Problemer med Digital TV signal..

Hej Alle

Jeg ved ikke om dette er oprettet i det rigtige forum, hvis ikke så håber jeg at der er en der vil flytte det til rette sted. Tak


Jeg har et problem med mit digitale antenne signal og fik anbefalet af en ven at skrive her inde.

Mit problem består i at mit TV (et helt nyt 40" Samsung UE40D5005P) ikke vil tage de digitale kanaler. Den skriver bare "Intet eller svagt signal, tjek antennekablingen". Fjernsynet kan godt finde kanalerne og der kommer også en oversigt op hvis jeg trykker på guide, men ikke noget billede.

Der kommer analog tv ind. dog ikke med et særligt godt signal.
Jeg har et kabel som kommer ind oppe på loftet og her går det så i en antenne fordeler som deler sig ud til stue, soveværelse og børneværelse.

Jeg har Nyborg Almene Antennelaug som udbyder. (Kabel)

Her er så hvad jeg har prøvet:
- Tømte alle andre stik i huset. Ingen forskel.
- Købte en antenne forstærker til at sætte i bag ved fjernsynet. Ingen forskel.
- Gik op på loftet og fjernede antenne fordelen og satte stuens kabel direkte i indput kablet. Dette gav flotte billeder på analog kanalerne, men stadig ikke noget billede på digital kanalerne.
- Købte en Master forstærker på 12 dB og monterede på loftet uden antenne fordelen på, nu kan jeg se 3 af de 24 digitale kanaler, men ved resten skriver den stadig bare "Intet eller svagt signal, tjek antennekablingen"... Analog kanalerne har aldrig stået flotere, men vil så gerne se digitalt på mit nye TV...

Men nu er jeg simpelthen løbet tør for ideer..

jeg håber at der er nogen der kan hjælpe.

Mvh
Mik Manley.

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sådan bare for en sikkerheds skyld - du har vel et ordentligt antennestik & kabel.
Hvis det er antenne kabel typen af de billige færdig samlede fra supermarked/HN, så drop dem - skærmen er så ringe at den ingen nytte gør.

Det bedste du kan gøre (og nemmeste) er at købe et godt kabel og F-stik der passer til kablets diameter. Herefter køber du henv. han & hun stik fra F-stik til TV. Så har du et kabel som både er bedre og bedre end dem du samler ved at spænde skruer.
Og HN har faktisk også disse stik ;-)

Personligt mener jeg Harald Nybord antenne forstærkere har så megen egen støj, at de ikke er egnede ved svage signaler. Er der brug for en forstærker så køb en af god kvalitet (triax aller lign) som kan reguleres.

Husk - for megen forstærkning gør også at du ikke kan se noget, da tuneren overstyres og derved ikke kan modtage, eller i givet fald kun meget ringe.

Du burde kunne sætte kablet i væg og TV uden forstærkere hvis det har virket før.

Du kan jo også være uheldig at TV'et er defekt - prøv at se om det vil virke med det gamle TV eller lån et.

Den antenne forstærker jeg har købt er fra Thorkild Larsen A/S. og den er med 1 F-stik ind og 2 F-stik ud.
Det antenne kabel som jeg har fra dåsen i vægen og til TV'et er et 75 ohm's med "dobbelt" skærm. og det er kun 1 meter langt.

Jeg er lige flyttet ind på adressen. og det gamle fjernsyn var ikke digitalt. men der var der også støj på billedet.

og selv om der slet ikke er nogen forstærker til så virker analog kanalerne. og med den forstærker som jeg har nu så kan jeg godt se 3 digitale kanaler. 2 fra yousee og 1 fra Nyborg almene antennelaug. Så jeg tror ikke at fjernsynet fejler noget, for det virker jo der.?

Kan det godt betale sig at sætte F-stik på ved selve fjernsynet, når jeg allerede har et dobbelt skærmet ?

Tak for det hurtige svar.

Mik
Hvis der allerede med det gamle analoge TV var problemer med støj/sne på skærmen, så tyder det på fejl i antenne installationen - evnt. i kabel TV tilslutningen.

Hvis det er muligt kunne du prøve at trække et kabel direkte fra fordeleren på loftet og ned til TV'et. Fejler det også er det kabel TV tilslutningen.

Men det er ikke noget jeg mener du skal bruge flere penge på, og i stedet bide i det sure æble og kontakte foreningen og bede om et service besøg.
Det kan ikke koste mange 100 kr (500-800) og hvis der er fejl i kabel TV tilslutningen, er det nok vejen frem - der skal simpelthen måle udstyr på for at checke signalet til huset og hvis der ikke er fejl der, om det er dine antenne stik/kabler der er fejl på. Og et Ohm meter dur ikke - det er special udstyr der er beregnet til at måle på antenne installationer, og det kan jo være kabel TV nettet har en fejl ind til dig, for der burde ikke være støj (og kun meget lidt sne) på det gamle TV.

I forhold til at bruge flere penge på antennedåser og lign., er pengene til en tekniker givet godt ud - det er sikkert den lokale radio/tv pusher der servicerer anlægget, og han har ingen interesse i at snyde dig - han vil jo gerne ha du handler der og ikke i Bilka ;-)

Men - er du sikker på kabel TV sender kanalerne i det format du har sat TV'et til at modtage dem på ?.
De fleste steder benyttes DVB-C til kabel TV, men der er kabel TV net som benytter DVB-T. Og har du sat TV til at modtage på DVB-T vil det modtage de kanaler der er i "luften" og ikke dem i kabel TV nettet - og så vil det være meget svage signaler.

Så inden du kalder på tekniker - check info for dit kabel TV net - og prøv så DVB-C og hvis du intet modtaget så derefter DVB-T.

Held og lykke.

Er du overhovedet sikker på at antennelauget udsender digitalt, det var måske værd at undersøge inden du bruger en formue på alt andet tingel tangel. Hvis de udsender digitalt, ligger fejlen hos udbyderen og det er dem der skal sørge for at du kan se det i en god kvalitet, ellers er der jo ingen grund til at betale antenne bidrag, vel !!
Dansk Kabel TV var hurtige, der har allerede været en tekniker ude. Det viste sig at det kabel som løb fra loftet og ned til stuen var lavet med en samling inde i kabel røret. og denne var ikke lavet ordenligt... Teknikeren var rundt i hele huset sammen med mig og viste mig alle målingerne. rigtig dygtig og flink mand.
Der blev skiftet et kabel, sat nyt stik på et andet sted. og det viste sig at den 12 dB forstærker jeg havde købt ikke virkede.. Så han solgte og monterede en ny til mig. på den måde skal jeg betale 1200,- for den nye forstærker og montering. Og ikke de 800 kr. som besøget ellers ville ha kostet mig. så det er jeg godt tilfreds med

Aldrig har vi haft så flotte billeder både på det nye TV og på det gamle analog i soveværelset.

Tak for alle de gode kommentare

Mvh
Mik Manley
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis