Opbygning af skur - vurdering ;)

Hejsa,

Jeg skal til at igang med mit første rigtig større gør-det-selv projekt... jeg ville egentlig gerne lige vende de tanker jeg har gjort mig - og høre om der er nogle der vil sige jeg er helt skævt på den. Det skal siges jeg er ekstremt inspireret af skurprojekt.shutterfly.com som der også tidligere er blevet linket til herinde fra...

Her er idéen.

Skur dimensioner: 3m x 6,5m (19,5 kvm)
Punktfundament med stolpesten - regner med stene bliver 4 i længden og 3 på den bredde led (i alt 10 - da 4 af dem står i hjørnerne jo...). Ovenpå disse ligger jeg vandret 97x97 stolper.

Nu har jeg reelt noget at bygge videre af. Tanken er så at montere 97x97 stolper i hvert hjørne - samt 97x97 stolper i midten på den lange led (dvs. ved omkring 3,25m på "langsiden"). Ovenpå disse stolper ligger jeg igen 97x97 stolper. Derefter vil jeg montere regularer på 45x95 hver ca. 60 cm. lodret (til brug for isolering).

Pga. jeg helst ikke vil have alt for stor forskel mellem de 2 sider, vil jeg lave en simpel spærkonstruktion. Kort sagt bliver det et spær med en hældning på 20 grader - og en støtte inde i midten - selvfølgelig opbygget af noget T1 træ. Som tag vil jeg umiddeltbart ligge nogle eternitplader (samt isolere under).

Beklædning på skuret forventer jeg bliver noget klinkbeklædning. Indenunder noget vindpap og derefter noget isolering. Selve indervæggen er jeg stadig lidt i tvivl om - men overvejer enten noget gips - eller nogle krydsfiner plader eller lign (gode input modtages gerne her!)... 

Bunden bliver blot stabilgrus, afretningssand og nogle 40x40 fliser.

Er der nogle ting jeg har overset... har efterhånden rimelig fået tegnet tingene op og fået mål på tingene... men ved der er folk herinde der har prøvet det her hundredevis af gange, som måske kan gennemskue, hvis der er ting jeg har glemt... eller overset  

På forhånd tak... Og iøvrigt er denne side en guldmine af information for glade amatører som mig
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis