Total renovering af landejendom

Hej

Min kæreste og jeg har kigget på forskellige gårde det sidste stykke tid og har nu fundet en, som er godt lav i prisen og som vi kan se mange muligheder i. Eneste "problem" er, at det er en ældre gård, og hovedbygningen trænger mildest talt til en kærlig hånd. Gulvet skal sænkes (der er krybekælder under det meste af huset), vægge skal væltes, der skal isoleres, lofterne skal ned og så alt alt jo bygges op igen.....

Min kæreste har tidligere sat to ejendomme i stand og han forsikrer mig om, at det er hårdt slid og tager i hvert fald et år før vi kan flytte ind, da vi begge arbejder ved siden af. Og at det koster i hvert fald 500.000 selvom vi kan lave det meste selv.

Jeg har været inde og læse om andres erfaringer, og det lyder til, at de fleste klart vil anbefale at holde sig fra sådan en renovering når man også arbejder, så nu er jeg blevet rigtig meget i tvivl og vi skal købe noget nyere og ikke kunne sætte det samme præg - og betale en helt anden pris for sådan en 4-længet ejendom.

Jeg vil egentlig bare høre, om der ikke er nogen herinde, som har gode erfaringer med byggeprocessen. Selvfølgelig er det hårdt (sikkert værre end jeg forestiller mig), men det er vel ikke kun resultatet, som er en glæde? Håber på nogle svar, så jeg kan få taget en beslutning. V.H. Mette
 

Livsnyderen:)

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er en kæmpe stor tilfredsstillelse at have lavet hele baduljen selv efter sit eget hovede, men at gøre det samtidig med et normalt arbejde er næsten ikke muligt.
Jeg renoverede 300 m2 bolig og 200 m2 værksted og udhus, men meget grundigt og tilbundsgående, nummeret lige før det hele var revet net.
Vi havde også været rundt og se på en række elendigheder, hvor der var et badeværelse fra 50erne og et hjemmeklampet køkken fra 70erne og hjemmestrikket og udtjent og utilstrækkelig el-installationer og et surt eternittag på, og en masse japanelplader indvendigt der dækkede over sære indretninger, alt sammen noget der nok kunne anvendes, hvorfor man også skulle betale en ret høj pris for lortet, som bare skulle skovles ud.
Derfor valgte vi til sidst at købe noget, hvor der havde boet nogle folk i 60 år uden at have rørt noget ved ejd., ud over lidt sølle tilbygninger af tvivlsom beskaffenhed.
Der var ingen tvivl. Der var ikke noget badeværelse at betale for. Det var et brædt over et hul i ajlebeholderen og køkkenet var det originale fra 1904, tilført lidt forskellige krydsfinerplader til at dække over det værste. Betontagstenstaget fra 1904 var også originalt og færdigt.
Der var ikke meget at betænke sig på, vi kunne uden at smide noget af værdi væk, starte fra bunden.
Vi rev alle de senere knaster væk, og kom tilbage til ejd. oprindelige facon, som blev forlænget i et par ender, så vi kunne få pæne harmoniske tagflader og hensigtsmæssig indretning.

Hvad med at tage et år fri fra arbejde?
Det skal være et meget godt betalt arbejde, før det ikke kan betale sig at gøre det, frem for at betale håndværkere + moms.

Problemet er at man nok får meget svært ved at skille sig af med en sådan ejd. som man har lagt så megen sjæl og flid i, og som i sagens natur lever op til det man ønsker sig.
Der er noget helt særligt ved at gå rundt i sit hus, og hele tiden mindes og ser man tilbage på de mange spændende opgaver som man har været ude i.
Jeg fik så ejendommen testet og godkendt i dec. 1999.

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja, man må ind imellem tage hatten af for de ældre mennesker, som bor sådanne steder... Tænk ikke engang at have træk og slip på toilettet

Vi står i den situation, at jeg er studerende og min kæreste har eget firma, så det er ikke muligt for os at tage en pause fra arbejde/uddannelse. Vi  har aftalt, at vi køber en ordentlig husmandsvogn/skurvogn vi kan bo imens vi bygger (hvis vi køber den), så vi ikke er under tidspres også.

Det er virkelig dejligt at høre om glæderne også! Bliver lidt bekymret for, om det er en for stor mundfuld for os. Det er bare noget vi gerne vil gøre før vi får børn  og priserne kommer nok heller ikke længere ned. Det er svært at tage beslutninger når man ikke ved hvad de indebærer, synes jeg

Det er godt nok et stort hus du har renoveret!! Har du været ene mand det meste af tiden? Tak for svaret

Livsnyderen:)

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Jeps, det var et one man show, men jeg havde heller ikke ret meget andet nødvendigt arbejde i den tid. Derfor forslaget. Selvf'ølgelig var der sporadiske, hjælpende hænder fra nogle få.

I tilgift lærer man så at klare sig selv mht utrolig mange ting.
Står man over for noget umuligt, må man bruge det indvendige af hovedet og så alligevel finde en løsning. Det kan jeg så underholde om i timer, men skal nok nære mig!
Jeg skylder så heller ikke andre tjenester og tak.

Vi havde et sommerhus i nærheden, hvor vi kunne bo, indtil jeg fik gjort et par rum og et lille badeværelse klar. Så solgte vi sommerhuset og fik frigjort flere penge. Herefter var der lidt mere ro på, idet vi også kunne bo på ejd., men det var da lidt særpræget i den tid, hvor vi skulle hoppe rundt på strøer og planker og leve med midlertidige afdækninger hist samt pist.
Vi flyttede ind i april og havde sommeren for os i den værste tid. Men det anså vi ikke for at være et problem, snarere tværtimod er det en tid vi med glæde tænker tilbage på.

Mine råd omfatter bla.a at man skal bruge rigtig meget tid på at finde priser på materialer, find inspiration ved at køre omkring og se hvad andre har gjort eller gør, fremlæg ideer til vurdering her på sitet (Det fandtes desværre ikke dengang for mig), løb ikke an på at venner og bekendte vil give år af deres liv på Jeres projekt. Det vil slide venskaber op og give efterfølgende bitterhed. Tag selv hånd om alt.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg er helt enig ang. venners hjælp...  Har selv hjulpet en veninde en del fordi hun var gravid og manden ikke kunne snøvle sig sammen. ikke altid lige sjovt..

Jeg skal til møde nu her, men må jeg skrive til dig en anden gang? det har været rigtig rart at få en erfarens mening, som ikke er involveretGod aften


Livsnyderen:)

Det afhænger af hvilken afstøbning du er af! Jeg kan ikke klare så mange kvm som KTM. Men jeg har selv gennemrenoveret vores hus på 150 kvm plus ny have hegn, to indkørsler og carport - det tog mig tre år - uden hjælp fra andre. Jeg har fuldtidsarbejde ved siden af - det samme har konen.
Hun har fortalt mig, at vi bliver skilt, hvis jeg roder mig ud i sådan noget her igen:-) Pengene får meget hurtigt ben at gå på. Dagligdagen skal hænge sammen og det er bare et kæmpe slid. Konen lavede mad, handlede ind, vaskede tøj etc og ryddede op efter mig. Jeg gik igang når jeg kom hjem fra arbejde og stoppede sent hver aften (21-22) og arbejdede fuld tid hver evig eneste weekend på huset (12-14 timer/dag). Har lige fået lavet en bog på 60 sider med billeder og tager mig stadig til hovedet over hvad vi havde gang i, når jeg bladrer den igennem. Men tilfredsstillelsen er stor bagefter, når resultatet er som det er. Men hvis du er det mindste i tvivl, havde jeg ladet være.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
OK, jeg har heller ikke skrevet noget om hvor lang tid det har taget.
Det er taget i flere etaper, så det har strakt sig over flere år da vi først havde fået indrettet, hvad der svarer til 120-140 m2, og der kunne lukkes til de urestaurerede afsnit.
Så nappede jeg en 30-40 m2 ind imellem når tid og penge rakte. Der skulle jo også laves andet ind imellem. Faktisk mangler jeg stadig lidt lister i det sidste afsnit!
De første 120-40 m2 + værkstedet på 112 m2 tog ca 1½ års intenst og hårdt arbejde.
Kend dig selv godt og vær sikker på at du har tilstrækkelig stædighed. Det er hårdt, men spændende arbejde hver dag. Glem alt om overspringshandlinger, som jeg siden er blevet rigtig god til på mine gamle dage.
Psykisk er jeg klar til det igen, dog i mindre målestok, men helbredet svigter, så det bliver ikke noget voldsomt ved et evt. fremtidigt projekt, med f.eks. en pensionistbolig.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg renoverede selv det hus vi bor i pt. fra 2000-2001, huset købte jeg imens jeg være i lære på sidste år som tømrer, der lavede jeg hele stueetagen, og fik ryddet den gamle 1.sal ned, + ryddet op udvendigt.

Vi flyttede så ind godt 1 år efter vi havde overtaget huset.

I den periode arbejdede jeg hver dag efter fyraften på huset til kl.22, hver eneste weekend fra kl.7-8 om morgenen til kl. 17-18, og til kl. 22 hvis muligt, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer der er lagt i dette hus det først år.

Jeg har aldrig arbejdet så meget før, og må nok erkende her 9 år efter er jeg blevet for gammel, og vil slet ikke kunne holde til samme tur igen, og med en lille i huset nu, ville det slet ikke gå at skulle lave noget efter fyraften i samme omfang heller.

Stod jeg og skulle igennem samme tur i dag, ville det ikke være med arbejde ved siden af, jeg ville helt klart arbejde på huset fuldtid så, men selvom jeg elsker at udføre renoverings arbejde, så bliver det en nyt hus denne gang, det er meget nemmere og hurtigere at bygge nyt.

Her godt 9 år efter er huset stadig ikke færdig, huset har fået nyt tag, og renoveringen af 1.salen er mere eller mindre færdig, men der mangler bla. stadig også et par lister osv. i stueetagen som blev taget i brug for 9 år siden, og lysten er ikke rigtigt til det, så snart man er flyttet ind i huset, så får tingene lige pludselig en hel anden prioritet, og tingene bliver bare skubbet og skubbet... derfor vælger jeg også at bygge helt nyt hus denne gang, hvor huset først bliver taget i brug, når ALLE lister osv. er monteret.

Men jeg havde ikke været denne totalrenovering af huset foruden, også selvom det faktisk kun er ydervægge som der faktisk er muret en del om i, samt spær på huset som alligevel er blevet ændret og vekslet en hel del ud, så er det stadig et hus vi selv har renoveret fra bunden af, og dette har også en betydning.

Jeg har lært en hel del om renovering siden, og ville helt klart vælge nogle andre løsningerne og opbygninger i dag, så skulle jeg samme tur igennem igen, havde jeg helt klart sluppet noget billigere, hurtigere og nemmere igennem det, så skal i tage hele turen,så få lidt rådgivning med på vejen, gerne fra en der har udført sådan en renovering et par gange før.

min kæreste har jo sat to ejendomme i stand, men aldrig SÅ gennemgribende, så det er helt sikkert en god ide at finde nogle erfarne og få råd af - derfor den her side er så god

Jeg synes det er rigtig dejligt at høre om jeres erfaringer - men også en del foruroligende, for I skriver alle, at det ikke ligefrem er sjovt.... Hmm.... Skriv endelig med flere erfaringer, så jeg får flest muligt vinkler med Tak for svarene indtil videre


Livsnyderen:)

Hej.

Det kræver, som de andre skriver, at du har gå-på-mod og er vedholdende.
Jeg har selv lige haft en periode hvor jeg simpelthen bare ikke kunne få mig selv til at tage det civile arbejdstøj på når jeg kom hjem fra arbejde ved 16.30-17 tiden.
Så en dag stod jeg og skrabede lidt i den spartelmasse der alligevel skulle slibes. Og før jeg vidste af det, var jeg i fuld gang igen :-)

Nu har jeg så haft fri i en uge. Og har fri igen i næste. Så der sker noget for tiden!!
I dag skulle jeg have skiftet et par vinduer. Og så ringer en af mine kammerater og siger at ham og en anden tømrer lige kikker forbi. De gad ikke lave mere hjemme ved ham. Og så trængte de lige til en øl.
2 timer senere var vinduerne skiftet. Vi tog en fyraftensøl og de kørte deres vej igen.
Så har jeg selv gået og hygget mig med at spartle og dække de huller der er rundt ved de nye vinduer.
Og oven i købet kom fruen og hjalp med spartelmassen, selvom hun er gravid i 6 måned :-)

Jeg går som regel og hygger mig med renoveringen. Og det tager gerne mange timer og en del øl. Men så synes jeg også det er sjovt. Hvis jeg skulle være under tidspres og pengenød, ville det være en pest.

Om 14 dage kommer vurderingsmanden og giver et overslag på huset. Og hvis det nu giver lidt ekstra i posen, skal jeg have en ny garage til sommer :-)

Det kommer til at koste blod, sved og tårer. Men du vil for altid glæde dig ved huset. Det giver en ubeskrivelig følelse af at man selv har lavet det.


Mange hilsener fra Næstformanden

PS. Min kone har også forbudt mig at lave lignende stunts i fremtiden... ;-)

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også