Weiss drejebænk / fræser

Hejsa herinde, har googlesøgt en del om drejebænke på det sidste og fik hele tiden gode links med kvalificerede svar hertil. Virker som om jeg har mange ligesindede herinde der starter hvor andre stopper og selv bare laver tingene hvis de ikke lige findes så måtte hellere melde mig ind i klubben
 
Er dog pt lidt presset da jeg skal have bestemt mig for maskinparken i dag. Det jeg er efter er en drejebænk, fræser og evt søjleboremaskine.
 
Forslag 1: Nuværende bænkboremaskine + WMP250V
Forslag 2: Køber den søjleboremaskine med gearkasse jeg skal ud og kigge på i dag og et krydsbord til den + WM240 eller WM250V

Skal op og kigge på maskinerne i dag hvor jeg regner med at få en ide om dimensionerne er okey men er i tvivl om styrke, kvalitet og power.

Skal man holde sig langt væk fra Weiss eller er det fint til hobby ?
Hvad er de værdifulde forskelle på WM240 og WM250V ?
Vil jeg kunne bearbejde andet end tandstikker i disse maskiner eller skal jeg holde mig til modelhobby for fremtiden ?

Nogen der har lidt erfaring med Weiss og hvilken af dem virker bedst til prisen ?

Mvh
Rider

30 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Rider.
Velkommen i klubben.
Svar til forslag 1 : Maskinen ser da fin ud. Men hvis du vil skære gevind ville jeg ikke tage denne model da den kun kan komme ned på 125 omdr/min. hvilket er lige lovligt hurtigt. Det er også lidt for hurtigt hvis du vil bruge rivaler og reifere.

Svar til forslag 2 : Brug kun krydsbord på kraftige søjleboremaskiner. Er den for "pindet" bliver den hurtigt skæv og ubrugelig. Maskinen wm250v ser god ud. Den skærer også gevind og kan komme ned på 50 omdr/min. Lige noget for en maskinarbejder. Mvh Mads.

M.v.h  Mads / Maskinarbejder

Ud fra billederne er Weiss præcis samme kinesermaskine som sælges under et utal af navne: Optimum, Quantum, RC Machines osv., forskellen er kun farven den er lakeret i.
Kan fint bruges til hobby, men en Weiler er det ikke.

MvH,

Bent
Hej
Fræsning på en søjleboremaskine, med et krydsbord, vil slet ikke kunne sammenlignes med, at fræse på en rigtig fræser.
Men har du ikke de store opgaver kan man da godt fræse lidt med mindre hss endefræsere.
Jeg har ikke det store kendskab til de drejebænke du henviser til, men andre steder på nettet får de ikke den bedste omtale.
Har du tænkt på muligheden for at købe en brugt maskine?
Jeg har selv en Engelsk Boxford model A drejebænk, fantastisk robust og nøjagtig maskine, størrelsen taget i betragtning, her går drejning med hårdmetalplatte rigtig fint.
Jeg har også købt en ældre lille fræser, den snurre også perfect, og et ø 125mm fræsehoved med løse platter klare den også.

Prøv at læs denne tråd, her er det nettop oppe at vende for og imod Kinesiske drejebænke, og ikke kun negativ omtale.

http://forumfagteori.ef.dk/forum/index.php?topic=221.0
mvh jens
Sidste år købte min kammerat (en kleinsmed) en drejebænk og en fræser fra Optimum. Den samlede pris for maskinerne er 100.000,-. Jeg hjælper ham af og til med de lidt mere komplicerede emner. Kvaliteten på maskinerne er overraskende god. Sågar lidt bedre end de colchester drejebænke jeg for mange år siden tog mit svendebrev på. Hvis jeg ville købe mig en drejebænk/fræser i dag ville jeg ikke tøve med at købe en sådan kineser.

P.S. De medfølgende platter var dog en vits. Der stod intet på dem. Man måtte selv finde ud af hvilket materiale de kunne køre i, hvad hårdheden var, hvad spånbryderen er og selv måle næseradiusen. :o) Brug platter fra SECO. Så slipper man for at gætte. ;oD

M.v.h  Mads / Maskinarbejder

Nu kan du da slet ikke sammenligne disse større og dyre maskiner, med hobbymodellerne.

