I forb. med nybyggeri skal jeg selv stå for at lægge trægulve, har haft en tømrer ude for at se om betongulvene (med gulvvarme) er OK, og alt var meget lige og pænt, med undtagelse af et enkelt sted på ca. 40x50cm der var lidt for højt (måske en 3-5mm der skal af - gulvene er i kontrakten beskrevet som afleveret til spartling, så der er nok desværre ikke så meget at komme efter hos håndværkerne..
Men jeg skal jo have gjort noget ved det, og det er vist overkill at leje mig en rondelsliber (som jeg sikkert heller ikke kan finde ud af at styre) - men er det realistisk at jeg kan slibe sådan noget med med en trekantsliber eller en multisliber? eller hvad skal jeg bruge for at få denne beskedne forhøjning væk på betongulvet?
/Christian