Gulvvarme i højloftet stue

Jeg har en stue der er åben til kip, dvs lofthøjden varierer mellem 2,6 og 5 meter i højden.
Opvarmningen er gulvvarme. Men det er som om at det ikke rigtigt ar muligt at varme stuen ordentligt op.
Det er Danfoss termostatstyring der er monteret og i resten af huset virker det fint. Men i stuen er det oftest kun 18 - 20 grader varmt selv om termostaten står på 25 grader. Termostaten er skiftet een gang uden at det blev bedre. Specielt er det koldt om morgenen og når der så bliver åbnet ind til alrummet hjælper det så på varmen men det er jo formålet at kunne varme stuen op med den varme som gulvet afgiver.. Gulvert er isoleret med 160 mm sundolit (flamingo) og fremløbstemperaturen er ca 40 grader og af hensyn til trægulvet er det vel også maks der kan forsvares.

Er der nogen der kan give et råd ?? Eller er det fordi at mængden af slange sinpelthen er for lille !!! Jeg går ud fra at det ligger med samme afstand som i resten af huset.

Det skal måske bemærkes at huset er nyopført og ikke lavet som gør det selv, men det havde måske været bedre !!!!!

Venligst Njord

MVH Njord
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vi har samme "problem" med en stue der er 18-19 grader om morgenen og har der ikke været sol, så også når vi kommer hjem fra arbejde. Skaber vi bare lidt bevægelse ved at bruge stuen, stiger varmen til 20-21 som ønsket.
Det er cirkulationen hos os der ikke kan ske naturligt muligvis på grund af, at stuen 2 steder er "gennemskåret" i loftet af en synlig rem, der stikker 20 cm. ned i hele stuens bredde.
Vi har samme problem ved brug af brændeovn - at varmen primært bliver i den del at stuen den er, selvom der er helt åbent til den næste del af stuen.
Kunne det mon have noget med det at gøre?
Mht. brændeovnen løste vi det med en ventilator - en alm. billig varmluftsblæser, som blev sat til kold luft og pustede fra den ene del af stuen til den anden. Det gav en meget markant forbedring.
Der kan vel ikke ske noget ved at prøve det en nat, evt. ved hjælp af tænd/sluk ur.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej Jørgen

Jo jeg mener også at kunne skabe bevægelse og dermed få varmen fordelt. Men mit problem er jo at det vel ikke skulle være nødvendigt...
Der har tods alt været arkitekt, autoriserede håndværkere på projektet og INGEN har nævn noget om at dette kunne være et problem.. Vi har set andre huse fra samme firma, Kærhuse APS, med stue der har været åbent til kip. Desuden er der masser af andre der bygger huse med helt eller delvis åbent til bjælperne..

Så er der andre der har oplevelser de kan berette om hører jeg gerne...

Venligst Njord

MVH Njord
Hej Njord.
Vedr. gulvarme, så er der med stor sikkerhed, for langt mellem varmeslangerne, normalt er længden af varmeslangerne på ca. 4 m/m².
Nedlægningen af slanger varmeslangerne lægges som en spiral med dobbel afstand, dvs. når man kommer til midte rum vender man og kører tilbage mellem de slanger man har lagt, resultatet bliver, at fremløb og retur løber sammen i cirklen.
Betonlaget over varmerørerne har ikke den helt store betydning. Rørerne har en varmeafgivning i betonen på 45 gr.
eks. 10 cm. beton over rør = 20 cm. afstand mellen rør.

Tilbage til problemet.
1.Få konstateret hvor mange meter der er lagt i rummet, hvis det er til stor besvær, prøv så at aftappe vandet i slangerne heraf kan du udregne længden af slangen.
2. Dimensionen af varmeslangen.
3. Hvis der konstateres for lille dim. eller for få meter i gulvarealet, "ret henvendelse til entreprenør/advokat.

Konklusion af gulvvarme som varmekilde:
Gulvvarme er den mest hensigtsmæssige måde at opvarme sin bolig på, hvis underlaget/isoleringen er optimal, samt at forbruget er ca. 15% mindre end ved radiatorer.

------------------
Poul Erik

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af pev (den 24-02-2002).]

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af pev (den 24-02-2002).]

PE

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis