Danskvand trick eller Redex ?

Jeg har en Mazda 626 fra 98 som under acceleration opfører sig som om der var choker på. Det vil sige hakker i det, som om den tænder forkert. Den gør det selvom bilen er varm og har kørt lang tid. Det hjælper ikke at køre den op i omdrejninger.

Jeg havde bilen på værksted for ca. 1 år siden med samme problem og han sagde han ikke kunne finde noget problem men havde rense motoren. Det hjalp så et stykke tid, men nu er problemet lige så langsom kommet tilbage og bliver bare værre og værre.

Jeg har læst om at rense motoren med at hælde danskvand i indsugningen, men så vidt jeg kan finde ud af min motor så har den direkte indsprøjtning så jeg kan ikke bare pille luftfilter af og hælde ½ liter danskvand i.
Findes der noget andet jeg kan bruge - Jeg har læst om Redex men ved ikke om det er godt og hvor meget der skal til ?
Er det kulsyren fra danskvand, der renser, eller er det vandet ?
Hvis det er kulsyren kan man måske finde noget på dåse som så kan sprøjtes ind i indsugningen ved luftfilter ?

Jeg håber her en nogen med et godt råd - på forhånd tak!


/Stub
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har ikke haft glæde af at hælde danskvand i nogen motor, men derimod har RedX hjulpet mig en gang.
Det var en motor som helt havde mistet gejsten og kun kunne drive vognen frem med max. 80 km/t.
Det viste sig, at der var nogle voldsomme belægninger på bagsiden af indsugningsventilerne, pga sløje "olietyve" på inds.ventilerne.
Den fik en kraftig dosis RedX via indsugningen, mellem luftfilter og spjædet. Godt med omdrejninger og så hælde i med en slange, eller hvad der nu kan lade sig gøre, 3-4 deciliter og så lade bilen stå til næste dag, hvor den så tages ud på en kraftig køretur.
Så har RedX virket på soden og når man starter op, løsner soden sig og blæses ud i udstødningen.
Men hvordan katalysatoren synes om dette vil jeg ikke kloge i.

På den aktuelle vogn, kunne den på første tur efter behandlingen, meget snildt løbe op på 150 km/t uden det mindste kny. Så var jeg tilfreds og skulle ikke mase mere på. Det var ikke min bil! :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

Det kunne vel også være et tændingsproblem.... -Tjek at der ikke er krybestrøm eller andre finurligheder.

På min gamle benzin mercedes lavede jeg "rensetrikket" et par gange :
Fjern luftfilteret og kør med en halvvarm motor ca halve omdrejninger og giv en sjat danskvand direkte ind i indsugningen -lige til motoren hoster og går noget ned i omdrejninger -sådan en centiliter af gangen er nok...
Det hjalp da på den gamle Stutgartwaffen... og mon ikke det også virker på din riskoger...

Iøvrigt har en bil med så mange kilometer ingen skade af en Swedol-kur.... Det skader ikke ihvertfald.

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....

Danskvand er ikke sagen i moderne motorer. Til gengæld er der andre produkter, f.eks Bell Add. De har en WWW, hvor du kan finde ud af, hvad der skal til. En kur koster ca 85 kr for en lille flaske (ca til 80 l brændstof), mens en flaske med tilsætning, som skal i ved hver eller hver anden tankning koster ca 140 kr og rækker til 10 tankninger, så vidt jeg husker.
Når min bil er til service får jeg hver gang en lille flaske med et eller andet, som jeg hælder i tanken ved næste tankning. Værkstedet siger det hjælper, og jeg har tillid til dem.
Jeg vil foreslå, at du giver den en rensekur og derefter bruger noget tilsætning til benzinen ca hver tredie gang du tanker. Kuren virker bedst når bilen kommer ud på en længere tur med lidt fut på, så hæld det i, når du skal ud på 200 km motorvej op til svigermor.

Bell Add kan købes hos Mekonomen. Også de, der siges kun at være til værksteder. 

Lige den klassiske fejl, med dosering:
Der skal tilsættes additiv svarende til en hel tankfuld, når der tankes, og så skal tanken køres nogenlunde tom inden der tankes igen. Hvis man sjattanker, som tidens meget svingende priser frister til, så fortyndes additivet, og virkningen er reduceret markant.
Additivet skal hældesi før det tankes for at få det blandet men brændstoffet. Især på diesel er det vigtigt, da det er letter en diesel og derfor vil lægge sig på ovenpå.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Tak for buddet.
Jeg vil tage en tur omkring Mekonomen og se om jeg kan købe mig fattig i additiver...


/Stub
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis