???
ktm
ktm
Indlæg: 8643
Postnr: 4540
ktm ktm
Blev din hulrumsisolering også pladdervåd i regnvejret, eller havde I dækket af for den værste regn, når der ikke arbejdedes?

Jeg tænker på, om der kan have samlet sig særlig meget vand visse steder i murens isolering. I så fald ville det være til at pille sten ud i disse våde områder og få syn for sagen.
Hvis det er til at komme til, kunne man åbne i toppen af væggene, så fugt kunne fordampe oven ud når man sætter god varme på de fugtige områder.

Forstår fint din bekymring og jeg kan tilføje at det ikke er hensigtsmæssigt at montere træværk i noget, der ikke er tørret ordentligt ud. Det prøvede jeg med noget plankegulv!

Med venlig hilsen
ktm

 

hpox
hpox
Indlæg: 4735
Postnr: 8250
hpox hpox
Når det kun er enkelt afgrænsede sten der er fugtige, må det have med stenens kvalitet at gøre. En muremester eller stenleverandøren må kunne fortælle hvad det skyldes.
Jeg kender ikke til måling af fugt i murværk, men jeg tror at stenen kun "ser ud som om den er fugtig."

Jeg mener sagtens at du kan male når du har så godt styr på luftfugtighed og ventilation.

Men ikke noget med varmekanoner og den slags hårdhændede metoder når du begynder på gulve, inventar og træværk iøvrigt. Det kan være fuldstændigt ødelæggende. Langsom konstant udtørring og udluftning er hvad der skal til.
Madsen1982
Madsen1982
Indlæg: 14
Postnr: 7500
Madsen1982 Madsen1982
@ KTM - Jeg har ikke selv muret, men murene sørgede for at det var dækket fornuftigt af ved fyraften ihvertfald, det var der jeg var forbi.
Kan bare ikke forstå hvis det skyldes våd isolering, når det er enkelte sten, hvis det var fra isolering ville det i min bog være et større område der var fugtigt, og ikke kun én sten.
Det er ikke umiddelbart til at komme til toppen af muren, men denne er vel ikke 100 % tæt, så det burde vel kunne "fordampe" ud gennem murekronen (tror jeg det hedder).

@ hpox - Tror også det må være noget med de enkelte sten, entan har de været drivvåde da de blev muret i, eller også er der noget olie-værk i dem som ikke kan fordampe.

Tror heller ikke på at væggen bliver hvid-tør alle steder, men kan måle en væsentlig forhøjet fugtighed i disse sten.

Vil også mene at vi primært har udtørret med "blid" varme + udluftning, affugtere var blot for lige at tage det sidste, og de er ude af huset igen nu. Men vejret er bare vanvittig fugtigt, så det hjælper heller ikke rigtig på tørringen.

Update kl. 13 - Byggelederen har netop været forbi, og han har vendt det med "deres" maler. Han havde sagt, at hvis det blot var enkelte sten, så ville han sagtens turde male, så skulle fugten nok fordele sig i væggen, samt at fugten også sagtens kan diffudere gennem malingen. Dette kan så bevirke nogle lyse skjolder efter et års tid, men det kan blot børstes væk, og så lige males over igen, og så ser man det aldrig igen.
Normalt så rettede de op på det ved 1 års eftersynet hvis der var udtrækninger fra væggen.

Andre for eller imod meninger ?? Eller forklaringer ??
ktm
ktm
Indlæg: 8643
Postnr: 4540
ktm ktm
Hvis der er det mindste hold i mistanken om, at det kan være noget olieagtigt, så ville jeg 100% skifte en sådan sten. Det er jo ikke det store, for at skifte den.

Med venlig hilsen
ktm

 

anderswitt
anderswitt
Indlæg: 204
Postnr: 0000
anderswitt anderswitt
vi brugte flere store affugtere på bygge pladserne 10-15 kw og 9kw varme blæsere for at udtøre bygningen
og havde fugtmålere der var pc baseret så vi fik en graf af fugt niveauet
du vil opleve at når der kommer varme på vil bygningen virke subtropisk
og dine afugtere skal køre indtil at de ikke giver mere vand og du kan fjerne afugterene efterhonden som fagere kan klare det
og tilsidst køre med en afugter indtil den ikke giver rat meget vand
og det er meget vigtigt at du kører med affugter da du ellere får skimmel svamp og dårligt indeklima
både under opførelse og efter så snart bygningen er lukket skal afugterne på
de fugtige pletter forsvinder når bygningen er tør
du må aldrig male over de fugtige pletter da du lukker fugten inden i din bygning og så går det helt galt
Vil du være med? Log ind for at svare.