Gulvvarme

Hej

Jeg søger lidt input og kritik af mit projekt, som jeg beskriver herunder:

Mit gulvvarmeprojekt nærmer sig stille og roligt realisering. Det handler om et elopvarmet 2-plans hus fra 1974 på 183 m2, som jeg konverterer til vandbaseret gulvvarme. Vi har i 2009 brugt 19000 kWh, så der er basis for besparelser...

I stueetagen graver jeg ud til 300mm styropor-isolering og støber et 120mm betondæk med varmeslanger.

Første skridt er vores spisestue, som ligger op til vores bryggers/fyrrum. Alle varmeslanger til de øvrige rum i stueplan skal føres gennem spisestuen, og jeg laver så en brønd i bryggerset, hvor slangerne kommer op. Derfor skal jeg have lagt en farlig masse tomrør til at trække slanger til de andre rum. Det kommer til at passe med, at disse tomrør kan lægges i riller imellem de 2 lag 150mm styropor, hvorved de er isolerede.

Jeg vil få kuldebro til fundamenterne under ydermuren samt til fundamenter under de bærende vægge, og det kan jeg ikke lige gennemskue hvordan jeg kommer uden om. Input modtages med kyshånd !!

Jeg får 6 varmekredse i stueplan: Spisestue, opholdsstue (2 kredse), entre, bad og køkken. Derudover planlægger jeg at trække ekstra tomrør til håndklædevarmer og brændeovn, hvis en dag jeg finder på at trække energi ud af den eller etablerer pillefyr der hvor skorstenen står i dag.

Førstesalen kommer nok også med en dag, og der bliver 5 kredse: Soveværelse, mellemgang, bad og 2 værelser. Det skal tænkes med i styringens kapacitet, men slangerne skal heldigvis bare trækkes opad fra bryggerset.

Termofølere regner jeg med at lave trådløst, så behøves jeg ikke spekulere på forbindelse til dem. Jeg arbejder ved Danfoss og får lidt procenter den vej rundt

Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad varmekilden bliver. Jeg (og konen..) forventer jeg har spisestue og køkken færdig i år, og de relativt få kvadratmeter regner jeg i første omgang med at opvarme med en elpatron.
Solvarme er ikke nemt, da vores tagflader vender øst/vest, men ellers ville jeg gerne have det. 45° rejsning gør at sydvendte fangere på det tag vil se temmelig tosset ud.
Pillefyr vil ikke være helt umuligt, men det er umiddelbart ikke nemt at få placeret bare nogenlunde i nærheden af bryggerset.
Vand/Vand varmepumpe er muligt, selv om vores grund ikke er ret stor ift huset.
Og så er der ellers naturgas ude i fortovet, og måske når fjernvarmenettet ud til os før jeg er færdig...

Med tanke på den globale opvarmning og de sidste par ugers voldsomme hede tænker jeg også på køling. Man må kunne sende afkølet vand gennem gulvvarmeslangerne og køle gulvet ned, men det vil nok kræve et par krumspring i fyrrummet. Afkølingen må kunne hentes via jordvarmeslangerne, så jeg varmer haven op og køler huset ned. Er det helt tosset ?? Erfaringer eller link til lignende projekter søges !!

Fortsat god sommer :o)


MVH Leo

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder til du har helt styr på procktet, det lyder da rigtig fornuftigt.

Har du betongulve nu? vær opmærksom på, om skillerum er ortenligt understøttede, når du graver så meget ud.

Langs soklen kunne du evt grave lidt længere ned, og isolere extra "dybt" der, hvis det er teknisk muligt.
Ja med en eksisterende beton sokkel, vil der jo være kuldebro, dog tror jeg ikke det er det store problem når du får gulvvarme, mener man isolere med ca 25 mm flamingo mellem betonggulv og sokkel, så kun pudslaget går ud til soklen.

Hvad med at vælge en luft/vand varmepumpe? Der er vel tilmed tilskud at hente endnu.
Hvis du sender kold vand gennem dit "gulvvarme" kan det måske give kondensproblemer?

Jeg har hørt om et lokalt vvs engrofirma, som sendte kold vand rundt, i et radiatorsysten, det bevirkede radiatorne sejlede i kondensvand.

mvh jens
Kantisoleringen skal jeg nok huske når jeg støber mit nye betondæk.

Det der irriterer mig er at mine vægge står på fundamenter, som vil give et linietab, som nok vil være relativt stort ift. det gulv jeg får lavet.
Ved ydermuren er det nok mindst slemt, da de øverste 30 cm af det fundament består af en 30 cm lecablok, men de bærende indvendige vægge står direkte på betonfundamenter. Varmetab inde under huset er så måske ikke verdens største katastrofe, men alligevel...
De ikkebærende indvendige vægge står på det gamle betondæk, så dem understøber jeg med fundamenter af lecablokke efterhånden som jeg kan komme til dem. Den første væg er ordnet, og det var den længste...

MVH Leo

Hov, jeg overså lige kondens-afsnittet: Det er sørme et rigtig godt argument for bare at glemme den tanke. Tak for det input !!

MVH Leo

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis