Loftisolering - papiruld/rockwool/andet

Hej Alle

Jeg håber I kan hjælpe mig med svar på et par spørgsmål. Svigerforældrene bor i et hus af ældre dato (1950) med ca. 50 mm isolering på loftet samt 1 lag glasrufer = meget koldt om vinteren + dyrt at varme op + dårlig komfort.

Næste år påtænker vi så at isolere de ca. 200 m2 loft med papiruld. Dog skal loftet ikke skiftes lige nu, men måske om 5-7 år og så er det jo ikke så fedt at få alt det papiruld ned i hovedet når loftet måske skal skiftes - hvad gør jeg???

Hvis den endelige løsning bliver papiruld- er det så molboarbejde og bestille det i poser og udlægge eller skal man leje en maskine til at blæse det ud?

Hvor mange millimeter vil være det godt tror I? 200? 300?

Jeg har læst nogle af de tråde med papiruld herinde, men synes ikke jeg kan finde svar på mit spårgsmål.

Jeg har læst at med 200 mm papiruld vil jeg kunne tjene pengene hjem på ca. 2 -3 år. Lækkert. Men realistisk?

Vinduerne er selvfølgelig også noget der skal gøres i løbet af de kommende år, men Rom blev jo desværre ikke bygget på en dag.

Håber I har noget input

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der skal lægges min. 100mm fastholdt isolering i bunden for at opfylde brandkravene, og her kan papirulden ikke bruges, så begge dele skal anvendes.

Papiruld skal luftes når det udlægges, så kræver at det bliver luftet godt når det udlægges, og klares nemmest med en isoleringsmaskine med omrører.

300mm isolering også 100mm rockwool ville jeg anvende til det.

Nej, det er nok ikke så realistisk at det er tjent ind på 2 år, men kommer jo helt an på varmeforbrugte i forvejen.
hey koulda. Er du sikker på at papiruld ikke overholder brandkravene? Vi har bygget et par huse hvor der i tagkonstruktionen udelukkende er blevet isoleret med papiruld

jeg mener faktisk at huske at papiruld har højere brandmodstand end f.eks rockwool
Jeg mener at der med BR10 ikke er krav om at lofter mod uudnyttelige loftrum skal overholde BD30 krav og derfor heller ikke krav om fastholdt mineraluld.

http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/generelt-om-tag?page=2083#section_2113

Derimod er jeg lidt i tvivl om hvorvidt det osse gælder tilsvarende lofttyper der er opført tidligere og som efterisoleres.

Hvis der er 45 mm mineraluldsisolering nu, kan du bare blæse granulat ud over, og der vil jeg anbefale træfiberisolering (Thermocell) som jeg har gode erfaringer med selv, og forøvrigt ligger dens isoleringsevne over både papiruld- og mineraluldsgranulat.

Fordelen ved at indblæse granulat er, at den smyger sig bedre ind til konstruktionerne, men uanset hvad der vælges som isoleringsmateriale, skal man sikre sig mod at det trækker ind i isoleringen langs kanter, med vindbrædder eller lignende.

Ring evt. til Bjørn Henriksen 21 44 80 21 for at høre nærmere om dine muligheder for at få blæst træfiberisolering ind. Ud fra postnummeret kører han i dit område!

Efterisolering af den type tjenes normalt hjem efter få år, men det afhænger også af hvad der opvarmes med, da f.eks. fjernvarme med en stor fast afgift ikke giver ret store besparelser, da den faste afgift stadigvæk er lige stor efter en energirenovering.

Til boso
Papiruld- og træfibergranulat skal altid have 45 mm mineraluldsisolering under sig mod uopvarmede tagrum, da mineraluldens brandegenskaber samlet set er bedre end både papiruld og træfibergranulat.
Altså er de konstruktioner som du har set udført ulovlige.


 

Jeg synes det er lidt mærkeligt at man på papiruld's hjemmeside som jeg læser det ikke behøver mineralduld under papiruld: http://www.papiruld.dk/files/assets/Katalog_september_2011.pdf - eller er det mig der læser forkert?

Tak for svarende indtil videre- dog lægger min primære problemstilling i, at loftet muligvis skal udskiftes om 5 år og så får jeg jo alt den "dejlige" papiruld ned i hovedet, eller hvad vil I foreslå?

Der fyres med korn og træpiller - jeg er ikke helt klar over hvordan det så ser ud med tilbagebetalingstiden? For mig handler det heller ikke kun om kroner-øre, altså det er ekstremt koldt og meget svært at opvarme huset med vinduer i 1 lag og 50 mm isolering som er 50 år gammel = meget dårlig. Det vil give en enorm komfortforøgelse at isolere i tagrummet.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Annonce
Der er mange ting i dette, og i nogen tilfælde kan man nøjes med 1 lag gips, og så blæse granulat af papiruld og træfibre ind ovenpå, og i andre tilfælde skal der 2 lag gips under, men ved 15 mm rustik skal der altid 45 mm mineraluld over, inden der isoleres med træfiber- eller papiruldsgranulat.

Der er faktisk en masse regler og anvisninger der kolliderer her og vi må håbe at alt bliver klarere her i fremtiden.

Det er nok for omfattende at specificere det hele her, men hvis man enten lægger 45 mm mineraluld over 15 mm rustik, eller monterer 2 lag 13 mm gipsplader, så går man ikke helt galt i byen.
Der lægger helt præcis:
40 mm rockwool batts 19 mm forskalling
12 mm bløde fiberplader (systemloft)
(Lavet i år 1950 ca)

Loftet er dog ikke tip/top længere, så jeg tror at om 5 år ca, så vælger man at skifte til forskallingsloft, gipsloft eller træbetonloft.

Det lyder til reglerne er lidt svære at blive klog på

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Hvis der ikke er nogen dampspærre skal der ubetinget etableres en.

Det smarteste ville nok være at skifte lofterne først - komplet med moderne dampspærre.

Hvis du er helt sikker på den eksisterende konstruktion, specielt de bløde plader, så ville jeg for det allerførste skyndsomt monterer nogle brandalarmer.
Dernæst udskifte eks. plader med gips ditto.Med lidt held kan de gamle forskallingsbrædder anvendes, men der skal no nogen opretning til.

Endvidere skal den overliggende Rockwool absolut fjernes og der skal i den grad støvsuges overalt for at minimere "krassegenerne" :o)

Det ville være optimalt med en dampspærre ja, MEN, skulle både papiruld og for den sags skyld mineralduld ikke være diffusionsåben? Kan dampen ikke vandre igennem isoleringen eller hvad?
At skulle etablere dampspærre og nyt loft kan jeg stort set sige med sikkerhed ikke kommer til at ske. Men kræver det absolut dampspærre for at efterisolere? Og hvor lægger grænsen for hvor meget isolering der kan etableres før damp ikke længere kan vandre igennem?
Hvorfor fjerne den gamle isolering? Kan jeg ikke bare lægge ud oven på den gamle, så slipper man da for kradsegener.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


 En dampspærre forhindrer vam fugtig luft i at bevæge sig ud gennem isolereingen og kondesere her når den bliver afkølet, og jo mere du isolerer jo koldere bliver der på den kolde side.
Behovet for en dampspærre stiger altså når man efterisolerer.

Træfiberisolering og papiruld opfører sig på en lidt anden måde, da det kan optage og afgive fugten på en måde, så behovet for en dampspærre er knap så stor, når man anvender disse produkter.

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis