Tråden er låst

VEJLEDNING I BRUG AF Lav-Det-Selv

Nedenfor vil vi forsøge at give en enkel vejledning i brugen af LDS. Vi vil forsøge at udbygge den efter behov.

Mvh. JørgenE
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
NY BRUGER

Når du ønsker mere end bare at læse på siden, er det på tide du bliver medlem.
Det er gratis, og vi sender ikke spammail.

Øverst på siden til højre kan du se ---->Registrer ---->Log ind
Tryk på Registrer
Udfyld formularen
Brugernavn er det navn du vil kendes som på siden, og signatur er den underskrift der kommer under hvert af dine indlæg.

Læs punkt 9 og 10 i vores ordensregler nederst på siden, som skal overholdes.

Alle felter med * skal udfyldes, men hvorfor ikke udfylde resten. Du kan ændre næsten det hele også efter du er blevet medlem.
Når du er tilfreds med formularen tryk nederst på knappen "Registrer"

Hvis der er fejl, sker der ikke noget, og der kommer så et rødt X øverst med en besked om hvad der er galt. Ret det og prøv at trykke på "Registrer" igen.

Du kommer nu til en ny side - den sidste. Vent med at gå videre eller lukke den til du har modtaget en mail inden for få minutter.
Har du ikke fået en mail, så læs hvad der står på den side du ikke har lukket.

Når du har fået mailen, trykker du øverst på "Log ind" og skriver dit brugernavn og din kode du selv valgte, og derefter fremkommer et felt med "kontrolkode", hvor du skriver den der står i mailen. Husk at skrive din egen kode igen. Du kan nu se øverst, at der i stedet står
--->brugernavn --->Log ud.

Kommer der ikke nogen mail, skyldes det normalt dit spamfilter, da mailen sendes maskinelt. I stedet for i indbakken med mails, så kig i bakken med "uønskede mail" eller i mappen med "slettede mail". Den ligger muligvis her. Den er afsendt inden for få minutter fra du selv trykkede på "Registrer".

Velkommen til siden og god fornøjelse.

Mvh. JørgenE
SVAR PÅ ET INDLÆG

Hvis du vil svare på et indlæg en anden har skrevet, skal du skrive nederst i "Quicksvar" og trykke på "Send".
Vent til du ryger tilbage i tråden, og du kan nu se dit indlæg.
Er der noget du vil rette i det har du 10 minutter til at gøre det, ved at trykke på "Rediger" der står lige over din tekst. Du kan også slette det osv.
Efter 10 minutter kan du ikke mere ændre i det, da det vil give problemer, hvis der efterfølgende kommer indlæg fra andre, der allerede har henvist til netop det du skrev.

Vil du gerne kunne kunne lave lidt mere i dit indlæg, bruge kursivskrift, fed skrift eller tilføje smilies, skal du bruge knappen "Tilføje svar" nederst der står mellem sidste indlæg og Quicksvar.

Er der et af de tidligere indlæg du gerne vil henvise til, kan du trykke på "Citat" som står lige over det indlæg du vil henvise til. Det indlæg vil så blive gengivet i dit eget svar. Men forkort det gerne, da vi nødigt vil have en lang tekst en gang til, og skriv så nedenunder hvad du vil skrive i dit indlæg.

Har du behov for at kigge på et andet indlæg i tråden, når du skal skrive dit eget, kan du trykke på "Svar" lige over vedkommendes indlæg. Teksten på dette indlæg vil så blive vist ovenover der hvor du nu vil skrive dit indlæg. Det oprindelige indlæg kommer ikke med i dit indlæg, og er kun til hjælp.


Mvh. JørgenE

NY TRÅD

Hvis du har et spørgsmål, du gerne vil have andre skal svare på skal du først bruge vores søgefunktion øverst til højre, hvor der er et hvidt felt. Det er Google, vi har fået til at foretage søgningen på vores side, så du skal blot spørge som du plejer og tryk på enter eller "forstørelsesglasset" til højre for feltet. Der er måske andre der tidligere har spurgt om det samme, så brug først de svar du kan finde her, inden du starter en ny tråd.

Du har ikke fundet svaret, og vil gerne starte en ny tråd, så først skal du vælge hvilket forum det hører hjemme i. Er der ikke nogen der passer til det, skal du bruge "Over Hækken", hvor man sludrer om alt det andet.

Gå altså ind i det forum du synes der passer bedst.
I oversigten over de tråde der allerede er (spørgsmål/emner) er der øverst til venstre en knap der hedder "Start ny tråd". Tryk på den.

Nu er det vigtigt, at du finder en godt tekst som overskrift. Du skal ikke bare skrive "hjælp" eller "spørgsmål", for det ved vi i forvejen. Skriv i stedet hvad du ønsker behandlet i få ord.
Når overskriften er udfyldt, skriver du så dit spørgsmål eller emne du ønsker debatteret.
På forhånd er der sat et flueben ved "send aut. mail ....". Fjern det, hvis du ikke vil modtage mail. Ellers får du en mail hver gang der er en der svarer på netop din mail. Tryk på send. Som i emnet svar på indlæg har du 10 minutter til at slette eller redigerer indlægget.
Læn dig tilbage og nyd at se svar som andre bruger tid på at svare på. Husk at følge med i svarene, da nogle måske vil have flere oplysninger.
Endeligt er det pænt, at skrive en tak, når man synes emnet er færdigbehandlet.
Endnu bedre er det for fremtidige læsere, hvis man senere går tilbage til tråden, og f.eks. tilføjer hvad der videre skete, hvad der virkede, og hvad der måske ikke virkede. Det kan vi andre så få glæde af, når vi senere søger svar på et spørgsmål er allerede har været behandlet.
Det er ikke tilladt at lægge samme spørgsmål ind flere gange eller i andre forum.


Mvh. JørgenE
Indlæg billede i dine indlæg

Et billede eller en tegning kan tit forklare mere end ord.
Når du skriver et indlæg kan du indlægge et af dine billeder eller tegninger i indlægget.
Du gør følgende:

Skriv dit indlæg, og der hvor du vil lægge billedet trykker du nederst på siden på knappen
"Vedhæftede filer"
Du kan nu trykke på "gennemse" for at finde den fil (billede) du vil lægge ind. Et godt råd er, at finde billedet inden, og kopiere det til dit skrivebord. Så er det nemt at finde, når du skal lægge det ind.

Nu kan du se, at filen er kommet frem i feltet til venstre for "gennemse".

Du trykker nu på knappen "upload" for at tilknytte billedet til dit indlæg. Efter lidt tid, hvor LDS skalerer og retter størrelse til, kvitteres med et nyt felt, hvor du har et par valg.
Billedet er nu gjort klart til at sætte ind i dit indlæg, men heller ikke mere.

Trykker du på "indsæt billede" kan du straks se, billedet i dit indlæg. Ønsker du at ændre størrelsen, kan du slette det igen ved at pege på det i indlægget og højreklik og vælg "klip". Så er det taget væk fra indlægget igen. Tryk i stedet for på "Thumbnail" og vælg en anden størrelse. Det tager lidt tid for LDS at ændre det, så hav tålmodighed og vent. Når det er klart, er der kommet en ny linie med en ny billedstørrelse du kan bruge ved igen at trykke på "indsæt billede" ud for den ny Thumbnail.

Husk at billedet kommer ind, der hvor din cursor står i indlægget. Brug højreklik og klip, hvis du vil fjerne det og indsætte det et andet sted.

Du kan sætte flere billeder ind, ved at uploade dem alle (enkeltvis), og så vælge indsæt hvert sted du vil have et billede fra dine uploadet oversigt.

Når du er tilfredst med resultatet trykker du på "Send" som normalt, og dit indlæg med billeder eller tegninger er nu offentliggjort.

PS: Du har måske lagt mærke til, at der ved siden af  "vedhæftede filer" er en mappe der hedder "Mine filer". Det er en oversigt over de billeder du har lagt ind i andre tidligere indlæg. Du må endeligt ikke slette disse eller ændre dem, da det ødelægger dit oprindelige indlæg. Desværre har vi ikke kunnet fjerne denne mulighed for at slette.

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis