Gasfyr fra 2009 + L/L varmepumpe - er det smart?

Andersdam
Andersdam
Indlæg: 7
Postnr: 2730
Andersdam Andersdam
Hej alle gør det selv folk!

udover at være ny på dette forum er jeg også netop blevet husejer.

En af udfordringerne i vores nye hus er at der er et par uhensigtsmæssigheder på opvarmningssiden - som vi gerne vil have forbedret.

Først og fremmest er der tale om et hus i 3 halve plan, dvs. 1 kælder på 92 m2 med 7 trin op til mellem plan på ca 92 m2 hvorfra der er 7 trin op til 1 sal ca. 92 m2 (oven på kælder).

Husets primære opvarmningskilde er et naturgasfyr fra 2009 - hvilket er ok. Problemet er, at huset oprindeligt har været elopvarmet og derfor er der stadig el som opvarmning på de 3  badeværelser (små el-radiatorer) samtidig er der ikke trukket vand fra gas fyret til husets nordlige ende hvor både køkken og 2 af badeværelserne ligger. Sidstnævnte betyder at bad i kælder samt bad på første sal og køkken i mellemplan får varmt vand fra en lille 35 L vandtank opvarmet ved el (typisk sommerhus løsning). Sidst er radiatorfordelingen ikke optimal i husets nordlige ende i mellemplanet (køkken-alrum).

Min oprindelige tanke var at få trukket vandrør til de to badeværelser samt køkken i den nordlige ende og evt. sætte en ny radiator op i køkkenalrum. Nu overvejer jeg at installere en luft til luft varmepumpe i køkken alrum til opvarmning af et rum på ~50-70m2 (der er desuden en radiator i husets sydlige ende). Derudover påtænker jeg fortsat at tække vandrør fra gasfyret til både køkken og bad så vi kan skrotte den ekstra el vand varmer på 35L.

Det skal desuden siges at huset er meget rustikt med murstensgulv og rå murstensvægge - så vi vil helst ikke skulle fræse rør i hverken væg eller gulv hvis det kan undgås

Så grundlæggende er jeg på jagt efter et par gode råd vedr. 3 emner:

1) Giver det mening at supplere et "næsten" nyt gasfyr med en luft til luft varmepumpe for at få bedre varmekilde fordeling i "mellem etagen hvor køkken alrum og stue ligger (der er i dag kun 1 lille radiator i rummets sydlige del (50-70 m2) og denne er placeret i hjørnet væg fra vinduerne. Kan varmepumpen desuden indstilles til altid at starte kl. 04.00 om morgenen - så rummet er varmt når vi står op kl 05.00?

2) Er der dårlig økonomi i en 35 L sommerhus el- vandvarmer når denne forsyner både køkken samt 2 badeværelser? giver det mening at sløjfe denne og koble badeværelserne på centralsystemet. Det skal siges at der i gæsteværelset ved siden af badværelset i kælderen (hvor el-vandvarmeren sidder) er radiator og dermed rør forbundet med gasfyret dvs. det drejer sig kun om ca. 5 m

3) Nuværende gasfyr er fra Gastech og har kun begrænset tank 75 L tror jeg (måske mindre) - er det helt skidt i forhold til et hus af den størrelse vi taler om

Badeværelserne skal renoveres i løbet af ~5år - så her vil vi udskifte el-radiatorerne med varme i gulvet.

alle svar modtages med åbne arme og åbent sind ! :-)

på forhånd tak!







 

 

Venlig hilsen, Anders

Tænk på miljøet - tag cyklen

Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20189
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Skal vi virkelig tænke på miljøet og din pengepung, var det måske en ide at være lidt mere fremsynet. Drop det gasfyr, det er altså yt i dag. Få så indstaleret et træpille fyr istedet. Din lille levandvarmer kan du erstatte med et par gennemstrømnings vandvarmere, det er billigere i strøm i længden, en gang solvarme på taget kan også hjælpe en del
Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1554
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
Skrevet af Håndværkeren på 06 nov 2011 10:40
Skal vi virkelig tænke på miljøet og din pengepung, var det måske en ide at være lidt mere fremsynet. Drop det gasfyr, det er altså yt i dag. Få så indstaleret et træpille fyr istedet. Din lille levandvarmer kan du erstatte med et par gennemstrømnings vandvarmere, det er billigere i strøm i længden, en gang solvarme på taget kan også hjælpe en del


Nu spørger han ikke om en billigere opvarmningsform, men en mere optimal varmefordeling.
Et gasfyr fra 2009 skal naturligvis ikke udskiftes, det ville være spild af penge, hvis det havde været et gammelt fyr kunne han oveveje det, men ellers ikke.




 

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1554
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
1. ja hvis det er for dyrt at trække rør fra centralvarmesystemet kan en varmepumpe fungere fint. en større radiator kan også være en mulighed. jeg vil tro at varmenpumpen har en tidsstyring, men køb nu ikke de billigste modeller, de har problemer når det bliver rigtig koldt.

2. ved ikke om det er dårlig økonomi i forhold til f.eks en gennemstrømsvarmer, men 35L virker meget småt.. du kan ikke bruge radiatorrør/vand til vandopvarmning temperatur i centralvarmesystemet er ikke høj til vandopvarming..

3. hvis du har en 35l elvandvarmer på køkken og 2 badeværelser, hvad bruges den 75L varmtvandbeholder så til???
Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20189
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Og hvad tror du så et pille fyr vil koste om 20 år når gas forsyningen kommer fra Rusland ?
Det ville nok være en god ide at skifte nu !
Andersdam
Andersdam
Indlæg: 7
Postnr: 2730
Andersdam Andersdam
Hej "håndværkeren og pizzabager"

tak for svar. jeg har talt med VVS og det er ikke noget stort problem at trække vand til at forbinde de sidste to badeværelser samt køkken. I dag bruges d. 75l varmtvandsbeholder kun til 1 badeværelse (tror jeg).

I stedet for radiator i stueetagen arbejder vi også med en model - hvor vi lægger gulvvarme i hele denne etage - men er lidt usikre på om det kommer med et prisskilt både i etablering og efterfølgende drift som gør det attraktivt. Vi har små børn og derfor vil det være god komfort med varme i gulvet. Der ligger i dag halv mursten/fliser og trægulv i stuetagen og enten skal man lægge gulvvarme oven på det eksisterende gulv eller også skal gulvet brækkes op og bygges op på ny. Hvis vi laver denne forbedring vil vi have trægulv i hele stueetagen.

endnu en gang tak for svar - jeg hører gerne fra flere omkring problemstillingen.

 

 

Venlig hilsen, Anders

Tænk på miljøet - tag cyklen

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1554
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
Skrevet af Håndværkeren på 25 nov 2011 10:28
Og hvad tror du så et pille fyr vil koste om 20 år når gas forsyningen kommer fra Rusland ?
Det ville nok være en god ide at skifte nu !



Ingen tvivl om gassen vil stige med tiden, men der er stadig masser af gas i danmark, og selv når den løber tør har de utrolig meget i rusland, og der er ingen grund til at tro gaspriserne stiger mere end alt andet, hvis gasprisen stiger for meget vil mange folk stoppe med at bruge det, og russerne kan jo ikke spise gassen vel, de vil gerne af med den, så de holder priserne så den er til at betale..

træ er billigere endnu, men det er den eneste opvarmningsform som ikke er afgiftsbelagt, og hvor lang tid tror du det holder??? om afgfiten kommer på træet eller på ovnen/fyret er jo ligemeget, på et tidspunkt kommer det, staten vil have penge i kassen og de skal nok få det på den ene eller anden måde..

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1554
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
Skrevet af Andersdam på 25 nov 2011 10:36
Hej "håndværkeren og pizzabager"

tak for svar. jeg har talt med VVS og det er ikke noget stort problem at trække vand til at forbinde de sidste to badeværelser samt køkken. I dag bruges d. 75l varmtvandsbeholder kun til 1 badeværelse (tror jeg).

I stedet for radiator i stueetagen arbejder vi også med en model - hvor vi lægger gulvvarme i hele denne etage - men er lidt usikre på om det kommer med et prisskilt både i etablering og efterfølgende drift som gør det attraktivt. Vi har små børn og derfor vil det være god komfort med varme i gulvet. Der ligger i dag halv mursten/fliser og trægulv i stuetagen og enten skal man lægge gulvvarme oven på det eksisterende gulv eller også skal gulvet brækkes op og bygges op på ny. Hvis vi laver denne forbedring vil vi have trægulv i hele stueetagen.

endnu en gang tak for svar - jeg hører gerne fra flere omkring problemstillingen.


Hvis det ikke er noget problem at trække rør til de andre badeværelser er det jo den bedste løsning.

gulvvarme er dejligt, men du skal være opmærksom på at der skal være ordenligt isoleret under gulvarmen, så det er ikke sikkert den nuværende isolering er nok, også virker løsningen med at ligge det oven på ikke.

Hvis der laves ordenlig isolering i gulvet, er gulvvarme ikke dyrere end varme fra radiator, det kan være billigere da man med gulvvarme mange gange kan have en lidt lavere temperatur i rummet uden det føles koldt.

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Gasfyr!
    Fyr og opvarmning
  2. Gasfyr
    Lav-Hus
  3. Gasfyr?
    Lav-Hus
  4. Gasfyr
    Lav-Hus
  5. gasfyr
    Lav-Hus