Der er faktisk adskillige gode plattefirmaer udover Seco

Der har ligeledes været stor kritik, af noname stålholderne, så også her er "mærkevare" at foretrække...

Jeg har handlet bla, de to steder her, og været godt tilfreds...

http://www.net2l.dk/
www.vcfyn.dk
Annonce
Hej je_ns.
Jeg nævnte blot disse maskiner for at sige min mening om kineser dejebænke/fræser generelt. Optimum har også de helt billige maskiner til hobbyfolket. Mon ikke den billige har nogenlunde samme kvalitet som den lidt dyre fra samme fabrik? Sammenligner man billeder af Weiss og optimum ligner de hinanden.

Jo der findes mange gode plattefirmaer. Jeg nævner blot dem jeg bruger til dagligt og kan stå indefor. SECO, HORN mm.

Jeg har ikke hørt om problemerne af stålholderne?? Er det selve platteholderen du snakker om?(værktøjet)
Men det er nu også ret ligegyldigt hvis blot maskinen er af brugbar kvallitet. Værktøjet og platter ville jeg uanset købe ved siden af af den "rigtige" kvalitet.

M.v.h  Mads / Maskinarbejder

Ja selve drejestålene, skulle være af dårlig kvalitet.

Dog skal man lige tænke over ved plattevalg, at man på en hobby bænk, slet ikke kan udnytte alle de muligheder der er i platterne, hverken spåndybder eller skæremeter.
Jeg vil heller ikke anbefale negative platter (skær på begge sider)
Jeg bruger mest DCMT platter, de er ganske velegnet til hobby, og så passer de jo både til højre og venstre såvel ud som indvendigt.
Jeg har en 1.5 kw motor på bænken, og man når hurtig motorens begrænsning.
På de billige Kina drejebænke er motorene betydelig mindre...

mvh jens
Først tak for alle de gode svar/links, noget tyder pt på jeg ender med at følge næsten alle

Så fik jeg kigget på weiss med fingrene og synes kvaliteten virkede go.
Kasse til kilremmene var bøvlet/billig og vanger var kun delvis malet bagpå men de vigtige ting virkede okey.
Kliklås på stålholder, ingen slør i slæde ved kraftige ryk og den gled godt, tilspændings skifterer virkede som prof.
Der var borepatron og osse udvendige klør med hvilket jeg synes trækker lidt op, udover det er der ingen tilbehør men tror faktisk osse man hurtigt ville lave den lille 8mm stålholder om til 12mm medmindre det er muligt at få noget ordenligt stål i den magre størrelse.
Hvad fræsermodellen angår skulle man låse håndtag med en for klein 6mm håndskrue som allerede på udstillingsmodellen sad skæv og digitalenheden virkede kun med den så der skulle ihvertfald bores op til min. 8mm.

Denne er dog ikke aktuel for mig mere for søjleboremaskinen jeg var ude og kigge på fremstod go/pæn. Nåede ikke at få læst indlægget om boremaskinen kunne blive skæv af at fræse og troede den helt sikkert kunne klare mere end den rigtige fræser på weissbænken som jeg desuden tror ville konne til at sidde lidt i vejen, skiftet fra stålholder til skrustik synes jeg heller ikke var særlig tiltalende og den sad for langt inde til at være pratisk som boremaskine så købte søjlen med henblik på både fræse og bore.
Forfra - Siden - Nærbilled - Tal

Så nu tager tråden en lille drejning

1a. Skal der olie på min nye søjleboremaskine, der er ingen niveauglas og ingen sted at fylde det på men efter den havde lagt ned på traileren var der løbet en smule olie ud (kan godt kun ha været lidt smøreolie fra selve søjlen som måske har langt og puttet sig).

1b. Er den kraftig nok til at fræse med uden den tager skade ?

1c. Kan man få en ny propel til motor da den gamle er smeltet og ude af balance (bliver pillet af inden den bliver sat til igen).

2. Nu er jeg så på jagt efter en drejebænk uden fræser.
Vil ikke have WM240 da jeg vil få en fis af at skulle skifte kileremme rundt og rundt og synes egentlig WM250V med sine 9750,- er for dyrt iforhold til hvor meget den vil blive brugt (kan man få noget til 5k) , har heller ikke behov for variabel hastighed på drejebænken (det var mere på bor/fræs jeg ville ha det).
Tror de 3 ting der er vigtigst for mig er den har power nok, gearkasse og at den ikke fylder som en gammel prof bænk.
Den behøver ikke kunne dreje indenfor 100/1 for det kan jeg alligevel ikke 
Længden fra klo til pinol er vist heller ikke så afgørende.
Højde til pinol har jeg ikke helt forstået, hvis den f.eks. har 125mm er det vel mere end rigeligt eller ?
Gennemboring er selvfølgelig rart men tror jeg tit ville komme til at starte i matriale der er større så kan ligeså godt vende mig til at bruge medløberen.
Tilspænding på langs skal den gerne have men på tværs og til gevind er ligegyldigt, der holder jeg bare på.

Af tilbehør ville udvendig klør trække op. Ligeledes må der meget gerne følge en 4-klo og sidst men ikke mindst nogle stålholdere der kan holde "almindelige" prof stål da jeg har lidt adgang til sådan nogle.

Så med ovenstående i mente ender det nok som foreslået med en brugt bænk.
Har lige fundet en håndfuld frem:
Contimac CQ6123B Over mit budget men er den værd at handle ned hvis muligt :?
Emcomat 7 For lille motor eller ?
Pas (3k) Skal vist kunne kendes for at sige noget.
Vesuv Svært at sige hvad renovers betyder.

Rammer jeg noget her eller er jeg helt ved siden af, hvad er go / no go.
Hej Rider.
VIRUS ALARM!!!  ...på billederne af søjleboremaskinen. Mit antiviruprogram advarer mod dine billeder!!!
God søjleboremaskine du har fundet men jeg ville af princip dog aldrig bruge den som fræser. Det ville være synd. Evt. KUN med meget små fræsere.
Pinolhøjde er den afstand der er fra vangerne til pinolspids. 125 mm er fint.
Jeg kender ikke rigtig så meget til sådanne små drejebænke så da kan Je_ns nok hjælpe.

M.v.h  Mads / Maskinarbejder

Hej
Søjleboremaskinen ser da rigtig god ud, du kan sikkert købe en ny kølepropel, hos et elektrofirma, eller evt hos den lokale elektrikker.
Jeg ved ikke om der skal olie på, men da den er med gearkasse, vil jeg tro der skal.
Prøv evt at se, om der er et dæksel, du kan skrue af, og se om der er olie, og så evt efterfylde.
Boremaskinen tager ikke skade, af at blive brugt til at fræse på, og det er jo en stor og kraftig maskine, så den vil da nok være fuld på højde, med sådan en fræsesøjle, til Weiss'en.
Dog vil jeg anbefale dig, at købe en spændetang til endefræsere, den gør det hele mere stabil end borepatronen. (jeg har købt en spændetang med holdere fra 3 - 20 mm hos www.net2l.dk, den er rigtig god,´og ikke særlig dyr)
Men det kræver at der er konus i boremaskinen.
Under alle omstændigheder, så er et krydsbord rigtig rar at have. (jeg har selv et til min boremaskine) så selvom du ikke kommer til at fræse, vil du få meget fornøjelse af det.

Har du overvejet at få en extra fræseslæde til at montere på drejebænken, af den type, man montere på drejebænkensslæde, så man bruger drejebænkens klo til at holde fræseren.
Det vil typisk være mere stabilt end boremaskine/fræsesøjle.

Af de drejebænke du linker til, synes jeg kun de to øverste, ser interesante ud.
Den første kina model, burde du kunne få fingrene i for under 5000 kr, og ville så være et fint køb, men sørg for at alt virker, og at alt udstyret er med.
Jeg ville vælge Emco'en hvis det var mig, det er en rigtig kvalitetsmaskine, men ligeledes her skal du sikre dig at alt virker, den burde du også kunne få for 5000 kr den har været til salg rigtig længe.
Men hvad har du af behov for drejning? Største diameter og længde på emnet.
Vær opmærksom på, at du ikke kan opspænde, emner der er ret meget større end spændepatronen (trekloen) på drejebænken.
Så hvis trekloen er ø 125 mm ligger max diameter deromkring.

mvh jens

Der er yderligere 20 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også